Spring til indhold

Hovedstadens Letbane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Image "Linje L" omdirigeres hertil. For den tidligere S-togslinje, se Linje B#Linje L og B+.
Hovedstadens Letbane
Image
Image
Siemens Avenio letbanetog på Glostrup Ejby Station.
Overblik
TypeLetbane
SystemMovia
StatusFærdigbygget (2026)
LokalitetStorkøbenhavn
EndestationerLundtofte
Ishøj
Antal stationer29
Antal linjer1
Drift
Åbnet26. oktober 2025[1][2]
KarakterLetbane
Rullende materielSiemens Avenio
Teknisk
Strækningslængdeca. 27 km
Antal spor2
Sporvidde1.435 mm
Elektrificering750 V DC
Strækningshastighed70 km/t
  • Gns.fart 30 km/t[3]

Hovedstadens Letbane er en letbane i Københavns omegn mellem Lundtofte Station i nord og Ishøj Station i syd, og afløste buslinje 300S der havde betjent omtrent samme strækning siden 1990.[4] Den første del af letbanen mellem Ishøj og Rødovre Nord åbnede med 15.000 passagerer den 26. oktober 2025.[2] Resten af strækningen til Lundtofte åbnede 22. august 2026, med 50.000 passagerer.[5][6][4] Banen forventes at komme til efterhånden at transportere 13-14 mio. passagerer årligt.

Hovedstadens Letbane er et selskab ejet af 11 omegnskommuner og Region Hovedstaden. Tidligere indgik Staten som medejer, men Staten trak sig i 2018, ligesom den tidligere havde gjort fra letbaneselskaberne i Aarhus og Odense. Driftsteknisk er Hovedstadens Letbane dog et datterselskab til Metroselskabet, der dermed står for den konkrete planlægning og anlæg af banen.

De 29 letbanetog er grønne ligesom Hovedstadens Letbanes logo. De er leveret af Siemens og har automatiske døre, flexområder og 64 sæder og plads til i alt 260 passagerer.[7]

Baggrunden for letbanen er en bred politisk aftale mellem partierne i forligskredsen bag aftalerne om ”En grøn transportpolitik” (S, SF, R, V, DF, LA og K), der blev indgået 19. juni 2013. Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget 31. maj 2016.[8] Ejerkredsen godkendte anlæggelsen 12. marts 2018, hvorefter anlægsarbejderne gik i gang.[9][10]

Ejerskab

[redigér | rediger kildetekst]

Letbanen er ejet af Ringby-Letbanesamarbejdet[kilde mangler] og ejet af Metro Service A/S,[kilde mangler] der består af Region Hovedstaden og 11 kommuner: Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Ishøj.[11][12][behøver bedre kilde][bør uddybes] Letbanen går gennem otte af disse kommuner, men ikke gennem Hvidovre, Albertslund, og Høje-Taastrup kommuner, som dog har ønsket at medvirke alligevel, da de forventer påvirkning af deres erhvervsområder.

Kommunerne (fra nord til syd) skal betale følgende beløb til Hovedstadens Letbane:[12]

Kommune Ejerandel Årlig betaling i millioner kroner pr. juni 2023
Lyngby-Taarbæk 12,52% 32,2
Gladsaxe 12,54% 32,4
Herlev 6,71% 17,2
Rødovre 2,01% 5,2
Glostrup 7,18% 18,5
Albertslund* 3,23% 8,3
Brøndby 4,18% 10,7
Høje-Taastrup* 0,88% 2,3
Hvidovre* 0,92% 2,4
Vallensbæk
Ishøj 3,62% 9,3

*ikke baneførende

Økonomi

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Anlægsarbejder på Buddingevej i 2019.
Image
Arbejde med køreledninger på Nordre Ringvej i 2024.

