Kolossenserbrevet

Efter en indledende hilsen (1,1-2) og en optakt til selve brevet (1,3-11) gælder første hoveddel et opgør med en såkaldt falsk "filosofi" (1,12-2,23). I en beskrivelse af grundlaget for frelsen i skikkelse af en "Kristus-hymne" (vers 15-20) og frelsens virkning i de troende (1,12-23) fortæller forfatteren om sine lidelser og kamp for kirken (1,24--25,) om det nye liv efter dåben (2,6-15) og advarer mod vranglære af jødisk karakter (2,16-23). Anden hoveddel (3,1-4,1) udgøres af formaninger, der forankres i Kristus-troen (3,1-4), indeholder lister over dyder og laster samt nogle almindelige opfordringer (3,5-17) og munder ud i nogle såkaldte "hustavler", der beskriver livet i husstanden (3,18-4,1). Efter en afsluttende formaning (4,2-6) står en efterskrift med personlige meddelelser og hilsner (4,7-18).

Kolossenserbrevet er overleveret som et brev, der er skrevet af apostlen Paulus. Teologiske forskelle i forhold til de sandsynligvis autentiske Paulus-breve, har dog rejst tvivl om det ægthed. Der er i forskningen stærke fortalere for begge opfattelser. Det er altså en mulighed, at brevet virkelig stammer fra Paulus. I så fald er det skrevet under hans fangenskab i Efesos i 54 e.Kr. Og den bortrømte slave (Tykikos), som Paulus sendte tilbage til sin herre medbringende Filemonbrevet, har da også haft dette andet brev med til menigheden i byen Kolossæ – der i øvrigt blev ødelagt ved et jordskælv i 61 e.Kr., hvad der i givet fald kunne begrunde valget af denne adressat for et pseudonymt brev: Adressaten var væk.

Kolossenserbrevet har i øvrigt så store lighedspunkter med det pseudonyme Efeserbrev, at nogle har antaget, at det er en forkortet udgave af dette længere brev. Det forholder sig dog sandsynligvis omvendt, sådan at Efeserbrevet faktisk består af en udvidet bearbejdelse af Kolossenserbrevet.

• paulinske breve
• pseudonym