Du har altså en teenager på Pinterest. Tak, fordi du betror os din teenagers tid. På denne side finder du oplysninger om vores alderskrav, vores tilgang til sikkerhed for teenagere på Pinterest og ressourcer til at støtte din teenager.
Se vores vejledning, hvis du har brug for en hurtig introduktion til, hvad Pinterest er, og hvordan det fungerer.
Alderskrav
Du skal være mindst 13 år gammel for at have en Pinterest-konto. I visse lande må du kun bruge Pinterest, hvis du er over samtykkealderen, der kan være højere end 13 år. Hvis du ikke opfylder Pinterests alderskrav i dit land, kan du hverken åbne en Pinterest-konto eller bruge funktionerne.
Hvis dit barn har en Pinterest-konto og er under 13 år gammel (eller under den gældende lavalder i dit land), kan du bede os om at slette barnets konto ved at sende en e-mail til privacy-support [at] pinterest.com (privacy-support[at]pinterest[dot]com).
Hvis din teenager er kommet til at angive en forkert alder, tilbyder vi en række muligheder for aldersverificering. Alle, der forsøger at ændre deres alder i Pinterest-appen efter først at have angivet en alder under 18 år, skal sende yderligere oplysninger til vores tredjepartspartner for at bekræfte ændringens legitimitet.
Vores tilgang til sikkerhed
Forældrekode
Som forælder eller omsorgsperson kan du hjælpe din teenager med at styre sin Pinterest-konto ved at oprette en 4-cifret adgangskode. Adgangskoden låser en række indstillinger relateret til kontoadministration, persondata og sociale tilladelser på din teenagers Pinterest-konto.
Adgangskoden udløber, når din teenager fylder 18 år jf. fødselsdagen på sin konto.
Indstillinger for teenagere
Pinterest-konti for teenagere under 18 år er private. Fremmede må hverken kunne se eller forstyrre teenageres personlige rum. Det betyder, at det kun er teenageren selv og dem, teenageren inviterer til at følge sig, der kan se teenagerens gemte pins og opslagstavler. Andre kan hverken finde navn, alder, lokalitet eller andre oplysninger relateret til din teenagers Pinterest-konto og profil.
Hvis din teenager er over 16 år, og du ikke har konfigureret en forældrekode, kan teenageren vælge at gøre sin profil offentlig.
Sikker kontakt
Teenagere under 16 år kan kun udveksle beskeder med følgere, som de også selv følger, og modtage beskedanmodninger fra samarbejdspartnere på fælles opslagstavler. Efterhånden som teenagerne bliver ældre, justeres deres indstillinger, så de kan interagere med flere. Vores standardindstillinger er designet til at muliggøre sikker kontakt til teenageres bekendte, men indstillingerne kan til enhver tid gøres mere restriktive.
Du eller din teenager kan indsende en anmeldelse, hvis I ser en pin, en kommentar, en besked, en opslagstavle eller en konto, der ikke ser rigtig ud. Vi fjerner, begrænser eller blokerer distributionen af indhold, der bidrager til en usikker oplevelse. Din teenager kan også blokere personer og virksomhedskonti, så de hverken kan følge, sende beskeder eller interagere med din teenagers pins.
Valgmuligheder for data og privatliv
Vi giver din teenager kontrol over sine oplysninger. Du er velkommen til at læse mere om vores indstillinger for persondata, hvis du vil have en hurtig introduktion til din teenagers valgmuligheder vedrørende data. Af respekt for pinneres privatliv er det kun kontoejeren, der har adgang til sine oplysninger og mulighed for at slette sin konto, medmindre ejeren bemyndiger en anden til at handle på sine vegne. Din teenager kan anmode om at få adgang til eller redigere sine oplysninger eller slette sin konto.
Du finder flere oplysninger om vores indsamling, brug og deling af data i vores Persondatapolitik.
Følelsesmæssigt velvære
Ekspertundersøgelser har vist os, at det styrker unges mentale sundhed at bruge tid brugt på Pinterest. Når de søger inspiration i personlige onlinerum, danner de stødpuder mod negative forhold som udbrændthed og stress.
Selvopfattelse
Pinterest har implementeret en række unikke politikker, der forbyder bodyshaming og promoverer et positivt selvbillede på platformen. Vi har også funktioner såsom søgning efter kropstype eller hårstil, der hjælper dig med at finde inspirerende idéer, der afspejler din unikke stil og identitet.
Fokuser på det, der betyder noget
Vi er stolte af at være et sted, hvor teenagere kan finde inspiration, men vi er klar over, at der er en tid og et sted til Pinterest. Vi kører et eksperiment, og hvis din teenager åbner Pinterest-appen i løbet af skoledagen, vil vedkommende muligvis blive bedt om at sætte meddelelser på Pinterest på pause og fokusere på undervisningen.
Ressourcer til støtte for din teenager
Vi er forpligtet til at beskytte teenageres personlige rum, sikkerhed og følelsesmæssige trivsel. Læs vores Retningslinjer for fællesskabet for at få flere oplysninger om, hvad der ikke er tilladt på Pinterest, herunder chikane, hadefulde aktiviteter, misinformation m.m.
Se nedenstående ressourcer for at finde støtte og oplysninger til både dig og din teenager.