I 2011 blev det vedtaget at bygge en letbane fra Lyngby/Lundtofte til Ishøj, med et daværende anlægsbudget på 3,75 milliarder kr. Beløbet skulle finansieres af staten (1,5 milliarder kr.), de 11 kommuner langs banen og Region Hovedstaden.[13]

I marts 2013 blev en fase 1-udredning om letbanen offentliggjort af Ringby-Letbanesamarbejdet. I udregningen blev de samlede anlægsomkostninger beregnet til 4,4 mia. kr., svarende til en kilometerpris på 165 mio.kr. ekskl. materiel og 213 mio.kr. inkl. Disse tal var væsentligt lavere end anlæg i hhv. Bergen, Stockholm og diverse tyske byer, med bjerge og tunneler.[14]

Letbanen havde et samlet budget på 5,3 mia.kr. ved påbegyndelsen af arbejdet i 2016.[15] Staten ønskede dog ikke at eje en del af selskabet.[kilde mangler]

Da 1. etape blev taget i brug i oktober 2025, var vurderingen, at den samlede letbane ville koste 9,6 mia.kr. at opføre.[11]

En DTU-rapport nævner, at sporenes fastlåsthed virker som katalysator for byudvikling, fordi bygherrer og investorer dermed har større sikkerhed for, at den opnåede bedre kollektive tilgængelighed er af fast og blivende karakter.[16] Byudviklingsværdien er en væsentlig politisk grund til letbanen,[17] men denne værdi er ikke medregnet i samfundsværdien på -8 mia.kr. og negativ forrentning.[18] I 2013 anslog daværende regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, at grundværdistigningen svarer til anlægsudgiften.[19] Underskud og drift forventes bl.a imødekommet fra en øget grundværdi og dermed skattegrundlag af (nye) virksomheder og private grundejere.[20][17]

Virksomhederne NCC, Moe (Gladsaxe) og Novozymes (Lyngby) valgte i 2015 deres nye domiciler på grund af nærhed til letbanens kommende stationer, og MT Højgaard har udtrykt, at letbanen gavner deres ansættelsesmuligheder.[20] DTU forventer gavn af letbanen.[21]

De forventede 13-14 mio. passagerer[22] er højere end Kystbanens godt 10 mio. passagerer per år.[23] Movia arbejder for flere BRT-strækninger i København, men anser BRT i Ring 3 som begrænset og kortsigtet.[24] De største passagermængder er ved S-togs-stationerne, især Lyngby og Glostrup.[25]

Kritik

[redigér | rediger kildetekst]

Nogle er imidlertid skeptiske overfor projektet, idet der er tale om et rent kommunalt letbaneselskab der skal drives af kommunerne. Især Lyngby-Taarbæk Kommune har begrænsede frie arealer til erhvervsudvikling, bl.a. Kanalvej ved Lyngby Storcenter[26][27] og langs letbanen ved Helsingørmotorvejen.[28] I projektbeskrivelsen imødeser man et driftsmæssigt årligt underskud. En ekspert udtalte i 2016 at samfundsudgiften kan vise sig at blive højere pga. nødvendige byggetekniske løsninger i forbindelse med vejkryds og motorvejsbroer.[29]

Forfatteren af ovennævnte DTU-rapport har kritiseret den manglende mulighed for at skifte til Ringstedbanen, hvor banerne krydser hinanden i Brøndby.[30]

I de første 2½ måneder efter åbningen havde 18 biler kørt ind på banestrækningen, bl.a. på grund af mørke, og Letbanen undersøger om øget belysning kan forbedre sikkerheden.[31][32]

Strækning

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Kort over Hovedstadens Letbane.
Image
Indvielse ved Rødovre Nord i 2025.
Image
Vallensbæk letbanestation med græstracé.

Hovedstadens Letbane har forløb mellem Lundtofte og Ishøj, hovedsageligt langs Ring 3.

Fra Lundtofte til Klampenborgvej i Kongens Lyngby går banen igennem DTU's campus[33], hvilket øgede anlægsudgifterne med forventet ca. 100 mio.kr.[34] og dernæst vest for Lundtoftegårdsvej, som blev flyttet østpå til det tidligere S-togs-tracé fra den aldrig anlagte Lundtoftebane. Herfra forløber letbanen langs Klampenborgvej til Lyngby Station. Især i Lyngby og Vallensbæk kører letbanen i dyrere plantebærende betonfundamenter med græs, som vokser i komposteret haveaffald.[35] I 2015 besluttede Lyngby-Taarbæk Kommune at lukke Lyngby Torv, der forbinder Buddingevej og Klampenborgvej; letbane og bus er derfor eneste kørende trafik på Klampenborgvej mellem Magasin og Lyngby Storcenter.[33][4] Beregninger forudser en markant sænkning af biltrafikken. I 1990'erne blev vejene i det centrale Lyngby omlagt, hvorved biltrafikken også faldt, mens handelen steg.[36]

