Spring til indhold

Adler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Adler
Image
Image
Fronten af en Adler 18-35 Doppelphaeton (1909)
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktiengesellschaft Rediger på Wikidata
BrancheMaskinindustri, køretøjskonstruktion, bilindustri mm.
Grundlagt1880, 1895, 1907 Rediger på Wikidata
GrundlæggerHeinrich Kleyer
EtableringsstedFrankfurt am Main
Opløst1992 Rediger på Wikidata
Åbnet1880; 145 år siden (1880)
HovedsædeFrankfurt am Main, Hessen, Tyskland Rediger på Wikidata
ProdukterKontorsmaskiner, cykler, biler, motorcykler
Organisation
EjerGrundig Rediger på Wikidata
DatterselskabFlugzeugbau Max Gerner Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Adler (fulde navn Adlerwerke vormals Heinrich Kleyer (da.: "Adler værkerne tidligere Heinrich Kleyer")) var et tysk køretøjs- og maskiningeniørfirma med base i Frankfurt am Main. Virksomheden blev grundlagt i 1880 og fremstillede cykler, biler, motorcykler og kontormaskiner. "Adler" er det tyske ord for "ørn".

Adler fremstillede biler i årene 1900 til 1940 og var i perioder blandt de mest populære tyske bilmærker. Produktionen af biler ophørte i forbindelse med 2. verdenskrig. Under krigen havde virksomheden tætte forbindelser til nazi-regimet og producerede krigsmateriel under brug af tvangsarbejdere og krigsfanger, der var indsat i koncentrationslejren Katzbach på virksomhedens fabriksområde.[1] Efter krigen blev produktionen af motorcykler genoptaget og fortsat frem til 1957, hvor firmaet indstillede produktionen. Der blev herefter fremstillet kontormaskiner.

Efter produktionen ophørte og det historiske hovedkontor solgt, blev selskabet omdannet til et ejendomsselskab, der er videreført under navnet Adler Real Estate, der i dag forestår køb og administration af beboelsesejendomme. Adler Real Estate er noteret på Fondsbørsen i Frankfurt.

Virksomhedens historie

[redigér | rediger kildetekst]

Grundlæggelse

[redigér | rediger kildetekst]
Image
En Adler motorcykel fra 1902

Virksomheden blev grundlagt i 1880 af Heinrich Kleyer som Heinrich Kleyer GmbH i Frankfurt am Main og fremstillede oprindeligt cykler. I 1889 blev der bygget en fabrik med 600 arbejdspladser på et areal på 18.000 kvadratmeter i Frankfurt. Ud over cykler blev der produceret trehjulede vogne og voiturettevogne. Den fortsatte ekspansion af selskabet førte i 1895/1896 til omdannelsen til aktieselskabet Adlerwerke vorm. H. Kleyer AG. I 1898 begyndte selskabet tillige at producere skrivemaskiner i en fabrik med syv etager.

I 1901 påbegyndte Adlerwerke at fremstille motorcykler med motorer fra De Dion-Bouton, og året efter påbegyndtes produktion at automobiler også med motorer fra De Dion-Bouton. Fra 1904 begyndte Adlerwerke også at fremstille egne motorer til bilerne.[2] Produktionen af motorcykler ophørte i 1907 (men blev genoptaget efter 2. verdenskrig), og Adler koncentrerede sig om produktion af biler og motorer. På den Internationale Luftfartsudstilling i 1909 præsenterede virksomheden prototyper af motorer til luftskibe.

Mellemkrigstiden

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Reklame for Adler fra 1929

I 1920 beskæftigede Adler 10.000 medarbejdere på fabrikker og kontoer i 10 tyske byer. Tyskland blev hårdt ramt af den økonomiske afmatning i forbindelse med Depressionen, og i 1930 var antallet af ansatte faldet til 3.000, men i årene op til Anden verdenskrig var antallet af medarbejdere steget til 7.000.

I 1926 introducerede Adler bilen Adler Standard 6 med en sekscylindret rækkemotor. Modellen, som var baseret på Chrysler 60, var den første tyske personbil med et hydraulisk bremsesystem bygget af ATE på licens fra amerikanske Lockheed.[3] Bilen blev fremstillet med et karrosseri, der udelukkende var lavet af pladestål, og Standard 6 var således teknologisk på højde med de amerikanske biler, der på daværende tidspunkt var meget efterspurgte i Europa . Modellen blev særdeles populær og fik særlig opmærksomhed, da Clärenore Stinnes (en) med den svenske filmfotograf Carl-Axel Söderström (sv) i en Standard 6 blev den første, der kørte Jorden rundt i en bil[4][5]

Produktionen af biler ophørte i 1940 i forbindelse med 2. verdenskrig.

