Sjældne jordarter
Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE ((engelsk): rare-earth elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39). Modsat hvad antydes af deres navn er de sjældne jordarter faktisk ikke sjældne. De er derimod svære at udvinde, hvilket gør dem værdifulde.
De opdeles i LREE (Light REE – lette REE ), som er stofferne fra 57 La til 62 samarium og HREE (Heavy REE – tunge REE ), omfattende stofferne fra 64 gadolinium til 71 Lu. 63 europium tilhører hverken LREE eller HREE.
På Månen indgår de sjældne jordarter i KREEP, som er et akronym for bestanddelene kalium, REE og fosfor (kemisk symbol 'P').
Sjældne jordarter er svært kompatible med de bjergartsdannende mineraler, og deres ioner er derfor nogle af de sidste, som krystalliserer i residualsmelten. Da nogle af isotoperne samtidig er radioaktive, vil denne fraktionering skabe lokal opvarmning.
| Anvendelse | Stoffer |
|---|---|
| Magneter | Samarium, Neodym, Dysprosium |
| Fluorofor | Europium, Terbium, Neodym, Ytterbium |
| Polering | Cerium |
| Katalysator | Cerium, Yttrium |
| Metallegering | Scandium |
| Røntgen | Thulium, Ytterbium |
| Nuklear teknologi | Dysprosium, Erbium |
| MR-scanning | Gadolinium |
| Laser | Holmium, Europium, Yttrium, Ytterbium, |
| Glas og Keramik | Yttrium, Dysprosium, Praseodym |
| Atomnummer | Navn, Atomtegn | Etymologi | Opdagelse år | Opdager | Teknisk anvendelse |
|---|---|---|---|---|---|
| Scandium, Sc | Efter Skandinavien. | 1879 | Lars Fredrik Nilson | Anvendes i visse typer lasere, samt som elektrode i specielle røntgenrør. Metallegering | |
| Yttrium, Y | Efter Ytterby, en landsby i Sverige. | 1794 | Johan Gadolin | Superledere. Fjernsyns- og computerskærme. | |
| Lanthan, La | (græsk) lanthanon; "jeg er gemt". | 1794 | Johan Gadolin | Lanthanforbindelser bryder lyset godt, og bruges derfor i glasset til optik til dyre kameraer. | |
| Cerium, Ce | efter asteroiden Ceres. | 1803 | Jacob Berzelius | Katalysator. Polering. | |
| Praseodym, Pr | (græsk) praso; "porregrøn" tvilling. | 1885 | Carl Auer von Welsbach | Bruges blandt andet til at farve keramik grønt og gult. | |
| Neodym, Ne | (græsk) neo; "ny" tvilling. | 1885 | Carl Auer von Welshback | Kraftige permanente magneter | |
| Promethium, Pr | efter Prometheus der gav menneskene ilden i gave. | 1945 | Jacob A. Marinsky | Selvlysende maling | |
| Samarium, Sm | Vasilij Samarskij-Bykhovets opdagede den sjældne jordartsmalm samarskit. | 1879 | Paul-Émile Lecoq de Boisbaudran | Samarium opfanger elektroner og bruges blandt andet til at indfange neutroner i atomreaktorer. Kraftige permanente magneter. | |
| Europium, Eu | Demarcay isolerede grundstoffet og opkaldte det efter Europa. | 1901 | Eugéne-Anatole Demarcay | Fluorescens-mærkning af euro-pengesedler. Fjernsyns- og computerskærme. | |
| Gadolinium, Gd | efter Johan Gadolin (1760-1852) fordi han undersøgte de sjældne jordarter. | 1880 | Jean Charles Galissard de Marignac | ||
| Terbium, Tb | Efter Ytterby, en landsby i Sverige, opdaget af Mosander i 1843. | 1843 | Carl Gustaf Mosander | Fjernsyns- og computerskærme. Bruges til lasere der udsender grønt lys | |
| Dysprosium, Dy | (græsk) dysprositos; "svær at få fat i". | 1886 | Paul-Émile Lecoq de Boisbaudran | Kraftige permanente magneter | |
| Holmium, Ho | (latin) Holmia; Stockholm. | 1878 | Jacques-Louis Soret | ||
| Erbium, Er | Efter Ytterby, en landsby i Sverige. | 1842 | Carl-Gustaf Mosander | Forstærkere i optiske ledere. | |
| Thulium, Tm | Efter det mytiske land Thule. | 1879 | Per Teodor Cleve | ||
| Ytterbium, Yb | Opkaldt efter landsbyen Ytterby, hvor de første sjældne jordarter blev opdaget. | 1878 | Jean Charles Galissard de Marignac | ||
| Lutetium, Lu | (latin) Lutetia, romernes navn for Paris. | 1907 | Georges Urbain |
Udvinding
[redigér | rediger kildetekst]Sjældne jordarters metaller udvindes fra ganske få miner, mest fra open pit-miner. En mulig kilde til udvinding er aske fra forbrænding af kul i energikraftværker.[1][2][3][4]
| Malmdepot | Land | Malm milloner tons | Indehold av oxider % | Mængden av oxider millioner tons |
|---|---|---|---|---|
| Per Geijer | Sverige | 1249 | 0,174 | 2,17 |
| Kiirunavaara | Sverige | 1629 | 0,018 | 0,29 |
| Malmberget | Sverige | 2265 | 0,022 | 0,50 |
| Norra Kärr | Sverige | 110 | 0,5 | 0,55 |
| Olserum | Sverige | 7,8 | 0,061 | 0,05 |
| Fen | Norge | 559 | 1,57 | 8,78 |
| Korsnäs | Finland | 13,5 | 1,02 | 0,14 |
| Kringlerne | Grønland | 4300 | 0,65 | 27,95 |
| Kvanefjeld | Grønland | 1010 | 1,1 | 11,11 |
| Motzfeldt | Grønland | 340 | 0,26 | 0,88 |
| Sarfartoq | Grønland | 8,34 | 1,72 | 0,14 |
| Storkwitz | Tyskland | 4,4 | 0,45 | 0,02 |
| Khibiny | Rusland | 675 | 1,08 | 7,3 |
| Lovozero | Rusland | 1375 | 0,40 | 5,5 |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Rare earth mining may be key to our renewable energy future. But at what cost? Science News 2023
- ↑ Svensk energiminister efter fund af sjældne jordarter: ’En nøglerolle for den grønne omstilling i Europa’. DR 2023
- ↑ Rare earth elements could be pulled from coal waste. Science News 2023
- ↑ The race to produce rare earth elements. MIT Technology Review 2024
- ↑ Svensk Kemisk Tidskrift 3/2025
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Interaktivt periodisk system fra Water Treatment Solutions med historie, kemiske egenskaber, sundhed og miljø
- Her hentes den grønne omstilling, temanummer om sjældne jordartsmetaller, Geoviden, maj 2021
 | Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