Fra Lyngby Station går letbanen i skarp kurve i viadukt under S-banen og Lyngby Omfartsvej, og mellem de "engelske rækkehuse" (Buddingevej 18-35) kører togene i almindelig vejtrafik.[4] Banen følger Ring 3 via Buddinge og Herlev Stationer indtil Glostrup Station. Letbanen løber på nordsiden af Vestbanen til Glostrup Station og ud til Ring 3 igen samme vej (rebroussementsstation). Letbanen forløber videre via Vallensbæk Station til Ishøj Strandvej, hvor den fortsætter til Vejledalen, som den følger til Vejlebrovej, der fører til Ishøj Station. Den samlede strækning på 27 km gennemkøres på cirka 55 minutter, svarende til 30 km/t i gennemsnit, dog langsommere i indkøringsperioden.[4] Hyppigheden fordobles i forhold til busdrift.[37][38]

De tekniske detailløsninger afhænger af mange forhold, og bane- og biltrafik afstemmes til samlet bedste.[39]

Stationer

[redigér | rediger kildetekst]

Der er 29 stationer på letbanen:[40]

Kommune Station Korrespondancer Rejsetid
Lyngby-Taarbæk Lundtofte 150S 40E 0 9 min
Rævehøjvej (DTU) 150S 15E 40E 1
Anker Engelunds Vej DTU 40E 3
Akademivej DTU (Akademivej Øst / Akademivej Vest) 5
Fortunbyen (Lyngbygårdsvej) 182 183 388 150S 7
Lyngby Centrum 182 183 193 388 40E 10
Lyngby Image Image Image 68 179 182 183 184 191 192 193 194 388 400S 11
7 min
Gladsaxe Gammelmosevej 192 15
Buddinge Image Image Image 4A 6A 17
11 min
Gladsaxe Rådhus (Buddingecentret) 160 166 4A 6A 18
Gladsaxevej 4A 20
Gladsaxe Trafikplads 68 160 164 166 200S 250S 21
Dynamovej 23
Herlev Herlev Hospital 5C 25
Herlev Bymidte (Herlev Bymidte Center & Herlev Rådhus) 165 168 5C 350S 27
Herlev Image Image Image 165 168 28
13 min
Herlev Syd (Lyskær) 30
Rødovre Rødovre Nord (Islevbro) 7A 130 55E 848 31
Glostrup Glostrup Ejby (Ejbydal) 141 142 166 33
Glostrup Nord (Hersted Industripark) 149 500S 36
Glostrup Hospital (Rigshospitalet Glostrup) 500S 38
Glostrup Image Image Image 19 22 123 135 141 149 500S 847 43 2 min
Brøndby Kirkebjerg 149 46 9 min
Brøndbyvester (Park Allé Vest) 135 48
Vallensbæk Delta Park (Vallensbækvej) 51
Vallensbæk Image Image Image 130 143 144 52
5 min
Strandhaven (Vejlebrovej / Bækkeskovvej) 54
Ishøj Ishøj Strand ARKEN 55
Ishøj Image Image Image 127 128 225 400S 600S 58

Strækningsudstyr

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Interiør i mock-up af letbanetog.

Udbudsmaterialet specificerede 750 V jævnstrøm i køreledninger med transformatorer for hver 2 km.[22]

Kørende materiel

[redigér | rediger kildetekst]

Udbudsmaterialet specificerede standard letbanetog i 30–35 m længde til 130.000 km/år.[22] Ved afslutningen af udbudsrunden primo 2018 valgtes Siemens Avenio letbanetog af samme type, som kører i bl.a. München og Haag,[41] og senere Bremen og Nürnberg. Letbanetogene har en lysegrøn farve for at skelne dem fra de gule Movia-busser, de røde S-tog og den hvide metro; og for at signalere, at letbanen er en grøn transportform.[42] Et togsæt har plads til ca. 260 passagerer (heraf 64 siddepladser) i 4 vogne,[7] med 4 flexområder med plads til en kørestol, en barnevogn eller 2 cykler i hver.[43] Gulvet er uden niveauskift. Togsættet er 37 meter langt og 2,65 meter bredt og 3,5 meter høj, og det vejer 48,6 ton.[44]

Kontrol- og vedligeholdelsescenter

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Kontrol- og vedligeholdelsescenter.

Letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter (CMC) er anlagt vest for Nordre Ringvej i området mellem Ballerup Boulevard og Harrestrup Å, overfor Vestforbrænding og Rødovre Nord Station. Centeret har sporforbindelse umiddelbart nord for stationen.[45] Centret omfatter værksted, opstillingsspor og administration. Det første spadestik til det blev taget 19. juni 2019, og selve bygningen stod færdig i 2021.[46][47] Derefter kom spor og strøm, og de første letbanetog ankom sidst i 2023.[48] Centeret har en togsimulator til uddannelse af lokoførere.[49]

Fremtidig udbygning

[redigér | rediger kildetekst]

Der foreslås flere udvidelsesfaser,[50][51][52][53][54] Fremtidige forslag til udvidelser omfatter en sydøstlig linje på ca. 10 km, der forgrener sig fra Kirkebjerg og følger Park Allé forbi Brøndby Stadion Brøndby IF, Brøndby Hallerne og Brøndby Strand Station for at nå Avedøre Holme.[55] Et screeningsstudie fra 2013 udarbejdet af COWI A/S for Region Hovedstaden har efterfølgende undersøgt at forlænge denne korridor ud over Avedøre Holme til Københavns Lufthavn.[56] En anden foreslået rute, der strækker sig fra Lundtofte med en ny fremtidig rute mod nord mod Kokkedal Station.,[57][58][59] Dette kan også udvides til lufthavnen.[60][61][62]

Ligeledes foreslås en nordlig udvidelse til Kokkedal Station.[58] Dette sammen med en HH Tunnel med jernbanetrafik.[63][64][65][66][67][68][69][70][71][72][73][74][75][60][76][77]

Linje mod Nørrebro/Nørreport

[redigér | rediger kildetekst]

Der planlægges pt. en udbygning af letbanen med en linje fra Gladsaxe Trafikplads til Nørrebro, hvor den vil få forbindelse til Cityringen. På lang sigt foreslås denne linje forlænget helt ind til Nørreport.[78] Banen skal efter planen gå forbi den gamle TV-by i Mørkhøj og over/under Gyngemosen til Tingbjerg, hvorefter Vestvolden krydses på bro/i tunnel, hvorefter man kører ad Storegårdsvej til Husum Torv. Herfra køres ad Frederikssundsvej til Nørrebro/Nørreport. Letbanen skal efter planen forbinde Ring 3-letbanen med metronettet og aflaste den i dag meget belastede buslinje 5C.[79] Endelig håber man på at kunne revitalisere det socialt belastede boligområde Tingbjerg.

Der er tidligere undersøgt en metrolinje med nogenlunde samme linjeføring fra Tingbjerg via Brønshøj, Bispebjerg og Rigshospitalet til Københavns Hovedbanegård og videre under havnen til Amager og Lufthavnen[80]. Undersøgelsen fra 2012 viste dog, at de ydre dele af den foreslåede metro (i.e. vest for Brønshøj Torv samt syd for Amagerbro station) ikke var rentable nok til metroanlæg grundet forholdsvis lav befolkningstæthed kombineret med manglende muligheder for byudvikling.[81][82]

I 2022 besluttede Gladsaxe Kommune sammen med staten at undersøge muligheden for letbane eller BRT på strækningen.[83] I 2023 begyndte Københavns Kommune en screeningsproces for mere metro, og efter en prescreening af mulighederne besluttede de i 2025 at undersøge otte potentielle metrolinjer.[84][85] Tre af forslagene har en linjeføring, der helt eller delvis følger samme rute som den foreslåede letbane eller BRT. Der er i 2025 uenighed mellem Gladsaxe Kommune og Københavns kommune om, hvorvidt det fortsat giver mening at undersøge en mulig letbane på strækningen.[83] Der er dog enighed om, at det fortsat giver mening at undersøge en BRT-løsning.

