Oban
| Oban Oban  | |
|---|---|
 | |
| Overblik | |
| Land |  Storbritannien |
| Postnr. | PA34 |
| Telefonkode | 01631 |
| UN/LOCODE | GBOBA |
| Demografi | |
| 8.490 (2016) | |
| Oversigtskort | |
  Oban Obans placering 56°24′43″N 5°28′19″V / 56.412°N 5.472°V | |
Oban (skotsk gælisk: An t-Òban Skabelon:IPA-gd der betyder Den lille Bugt) er en kystby i Argyll and Bute, Skotland. På trods af den relativt lille størrelse, så er det den største by mellem Helensburgh and Fort William. I turistsæsonen kan byen have en midlertidig befolkning på over 24.000 personer.[1]
Oban ligger ud til Firth of Lorn. Bugten dannet en næsten perfekte hestesko-form, og den er beskyttet af øen Kerrera og længere ude Isle of Mull. Mod nord ligger den lange lave ø Lismore og bjergene Morvern og Ardgour.
Blandt byens attraktioner er strandene, McCaig's Tower, The Oban War and Peace Museum og whiskydestilleriet Oban, der har produceret skotsk whisky siden 1794.[2]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]
.jpg)
Før 1800-tallet bestod selve byen kun af ganske få husstande. Der fandtes mindre erhverv inden for fiskeri, handel, skibsbygning og stenbrydning samt enkelte eventyrlystne turister.[3] Handelsselskabet Renfrew oprettede omkring 1714 et varehus i byen som lokalt udsalgssted for sine varer. Et toldsted blev dog først anset for nødvendigt i 1736, da "Oban blev betragtet som et passende sted for udklarering af fartøjer til sildefiskeriet".[4]
Den moderne by Oban voksede frem omkring destilleriet, der blev grundlagt på stedet i 1794. Et kongeligt privilegiebrev gjorde i 1811 byen til en burgh of barony.[5] Sir Walter Scott besøgte området i 1814, samme år som han udgav digtet The Lord of the Isles. Interessen for digtet tiltrak mange nye besøgende til byen. Oban blev gjort til en parlamentarisk burgh i 1833. Anlæggelsen af jernbanen Callander and Oban Railway blev godkendt i 1864, men det tog flere år, før den nåede byen. Den sidste banestrækning til Oban åbnede den 30. juni 1880. Jernbanen skabte yderligere velstand, gav nyt liv til de lokale erhverv og satte yderligere gang i turismen. På samme tid blev arbejdet på det fejlslagne Oban Hydro indledt. Projektet blev opgivet[6] og overladt til forfald efter 1882, da projektets initiativtager, dr. Orr, indså, at han i betydelig grad havde undervurderet omkostningerne. Arbejdet på McCaig's Tower, et fremtrædende lokalt vartegn, begyndte i 1895. Byggeriet blev finansieret af John Stewart McCaig (1824–1902) og havde til formål at skaffe arbejde til lokale stenhuggere i vanskelige tider. Det blev imidlertid indstillet, da McCaig døde i 1902. Oban Municipal Buildings stod færdig omkring 1900.[7]
Glencruitten House blev opført i 1897 for James Gemmel Boutein på stedet for et tidligere gods. Bygningen, der nu er fredet i kategori B,[8] er et slot eller herresæde i skotsk baronialstil, som blev væsentligt ombygget i 1903. En biblioteksfløj blev tilføjet i 1927 eller 1928. Den oprindelige arkitekt, Edward Appin, deltog også i arbejdet, der blev afsluttet i 1903. Robert Lorimer fra firmaet Lorimer & Matthew stod for de tilbygninger, der i 1920'erne blev opført for den daværende ejer, Alexander Mackay. Huset har været fredet i kategori B siden 1971.[8][9]
