Spring til indhold

BBS

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
BBS-logoer i ASCII art
BBS-logoer i ASCII art

BBS (forkortelse for engelsk bulletin board system, direkte oversat "opslagstavle-system") er et computersystem, som brugerne ringede op til med et modem over telefonnettet for at udveksle beskeder og filer.[1] Når man var logget på, kunne man typisk læse og skrive indlæg i debatfora, sende private beskeder samt uploade og downloade filer. Mange BBS'er var helliget et bestemt interesseområde.[1] BBS'er kan betegnes som en forløber for internetfora, websteder, FTP-steder og sociale medier.[1][2]

Hvert BBS havde sit eget telefonnummer. Modsat websteder kunne man ikke hyperlinke fra ét BBS til et andet; man måtte afbryde forbindelsen og ringe op til det næste.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Det første BBS, CBBS (Computerized Bulletin Board System), blev sat i drift i Chicago den 16. februar 1978 af Ward Christensen (en) og Randy Suess, der kendte hinanden fra computerklubben CACHE. De udviklede systemet, mens de var sneet inde efter en kraftig snestorm; Christensen skrev programmet, og Suess byggede computeren.[3] De beskrev systemet i computerbladet Byte (no) i november 1978.[4] CBBS brugte et modem på 300 bit/s, og kun én bruger kunne være logget på ad gangen.[5] Christensen havde også udviklet filoverførselsprotokollen XMODEM (en), som blev brugt på BBS'er langt ind i 1990'erne.[5] Christensen døde i oktober 2024 i en alder af 78 år.[6]

I løbet af 1980'erne blev BBS'er udbredt i takt med hjemmecomputerne. Mange blev drevet gratis af en "sysop" (systemoperatør) som hobby, mens andre krævede en abonnementsafgift. Alene i Nordamerika blev der oprettet over 100.000 af disse småskalanetværk, og de blev i vidt omfang bygget og vedligeholdt af almindelige computerinteresserede frem for af virksomheder eller myndigheder.[2] BBS'ernes storhedstid sluttede, da internettet blev almindeligt tilgængeligt i midten af 1990'erne.[5]

Netværk mellem BBS'er

[redigér | rediger kildetekst]

Selvom brugerne ikke kunne linke mellem BBS'er, kunne systemerne udveksle post med hinanden. Det mest udbredte netværk var FidoNet, som Tom Jennings (en) skabte i 1984. De tilsluttede BBS'er ringede med mellemrum op til en regional knude, som sendte beskederne videre mod modtageren.[7] FidoNet voksede fra to computere i foråret 1984 til 160 samme efterår og omkring 32.000 i begyndelsen af 1990'erne.[8]

BBS'er og demoscenen

[redigér | rediger kildetekst]

BBS'er spillede en central rolle for demoscenen, en computerkunst-subkultur, der voksede ud af 1980'ernes cracker-miljø. Grupper, der fjernede kopibeskyttelsen fra spil, forsynede dem med korte audiovisuelle signaturskærme, såkaldte crack intros, og BBS'er fungerede – side om side med diskettebytte pr. post – som en af de vigtigste kanaler, hvorigennem både piratkopierne og senere selvstændige demoer blev spredt internationalt.[9][10] Demoscenens grupper producerede desuden små "BBS-introer": kørbare reklamer for bestemte systemer, som blev distribueret gennem systemerne selv.[11]

BBS'er i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Komponentsiden af et eksternt Trust-modem på 14.400 bit/s fra midten af 1990'erne. Modemhastigheder omkring 14,4 kbit/s var typiske for danske BBS'er i midten af 1990'erne.

Også i Danmark fandtes mange BBS'er, og en stor del af dem var tilknyttet FidoNet. For at brugerne kunne finde systemerne, blev Liste over danske BBS'er (LODB) udgivet: en slags telefonbog over danske BBS'er, som blev distribueret som fil via FidoNet.[12] Listen blev opdateret mindst frem til 2002.[13] For hvert system angav den bl.a. telefonnummer, åbningstider, målgruppe, maksimal modemhastighed, modemprotokoller, sysop og FidoNet-adresse, og den havde et fast format, så den kunne læses af søgeprogrammer.[12]

Systemerne henvendte sig til vidt forskellige målgrupper. Nogle var bygget op om en bestemt computerplatform som Amiga, OS/2 eller Acorn, mens andre samlede interessegrupper som radioamatører. Mange tilbød fri download af shareware, demoer og tekstfiler.[12]

BBS i dag

[redigér | rediger kildetekst]

Enkelte entusiaster driver stadig BBS'er, der nu typisk tilgås via Telnet over internettet frem for via telefonlinjer.[5]

Medieforskeren Kevin Driscoll har beskrevet BBS-miljøet som en oversét oprindelseshistorie for nutidens sociale medier. Han fremhæver, at brugerne udviklede tidlige former for moderation, fællesskabsstyring og kommercialisering, som senere platforme har taget til sig.[2]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 "Bulletin-board system". Encyclopædia Britannica. Hentet 15. september 2026.
  2. 1 2 3 Driscoll, Kevin (2022). The Modem World: A Prehistory of Social Media (engelsk). New Haven: Yale University Press. ISBN 978-0-300-24814-2.
  3. ↑ "This Week In Illinois History: World's First BBS Goes Live (Feb. 16, 1978)". Northern Public Radio (engelsk). 15. februar 2021. Hentet 15. september 2026.
  4. ↑ Christensen, Ward; Suess, Randy (november 1978). "Hobbyist Computerized Bulletin Board". Byte (engelsk).
  5. 1 2 3 4 "First BBS goes online Feb. 16, 1978". The Silicon Underground (engelsk). Hentet 15. september 2026.
  6. ↑ "BBS legend Ward Christensen logs off for last time at 78". The Register (engelsk). 15. oktober 2024. Hentet 17. september 2026.
  7. ↑ "The Prehistory of Cyberspace". Reason (engelsk). 1. december 2005. Hentet 15. september 2026.
  8. ↑ Tom Jennings. "Fido and FidoNet" (engelsk). Hentet 15. september 2026.
  9. ↑ Reunanen, Markku; Wasiak, Patryk; Botz, Daniel (2015). "Crack Intros: Piracy, Creativity and Communication". International Journal of Communication (engelsk). 9: 798-817. ISSN 1932-8036.
  10. ↑ Reunanen, Markku (2014). "How Those Crackers Became Us Demosceners". WiderScreen (engelsk). 17 (1-2).
  11. ↑ Reunanen, Markku (2014). "Four Kilobyte Art". WiderScreen (engelsk). 17 (1-2).
  12. 1 2 3 "Liste over danske BBS'er". Wikisource. Hentet 15. september 2026.
  13. ↑ "Nye filer på KOFO BBS". 30. september 2002. Hentet 15. september 2026.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Driscoll, Kevin (2022). The Modem World: A Prehistory of Social Media (engelsk). New Haven: Yale University Press. ISBN 978-0-300-24814-2. – modtog i 2023 både Nancy Baym Book Award og Computer History Museum Prize.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Image
 Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=BBS&oldid=12363644"