Linje mod Brøndby, Avedøre Holme og Lufthavnen

[redigér | rediger kildetekst]

I 2013 foreslog Region Hovedstaden på baggrund af en rapport udarbejdet af Cowi at lave en afgrening af Ring 3-letbanen fra Kirkebjerg Station i Brøndby Kommune til Avedøre Holme og derfra via en bro eller tunnel til Lufthavnen.[86]

Integration af Nærumbanen

[redigér | rediger kildetekst]

Trafikselskabet Movia foreslog i sin Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner fra 2018 at indlemme Nærumbanen i Hovedstadens Letbanenet. Konkret vil det betyde, at dens strækning mellem Klampenborgvej i Lyngby og Nærum konverteres til enkeltsporet letbane med elmaster, som det kendes fra bl.a. Aarhus Letbane, hvor Odderbanen og Grenaabanen er blevet konverteret til letbane. I krydset Kanalvej/Klampenborgvej kan udføres en rampe, der forbinder Nærumbanen og Ring 3-letbanen. Strækningen fra Klampenborgvej til Jægersborg station foreslås i samme forbindelse nedlagt.[87] Nærumbanen får dog batteritog omkring år 2031.[88]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Letbanen mellem Ishøj og Rødovre Nord åbner den 26. oktober, Hovedstadens Letbane, 3. september 2025.
  2. 1 2 "15.000 passagerer tog letbane på åbningsdag". TV 2 Kosmopol. 27. oktober 2025.
  3. ↑ Udredning om Letbane på Ring 3 Arkiveret 2. maj 2016 hos Wayback Machine side 6
  4. 1 2 3 4 5 Laine, Thomas de (24. august 2026). "Hovedstadens Letbane er komplet". myldretid.dk. Letbanen har linje 300S at takke for sin eksistens, for den opdyrkede den samlede, højklassede tværforbindelse på Ring 3
  5. ↑ "Letbanen er indviet". www.danskjernbaneklub.dk. 23. august 2026.
  6. ↑ "Omkring 50.000 tog en gratis tur med letbane på åbningsdag". Politiken - Den levende avis. 23. august 2026.
  7. 1 2 "Det første letbanetog er ankommet til Hovedstaden". https://www.kollektivtrafik.dk. 5. september 2023. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |website= (hjælp)
  8. ↑ Anlægslov om Hovedstadens Letbane på plads Arkiveret 20. juni 2024 hos Wayback Machine, 2. juni 2016.
  9. ↑ Hovedstadens Letbane åbner i 2025[permanent dødt link], Hovedstadens Letbane, 11. juni 2018.
  10. ↑ Hovedstadens Letbane er klar til anlæg Arkiveret 15. september 2024 hos Wayback Machine, Hovedstadens Letbane, 14. marts 2018
  11. 1 2 Nu åbner hovedstadens letbane: 'Trafikanter skal være ekstra opmærksomme'. Nyhed på dr.dk 26. oktober 2025.
  12. 1 2 Henriksen, Jesper E (juni 2023). "Letbanen bliver dyrere: Så meget betyder det for din kommune. Gladsaxe Bladet. Sjællandske Nyheder. s. 2.
  13. ↑ Politiken, 29. juni 2011 28 kilometer letbane rundt om København er en realitet – Politiken.dk (betalingsartikel) Arkiveret 2011-07-02 hos Wayback Machine
  14. ↑ Udredning om Letbane på Ring 3 Arkiveret 2. maj 2016 hos Wayback Machine side 147.
  15. ↑ Kragh, Torben. Åbning af Københavns letbane udskydes Licitationen, 27. januar 2016
  16. ↑ Otto Anker Nielsen et al. "Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadsregionen Arkiveret 10. december 2013 hos Wayback Machine" side 12 DTU Transport, Marts 2013. Tilgået: 15 September 2013.[dødt link]
  17. 1 2 "Analyse: Nu er fremtiden for letbaner i København på spil | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 25. april 2016. Hentet 17. april 2016.
  18. ↑ Udredning om Letbane på Ring 3 Arkiveret 2. maj 2016 hos Wayback Machine side 149-157
  19. ↑ Christian Brøndum. "Letbaner er hovedstadens svar på trængsel" Berlingske, 19. marts 2013. Tilgået: 15 September 2013.