Husets inventar skulle sælges på auktion i 2003, heriblandt møbler tegnet af Lorimer. Beretninger fra denne periode kastede yderligere lys over husets tidligere ejere og oplyste, at MacKay-familien "på herresædet i Argyll" havde ejet ejendommen gennem fire generationer, siden den i 1917 blev erhvervet af "venturekapitalisten Alexander MacKay".[10] Den oprindelige ejer blev angivet som familien Shelly-Bonteyn. MacKay og hans søn Robert Ferrier Burns Mackay blev omtalt som betydelige kunstsamlere med værker af blandt andre "Sir David Young Cameron (1865–1945) og James McBey (1883–1959)".[11][12] I en periode før 2020 var Glencruitten House ejet af et religiøst fællesskab, som satte det til salg samme år.[13] Salgsopstillingen gav yderligere oplysninger: Huset indeholdt "træarbejde og paneler, som menes at være udført af Clow Bros, samt glasmosaikvinduer af Louis Davis. I biblioteket findes desuden et originalt Ingram-orgel, fredet i kategori A, med en Welte Philharmonic-afspilningsmekanisme, som ikke er fuldt funktionsdygtig". Det fremgik også af salgsopstillingen, at "den nuværende ejer for nylig [havde] udført udbedringsarbejde".[14]
Under Anden Verdenskrig (1939–1945) benyttede skibe fra den britiske handelsflåde og Royal Navy Oban som en vigtig base under slaget om Atlanten. Royal Navy havde en signalstation nær Ganavan og en antiubådsstation med induktionssløjfer, som registrerede overfladefartøjer og ubåde mellem Oban, Mull og Lismore. I Sound of Kerrera fandtes et kontrolleret minefelt, som blev betjent fra en bygning nær campingpladsen ved Gallanach. Royal Air Force drev en flyvebådsbase ved Ganavan og på Kerrera samt en flyveplads ved North Connel, som var anlagt af Royal Air Force. Et sektoroperationsrum blev opført nær flyvepladsen. Efter krigen blev det udvidet og omdannet til hovedkvarter for en gruppe under Royal Observer Corps.[15]
Oban havde også betydning under den kolde krig, fordi det første transatlantiske telefonkabel, TAT-1, gik i land ved Gallanach Bay. Kablet bar Moskva-Washington-hotlinen mellem USA's præsidenter og Sovjetunionens generalsekretærer.[16]
Siden 1950'erne har turisme været byens vigtigste erhverv. Oban er imidlertid også en vigtig færgehavn og fungerer som knudepunkt for Caledonian MacBraynes færger til mange af øerne i Indre og Ydre Hebriderne.[17]
Royal National Lifeboat Institution åbnede Oban Lifeboat Station i 1972.[18]
Transport
[redigér | rediger kildetekst]Oban ligger ved den vestlige ende af A85. Hver dag kører en række ScotRail-tog mellem Oban Station og Glasgow Queen Street. Byen er en vigtig færgehavn og har Caledonian MacBraynes travleste terminal. Oban er kendt som "Porten til øerne",[19] og herfra sejler færger til øerne Lismore, Colonsay, Islay, Coll og Tiree, til Craignure på Mull, til Castlebay på Barra og til Lochboisdale på South Uist. En ny færgeterminal åbnede i 2005, og i 2007 blev endnu en linkspan taget i brug, så to fartøjer kunne lastes og losses samtidig.
Scottish Citylink kører flere daglige busafgange fra Buchanan bus station i Glasgow. Om sommeren kører der busser fra Dundee via Perth på rute 973 og til Edinburgh via Stirling på rute 978.
West Coast Motors driver mange lokale ruter samt busforbindelser så langt mod syd som Lochgilphead og så langt mod nord som Fort William.
Tidligere havde Oban også direkte passagertog til Edinburgh. Den naturskønne jernbanestrækning, der gik gennem Glen Dochart, Strathyre, Callander, Dunblane og Stirling, blev nedlagt i 1965. Togforbindelsen mod nord til Ballachulish ved Loch Leven blev indstillet i 1966. Disse forbindelser blev nedlagt som følge af Beeching-nedskæringerne.