Ved udgangen af 1931 havde Adler fremstillet mere end 67.000 biler, 800.000 cykler og 425.000 skrivemaskiner. I første halvdel af 1930'erne var Adlerwerke den tredjestørste tyske bilproducent efter Opel og DKW (Auto Union); i 1936 overtog Mercedes-Benz pladsen som nr. 3 og Adler var herefter den fjerdestørste tyske bilproducent.

Adler i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

Udover at sælge biler til det tyske hjemmemarked eksporterede Adler en stor del af sine biler, heraf flere til Danmark, hvor de tidlige modeller bl.a. blev anvendt som droscher (taxier), ligesom Det danske kongehus benyttede Adlers biler.[6] Adler oprettede i 1935 et dansk datterselskab, der importerede dele til Adler-bilerne, der herefter blev samlet i Danmark.

Adler havde en salgsafdeling i Toldbodgade og et serviceværksted i Nansensgade i København, samt flere afdelinger i Københavnsområdet. Blandt afdelingerne var to på Lyngbyvejen nær Bomhusvej, der blev udsat for sabotageaktioner under krigen.[7][8]

Efter krigen blev selskabet og dets aktiver konfiskeret af den danske stat. Selskabet blev under navnet Danadko overtaget af andre ejere og fortsatte som reparatør af franske Renault-biler.[6]

Under 2. verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Postkort med afbildning af tyske soldater i en Adler Typ 3 Gd Kübelwagen

Adler indstillede produktionen af biler under 2. verdenskrig og koncentrerede sig i stedet om at fremstille krigsmateriel og militærkøretøjer. Under krigen drev Adlerwerke i Frankfurt arbejdslejre for tvangsarbejdere.[9] Under luftangrebet på Frankfurt den 22. marts 1944 blev Adlerwerke hårdt ramt, og store dele af produktionen blev efterfølgende flyttet. Dog forblev produktionen af motorer og chassisset til panserkøretøjet Sd.Kfz. 10 og 11 i Frankfurt. Der var mangel på arbejdere og tvangsarbejdere, hvorfor Adlerwerke anmodede SS om tildeling af koncentrationslejrfanger. Anmodningen blev imødekommet, hvorefter de tildelte kz-fangerne blev indkvarteret Adlers Fabrik i Weilburger Straße. Mellem august 1944 og 24. marts 1945 var omkring 1.600 mennesker indsat i den nyoprettede underlejr af koncentrationslejren Natzweiler-Struthof med kodenavnet Katzbach.[10] Omkring en tredjedel af koncentrationslejrens fanger døde i Frankfurt. Mere end 700 blev sendt til andre lejre, fordi de var for svage til at arbejde, så kun en lille del af de indsatte i Adlerwerke overlevede. Ved slutningen af krigen, fra den 24. marts 1945, da de amerikanske styrker nærmede sig Frankfurt, blev omkring 350 fanger drevet ud på en dødsmarch til fods via Hanau i Hessen, Schlüchtern, Fulda og Hünfeld til koncentrationslejren Buchenwald i Thüringen, en rejse som kun få overlevede.[11]

Ledelsen i Adlwerwerke blev ikke holdt ansvarlige for tvangsarbejdet og dødsfaldene, men genoptog kort efter krigen deres stillinger i Adlerwerke.[12]

Tiden efter 2. verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]
Image
En lommeregner fra Adler

Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev Adlerwerkes fabrikker konfiskeret af de amerikanske besættelsesstyrker. Der var planer om at genoptage bilproduktionen med en moderniseret udgave af modellen Trumpf Junior, men planerne blev opgivet af generaldirektør Ernst Hagemeier, da denne blev løsladt i 1948 efter endt internering.[13] Adler fremstillede herefter cykler og kontormaskiner samt motorcykler og maskinværktøj. Adler introducerede nye motorcykler i 1949 og byggede op igennem 1950'erne meget populære og sportslige motorcykler. Topmodellen var MB 250 S (sportsversion) med en totakts tocylindret motor, der ydede 18 hk. I 1955 blev Adler Junior, en 100 cc scooter, også tilføjet til sortimentet for at kompensere for faldende motorcykelsalg. Adler samarbejdede med en anden tysk motorcykelproducent Triumph (TWN) (en) og dannede senere Triumph-Adler.[14]

I 1957 købte Grundig aktiekapitalen i Triumph-fabrikken i Nürnberg samt en andel af Adlerwerke, hvorefter Adlers produktion af motorcykler blev indstillet. I 1958 fusionerede Grundig-Werke GmbH sine datterselskaber indenfor båndoptagere samt sin dikteringsudstyrsafdeling (Grundig-Stenorette) med Adlers kontormaskineaktiviter og dannede Triumph-Adler Büromaschinen-Vertriebsgesellschaft, der herefter kun producerede kontormaskiner under dette firmanavn. Virksomheden blev senere overtaget af Olivetti.