  20. 1 2 Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 19 8. april 2016. "Letbanen kan forventes at medføre private investeringer for mellem 6 og 13 gange niveauet af anlægssummen, og samtidig vil grundene ved letbanens stationer forventeligt opleve værdistigninger"
  21. ↑ "Henvendelse fra DTU til Folketinget". Hentet 10. november 2016.
  22. 1 2 3 Tramway works 2015/S 217-396574. Contract notice – utilities Arkiveret 2. februar 2016 hos Wayback Machine side 2 og 3.
  23. ↑ TRU alm. del spm. 288 bilag 1 | Folketinget.dk Den 22. januar 2013. Hentet den 18. marts 2013
  24. ↑ "- Movia: Busløsning dur ikke på Ring 3". Hentet 10. november 2016. Med de passagermængder, man forventer i området, vil en BRT ikke have tilstrækkelig kapacitet
  25. ↑ "Hovedstadens nye letbane kørte med dobbelt så mange passagerer som forventet". www.kollektivtrafik.dk. 16. oktober 2026.
  26. ↑ "Lyngby investerer 10 milliarder i byudvikling". ByensEjendom.dk. Arkiveret fra originalen 11. november 2016. Hentet 10. november 2016.
  27. ↑ "Kanalvej". Arkiveret fra originalen 23. oktober 2016. Hentet 10. november 2016.
  28. ↑ "Lyngby klar til milliardbyggeri ved motorvejen". Berlingske Business. Hentet 10. november 2016.
  29. ↑ "Cowi afviser letbane-sminke: Vi har regnet alt med i budgettet". Ingeniøren. Arkiveret fra originalen 25. april 2016. Hentet 17. april 2016.
  30. ↑ "Trafikeksperter: København får for lidt ud af nye jernbaner". Ingeniøren. Hentet 6. september 2016.
  31. ↑ "Efter 18 uheld med letbanen på få måneder: Nu er løsningen på vej". TV 2 Kosmopol. 19. januar 2026.
  32. ↑ "15 gange er bilister kørt ud på letbanens skinner". TV 2 Kosmopol. 14. januar 2026.
  33. 1 2 http://estatemedia.dk/news/singleview/article/letbaneloesning-paa-plads-i-lyngby-taarbaek-kommune.html[permanent dødt link]
  34. ↑ Tekniske bilag til Udredning om Letbane på Ring 3 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine 52 MB på 515 sider. Side 105.
  35. ↑ "Fra haveaffald til letbane". www.maskinteknik.dk. 15. maj 2026.
  36. ↑ Jacob Deichmann, arkitekt MAA, Anders Nyvig A/S. AUC Trafikdage 1998: Ombygning af Lyngby Hovedgade, side 8-10
  37. ↑ "Udredning om Letbane på Ring 3. Resume Marts 2013" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. januar 2018. Hentet 4. januar 2018.
  38. ↑ "Udredning om Letbane på Ring 3" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2. maj 2016. Hentet 4. januar 2018.
  39. ↑ SAMSPILLET MELLEM VEJTRAFIK OG LETBANE PÅ RING 3 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine COWI
  40. ↑ "Linje og stationer". Hovedstadens Letbane. Arkiveret fra originalen 9. november 2017. Hentet 9. november 2017.
  41. ↑ "Hovedstadens Letbane". Arkiveret fra originalen 5. januar 2019. Hentet 9. marts 2019.
  42. ↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. august 2020. Hentet 30. oktober 2019.
  43. ↑ "Sommeroplevelser med Letbanen". dinletbane.dk. 30. juni 2026. én kørestol/barnevogn eller to cykler i hvert flexområde. Ladcykler er ikke tilladt
  44. ↑ "Første letbanetog klar i hovedstaden". dinletbane.dk. 15. september 2023.
  45. ↑ "Funktionsplaner Letbane på Ring 3, s. 23" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. maj 2020. Hentet 22. juni 2025.
  46. ↑ Seks års anlægsarbejde med ny letbane skudt i gang af Torben Jastram. Dagens Byggeri, 20. juni 2029.
  47. ↑ Kontrol- og Vedligeholdelsescenter for Hovedstadens Letbane, CG Jensen. Besøgt 7. oktober 2025.
  48. ↑ Status Hovedstadens Letbane - i Glostrup, Letbaner.dk, 21. december 2023.