Oban har en lufthavn uden for landsbyen North Connel,[20] omkring 5 miles (8 km) nordøst for byen. Lufthavnen har regelmæssige forbindelser til Islay, Colonsay og Tiree med flyvetider på kun en halv time. Oban Lufthavns lufthavnskode er OBN, og det eneste flyselskab, der benytter lufthavnen, er Hebridean Air Services.[21] Lufthavnen medvirkede i et afsnit fra 2021 af Top Gear.[22]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Argyll and Bute – Earra-Ghàidheal agus Bòd". BBC. Hentet 22. april 2021.
- ↑ "Oban Distillery - The Distilleries of Scotland - scotchwhisky.net". www.scotchwhisky.net. Arkiveret fra originalen 9. januar 2010. Hentet 24. december 2009.
- ↑ "History of Oban". Oban Tourist Information Centre. Arkiveret fra originalen 4. februar 2014. Hentet 5. januar 2014.
- ↑ Porteous, Alexander (1906). "The Town Council Seals of Scotland" (PDF). W. and A. K. Johnston.
- ↑ "Oban History". The Gazetteer for Scotland. Arkiveret fra originalen 16. december 2013. Hentet 3. februar 2013.
- ↑ "The Hydro – Oban Hydropathic Establishment and Sanatorium-". www.obanargyll.com. Arkiveret fra originalen 12. april 2018. Hentet 2018-04-11.
- ↑ Skabelon:Historic Environment Scotland
- 1 2 Skabelon:Historic Environment Scotland
- ↑ "Dictionary of Scottish Architects – DSA Building/Design Report (July 17, 2020, 4:31 pm)". www.scottisharchitects.org.uk. Arkiveret fra originalen 25. marts 2020. Hentet 25. marts 2020.
- ↑ "Alexander MacKay" (PDF).[permanent dødt link]
- ↑ "Trio of Scots talents in one". www.antiquestradegazette.com. Arkiveret fra originalen 25. marts 2020. Hentet 25. marts 2020.
- ↑ "Contents sale puts Scottish painters onto eager market". www.antiquestradegazette.com. Arkiveret fra originalen 25. marts 2020. Hentet 25. marts 2020.
- ↑ Keel, Toby (23. marts 2020). "A 13-bedroom castle under £1m with a stunning oak-panelled library and impossibly romantic boathouse". Country Life. Arkiveret fra originalen 25. marts 2020. Hentet 25. marts 2020.
- ↑ "Glencruitten House, Glencruitten, Oban, Argyll and Bute, PA34 13 bed detached house for sale – £975,000". OnTheMarket. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2021. Hentet 25. marts 2020.
- ↑ Royal Observer Corps The 'Eyes and Ears' of the RAF in WWII. Pen and Sword Books. 2018. ISBN 978-1526724892.
- ↑ "Gallanach Bay". Gazetteer for Scotland. Hentet 19. september 2024.
- ↑ "Oban". Caledonian MacBrayne. Hentet 19. september 2024.
- ↑ "Oban's station history". Oban Lifeboat Station. RNLI. Hentet 4. august 2024.
- ↑ "Visit Oban: The Gateway to the Isles – Scotland blog – By Scotland Channel". Arkiveret fra originalen 20. marts 2015. Hentet 1. februar 2015.
- ↑ Council, Argyll and Bute (2010-12-21). "Oban Airport Information". Argyll and Bute Council (engelsk). Arkiveret fra originalen 12. april 2018. Hentet 2018-04-11.
- ↑ "Destinations". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2021. Hentet 12. oktober 2021.
- ↑ "Oban Airport gets in Top Gear". 29. marts 2021. Arkiveret fra originalen 29. marts 2021. Hentet 12. oktober 2021.