I 1993 solgte Olivetti Adlerwerke AG, som stadig var børsnoteret, sammen med hele det historiske fabriksområde i Frankfurt til ejendomsinvestoren Roland Ernst og byggekoncernen Philipp Holzmann. Den stadig eksisterende skrivemaskineproduktion blev oprindeligt flyttet og stoppede endeligt helt i 1998. Grunden med de fredede bygninger blev solgt separat til investorernes døtre. I 1999 overtog HBAG Real Estate 98,3 procent af aktierne i Adlerwerke AG fra Philipp Holzmann AG og ændrede herefter i 2002 navn til Adler Real Estate,[16] der siden har drevet virksomhed indenfor ejendomsudvikling; virksomheden har siden 2005 været majoritetsejet af en amerikansk fond.

Bygningskompleks i Frankfurt am Main

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Bygningerne i Kleyerstrasse, der var hovedkontor for Adlerwerke

Det vestlige og østlige dele af det oprindelige bygningskompleks for Adlerwerke i Frankfurt am Main er stadig bevaret. Den markante østlige murstensbygning fra 1907 præger det samlede billede. Imellem blev der opført nye bygninger i 1990'erne, der er indpasset ind i bygningskomplekset.

I marts 2022 blev det historiske mindesmærke Geschichtsort Adlerwerke: Fabrik, Zwangsarbeit, Konzentrationslager i Frankfurt indviet.[11]


TypeFremstillingsårCylindereKapacitetKraftTophastighed
Vis-á-vis1900–19031400 cc2,6 kW (3,5 PS)30 km/t
45 PS (33 kW; 44 hp)1900–19031510 cc3,3 kW (4,5 PS)35 km/t
8 PS (6 kW; 8 hp)1901–19031865 cc5,9 kW (8 PS)40 km/t
24/28 PS1904–19054 række4016 cc20,6 kW (28 PS)65 km/t
8/12 (8/14) PS1904–19062 række2008 cc8,8–10,3 kW (12–14 PS)50 km/t
4/8 PS1906–19072 V1032 cc5,9 kW (8 PS)55 km/t
5/9 PS1907–19092 række1134 cc6,6 kW (9 PS)60 km/t
8/15 PS1907–19104 række2011 cc11 kW (15 PS)55 km/h (34 mph)
11/18 PS1907–19104 række2799 cc13,2 kW (18 PS)55 km/h (34 mph)
23/50 PS1909–19124 række5800 cc42,6 kW (58 PS)
19/45 PS1909–19124 række4840 cc35 kW (48 PS)
13/30 PS1909–19124 række3180 cc25,7 kW (35 PS)
10/28 PS1909–19124 række2612 cc22 kW (30 PS)
K 7/15 PS1910–19134 række1768 cc11 kW (15 PS)60 km/t
30/70 PS1911–19144 række7853 cc51 kW (70 PS)115 km/h (71 mph)
35/80 PS1911–19144 række9081 cc62,5 kW (85 PS)
K 5/13 PS1911–19204 række1292 cc9,6–10,3 kW (13–14 PS)55 km/h (34 mph)
20/50 PS1912–19144 række5229 cc40 kW (55 PS)105 km/h (65 mph)
15/40 PS1913–19144 række3866 cc33 kW (45 PS)90 km/h (56 mph)
9/24 PS1913–19144 række2313 cc17,6 kW (24 PS)70 km/h (43 mph)
25/55 PS1913–19144 række6457 cc44 kW (60 PS)
KL 6/16 PS1913–19204 række1551 cc11,8 kW (16 PS)60 km/h (37 mph)
12/30 PS19144 række3115 cc25,7 kW (35 PS)
9/24 (9/30) PS1921–19244 række2298 cc17,6–22 kW (24–30 PS)65 km/h (40 mph)–75 km/h (47 mph)
12/34 (12/40) PS1921–19244 række3115 cc25–29 kW (34–40 PS)85 km/h (53 mph)
18/60 PS1921–19244 række4,712 cc44 kW (60 PS)100 km/h (62 mph)
6/22 PS1922–19234 række1,550 cc16 kW (22 PS)75 km/h (47 mph)
10/50 PS1925–19276 række2,580 cc37 kW (50 PS)90 km/h (56 mph)
18/80 PS1925–19276 række4,704 cc59 kW (80 PS)100 km/h (62 mph)
6/25 PS1925–19284 række1,550 cc18 kW (25 PS)80 km/h (50 mph)
Standard 61927–19286 række2,540 cc33 kW (45 PS)85 km/h (53 mph)–90 km/h (56 mph)
Standard 81928–19338 række3,887 cc51–59 kW (70–80 PS)100 km/h (62 mph)–105 km/h (65 mph)
Standard 6 A/S1928–19346 række2,916 cc37 kW (50 PS)85 km/h (53 mph)–90 km/h (56 mph)
Favorit1929–19334 række1,943 cc25,7 kW (35 PS)80 km/h (50 mph)
Primus 1,5 A1932–19344 række1,504 cc23,5–24,2 kW (32–33 PS)90 km/h (56 mph)
Trumpf 1,5 AV1932–19344 række1,504 cc23,5–24,2 kW (32–33 PS)95 km/h (59 mph)
Favorit 2U1933–19344 række1,943 cc29 kW (40 PS)90 km/h (56 mph)
Standard 6 3U1933–19346 række2,916 cc44 kW (60 PS)100 km/h (62 mph)
Achtzylinder1933–19348 række3,887 cc59 kW (80 PS)105 km/h (65 mph)
Trumpf Sport1933–19354 række1,645 cc34,5 kW (47 PS)115 km/h (71 mph)
Primus 1,7 A1933–19364 række1,645 cc28 kW (38 PS)95 km/h (59 mph)
Trumpf 1,7 AV1933–19364 række1,645 cc28 kW (38 PS)100 km/h (62 mph)
Diplomat1934–19386 række2,916 cc44–48 kW (60–65 PS)100 km/h (62 mph)–105 km/h (65 mph)
Trumpf Junior 1G/E1934–19414 inline995 cc18,4 kW (25 PS)90 km/h (56 mph)
Trumpf Junior Sport1935–19374 inline995 cc20,6 kW (28 PS)110 km/h (68 mph)
Trumpf 1,7 EV1936–19384 inline1,645 cc28 kW (38 PS)102 km/h (63 mph)
Primus 1,7 E1937–19384 inline1,645 cc28 kW (38 PS)100 km/h (62 mph)
Adler 2.5-litre1937–19406 inline2,494 cc42,6 kW (58 PS)125 km/h (78 mph)
Adler 2.5-litre Sport1938–19396 inline2,494 cc59 kW (80 PS)150 km/h (93 mph)
2 Liter1938–19404 inline1,910 cc33 kW (45 PS)110 km/h (68 mph)