  49. ↑ "De vandt træningstur med letbanen: På skinner gennem Herlev på den store skærm - Heleherlev". 15. september 2026.
  50. ↑ https://www.dsb.dk/globalassets/pdf/kommunikation/s-letbane-pa-ring-3.pdf
  51. ↑ "Letbaner.DK - DSB foreslår forældet bybaneteknik på Ring 3".
  52. ↑ "Ring 3-penge på plads". 30 maj 2011.
  53. ↑ "S-letbane måske på vej".
  54. ↑ "Flere letbaner er en god idé - DTU".
  55. ↑ "Lov om letbane på Ring 3". Retsinformation. 13. november 2013. Hentet 8. november 2025.
  56. ↑ "Letbane til lufthavnen" (PDF). COWI A/S. 15. april 2013.
  57. ↑ Hovedstadens Letbane (København) - Railway Gazette International
  58. 1 2 Letbane-i-RegionH_Analyse-af-mulige-letbaneudvidelser
  59. ↑ https://www.letbaner.dk/docs/Trafikplan-KBH-net_Letbaner-dk-ver7.pdf
  60. 1 2 https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/TRU/bilag/415/2417747/index.htm
  61. ↑ https://www.trm.dk/media/n2vf1rtw/oeget-banebetjening-i-haandfladen-webigenpdf.pdf[permanent dødt link]
  62. ↑ Endeligt nej til letbane til Brønshøj – Sjællandske Nyheder
  63. ↑ https://www.letbaner.dk/docs/110505_Berlingske_Metroen-slaar-letbanen-af-letbane-til-broenshoej/[permanent dødt link]
  64. ↑ https://www.letbaner.dk/docs/110505_Berlingske_Metroen-slaar-letbanen-af-letbane-i-indre{d-refhavne[permanent dødt link]
  65. ↑ https://baeredygtigtrafik.dk/letbane-og-s-banetunnel-i-stedet-for-metrolinje-m5/
  66. ↑ København har brug for flere letbaner | MobilityTech
  67. ↑ https://www.letbaner.dk/nyheder/00603/
  68. ↑ https://www.letbaner.dk/om_letbaner/publikationer/
  69. ↑ http://letbaner.dk/docs/index.php
  70. ↑ Nyt linjekort for tog i København
  71. ↑ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 30. december 2025. Hentet 20. november 2025.
  72. ↑ https://www.letbaner.dk/nyheder/00442/
  73. ↑ Letbaneprojekt går igang: Nu starter syv års vejarbejde i hovedstaden | Den Offentlige
  74. ↑ https://www.letbaner.dk/docs/Trafikplan-KBH-folder_ver5-print.pdf
  75. ↑ Kan... - Metro til Brønshøj - Tingbjerg - Gladsaxe trafikplads
  76. ↑ https://www.letbaner.dk/nyheder/00650/
  77. ↑ https://kattler.dk/metro-ring.html
  78. ↑ "Wayback Machine" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. september 2020. Hentet 9. marts 2019.
  79. ↑ "Wayback Machine" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. juni 2019. Hentet 9. marts 2019.
  80. ↑ "Wayback Machine" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. august 2018. Hentet 9. marts 2019.
  81. ↑ "Wayback Machine" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. februar 2021. Hentet 9. marts 2019.
  82. ↑ "| Københavns Kommune". Arkiveret fra originalen 15. august 2020. Hentet 9. marts 2019.
  83. 1 2 Undersøgelse af BRT/letbane på Frederikssundsvej | Københavns Kommune
  84. ↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. maj 2025. Hentet 4. juni 2025.
  85. ↑ Undersøger otte nye metrolinjer i København | TV 2 Kosmopol
  86. ↑ https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/Analyser-og-rapporter-om-trafik/Letbaner/Documents/Resumerapport.pdf[permanent dødt link]
  87. ↑ "Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner" (PDF). Movia. juni 2018. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. februar 2021. Hentet 2019-11-14.
  88. ↑ Laine, Thomas de (6. oktober 2026). "Stadler skal bygge Nærumbanens batteritog". myldretid.dk.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hovedstadens_Letbane&oldid=12379651"