Arnanut var et grønlandsk magasin for kvinder. Det udkom mellem 2003 og 2024 og blev udgivet af Mediehuset Sermitsiaq.AG.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet Arnanut betyder 'for kvinder'
Arnanut var et grønlandsk magasin for kvinder. Det udkom mellem 2003 og 2024 og blev udgivet af Mediehuset Sermitsiaq.AG.
Navnet Arnanut betyder 'for kvinder'
Bladet blev til på initiativ af den grønlandske journalist Inga Dóra G. Markussen, der overbeviste chefredaktøren på avisen Sermitsiaq om, at Grønland havde brug for et kvindemagasin.
Det første nummer af bladet udkom som indstik i avisen Sermitsiaq den 5. september 2003 og var redigeret af Inga Dóra G. Markussen og grafiker Ivalu Risager.
Fra udgave nummer 3 udkom bladet som et selvstændigt magasin.
Hvert nummer af Arnanut var bygget op omkring et tema, og alle Arnanuts redaktører har insisteret på, at bladet skulle have substans. Arnanut-temaer har blandt andet været hemmeligheder, ånder, plejebørn og janteloven.
I 2005-2011 stod redaktionen på Arnanut bag et løb, som fandt sted i flere byer i Grønland, og hvor overskuddet blev doneret til velgørende formål.
Prisen Arnatsialak – Årets kvinde blev uddelt af Arnanut i årene 2005-2011 og igen 2015-2024.
I 2021 bragte Arnanut den artikel om spiralsagen, som inspirerede to danske journalister til podcasten Spiralkampagnen, der blev bragt på DR i 2022.
I 2022 kårede Arnanut Naja Lyberth som årets kvinde for sin betydning for afdækningen af spiralsagen.
Efter udgivelsen af Arnanut nummer 86 i vinteren 2024 valgte Mediehuset Sermitsiaq at lukke bladet, da det var blevet underskudsgivende på grund af faldende annonceindtægter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.