Adler automobiler

[redigér | rediger kildetekst]

Adler motorcyklet

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Geschichtsort Adlerwerke, hentet 2. oktober 2026 (tysk)
  2. ↑ Lyons, Pete (January 1988). "10 Best Ahead-of-Their-Time Machines". Car and Driver. Vol. 49, no. 1. p. 73.
  3. ↑ Hubert A. Kirschner (Hrsg.): Neue Aspekte der Fahrzeugsicherheit. Books on Demand, Norderstedt 2003, ISBN 3-8330-0342-1, p. 75.
  4. ↑ Winter, Michael. PferdeStärken: die Lebensliebe der Clärenore Stinnes. Reinbek bei Hamburg: Rowohlt Taschenbuch, 2001. ISBN 3-499-23536-6
  5. ↑ First circumnavigation by car, guinnessworldrecords.com
  6. 1 2 Danadko er ældre end sit eget jubilæum, motormagasinet.dk, 12. december 2011
  7. ↑ Sabotage mod Det Forenede Oliekompagni Adler, 13.08.1943, historiskatlas.dk
  8. ↑ [Sabotage mod automobilværksted med servicestation, Dansk Adler Automobil A/S og Heiber, 26.09.1942, historiskatlas.dk]
  9. ↑ Frankfurt 1933–1945 Wirtschaft und Arbeit
  10. ↑ Konzentrationslager Adlerwerke in Frankfurt am Main, arkiveret web.archie.org
  11. 1 2 NS-Geschichtsort Adlerwerke eröffnet, Jüdische Allgemeine, 25. marts 2022
  12. ↑ Verantwortlich für Misshandlung von etwa 1600 Menschen, verantwortlich für den Tod von mindestens 528 Menschen, kz-adlerwerke.de
  13. ↑ Werner Oswald : Deutsche Autos 1920–1945. 10. Auflage, Motorbuch Verlag, Stuttgart 1996, ISBN 3-87943-519-7, p. 26 og p. 30.
  14. ↑ History web-page

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]