Bang & Olufsen

Bang & Olufsen blev grundlagt i efteråret 1925 af de to unge ingeniører Peter Bang og Svend Olufsen, som lærte hinanden at kende på Århus Teknikum.

De to ingeniører supplerede hinanden. Peter Bang stod for forskning og produktudvikling, mens Svend Olufsen tog sig af forretningen og omsatte de tekniske idéer til en virksomhed.

De første år arbejdede de på Olufsens familiegods Quistrup syd for Struer, hvor de indrettede et laboratorium. Deres fædre skød 10.000 kroner ind som startkapital.

Allerede året efter udviklede de Eliminatoren, som gjorde det muligt at tilslutte datidens batteridrevne radioer direkte til en almindelig stikkontakt. Opfindelsen vakte opsigt, og i 1927 flyttede de to kompagnoner ind i en ny fabrik i Gimsing, der i dag er en bydel i Struer.

I 1929 lancerede B&O lysnetradioen, Femlamperen, der blev virksomheden kommercielle gennembrud i Danmark. Året efter fulgte den første radiogrammofon.

I løbet af 1930’erne udvidede B&O sine aktiviteter. Da tonefilmen vandt frem, leverede virksomheden lyd og forstærkeranlæg til biografer, og den lancerede sine første grammofoner.

Det var også i 1930’erne, at B&O fik det logo, der stadigt anvendes. Det var var inspireret af den tyske Bauhaus-skole.

Produkterne ændrede også karakter designmæssigt. I 1934 introducerede B&O med radio- og grammofonanlægget Hyperbo med et funktionelt design og med synlige stålrør. I 1938 fulgte den transportable radio, Beolit 39 med et helstøbt kabinet i bakelit.

Ved indgangen til 1940’erne havde B&O opbygget et landsdækkende forhandlernet og havde dermed skabt sig en stærk position på det danske marked.

Da Danmark i 1940 blev besat af Tyskland, blev B&O som resten af dansk industri ramt af mangel på råvarer. Knapheden gjorde produktionen af radioapparater vanskelig, og virksomheden begyndte at genbruge komponenter fra gamle radioer, som borgere i Struer og omegn afleverede til fabrikken.

B&O nægtede at arbejde sammen med den tyske besættelsesmagt og fabrikken blev et knudepunkt for modstandsarbejdet. Svend Olufsen støttede økonomisk modstandsarbejdet og flugtruterne til Sverige.

Chefingeniør Lorens Arne Duus var også aktiv i modstandsarbejdet. Han smuglede komponenter ud fra fabrikken til og udviklede en ”telefonbogsradio”, en kompakt radiosender, som gav modstandsbevægelsen telegrafforbindelse til England.

Engagementet fik konsekvenser i krigens sidste måneder. Natten mellem den 14. og 15. januar 1945 blev fabrikken ødelagt ved en schalburgtage – en tysk hævnaktion mod modstandsbevægelsen. Produktionen gik i stå, men virksomhedens omkring 300 medarbejdere beholdt deres arbejde og deltog i genopbygningen af en ny fabrik. I 1947 var produktionen tilbage i fuld skala.

Efter krigen udvidede Bang & Olufsen produktionen med nye radioer og fjernsyn.

Virksomheden lancerede en ny hi-fi-radio i 1948, sin første FM-radio i 1950 og sit første sort-hvide fjernsyn. I 1957 lancerede B&O verdens første stereogrammofon.

Mens flere danske konkurrenter lukkede, satsede B&O på produktudvikling, design og international vækst. Strategien viste sin styrke i slutningen af 1950’erne og i begyndelsen af 1960’erne, da salget af fjernsyn eksploderede i Danmark.

Journalist og krønikefortælleren Paul Hammerich skildrede senere fjernsynets indtog i de danske hjem i DR-serien ”Gamle Danmark” i afsnittet ”Gør gode tider bedre (1957-64)”.

Han fortalte om, hvordan de store ”fiskebensantenner” pludselig skød op på tagene overalt i landet, og om, hvordan naboerne i begyndelsen stimlede sammen hos den første på parcelhusvejen, der havde råd til et apparat.

B&O’s to stiftere nåede dog ikke at opleve fjernsynets gennembrud. Peter Bang døde i 1957, og Svend Olufsen to år senere.

Frem til 1960 solgte B&O næsten udelukkende sine produkter til det danske marked, der indtil da havde været beskyttet af høje toldmure. Det ændrede sig, da Danmark i 1960 blev medlem af frihandelssamarbejdet EFTA.

Den øgede konkurrence på hjemmemarkedet fik B&O til at søge nye kunder i udlandet. Omstillingen skete hurtigt: I 1960 udgjorde eksporten blot 4,5 procent af virksomhedens omsætning, to år senere var andelen steget til 20 procent.

B&O bevægede sig samtidig væk fra massemarkedet og satsede på den dyrere del af markedet, hvor design og formgivning kunne være et konkurrenceparameter.

I midten af 1970’erne var B&O blevet Danmarks største producent af radio- og tv-apparater og virksomheden beskæftigede omkring 3000 medarbejdere. Mens danske konkurrenter som Arena, Eltra og Hornyphon gradvist lukkede, fortsatte B&O med at udvikle nye produkter og udbygge salget til i udlandet.

I midten af 1970'erne var omsætningen steget til mere end en halv milliard kroner.

For at sikre at der var penge til ekspansion besluttede B&O efter flere års overvejelser i 1977 at børsnotere selskabet med en A-aktie og en B-aktie, som sikrede den hidtidige ejerkreds fortsat kontrol med B&O. Efter børsnoteringen blev det oprindelige familieejerskab gradvist afløst af en bredere ejerkreds, hvor også institutionelle investorer kom til.

Da Bang & Olufsen i 1960’erne begyndte at konkurrere med langt større udenlandske producenter, valgte virksomheden en anden vej end de fleste konkurrenter. I stedet for at konkurrere på pris, produktionsvolumen og tekniske specifikationer gjorde B&O design til sit kendetegn.

Inspirationen kom blandt andet fra møbelindustrien og den internationale succes, som dansk design havde opnået i 1950’erne. B&O’s marketingchef Svend Aage Kirkegaard var en af hovedarkitekterne bag designstrategien og formulerede sloganet, der i årtier kom til at præge B&O: ”For dem, der prioriterer design og kvalitet over pris”.

Allerede i 1954 havde arkitekten og designeren Poul Henningsen kritiseret B&O’s radiomøbler i en anmeldelse af Københavns Snedkerlaug. Han kaldte dem blandt andet ”monstrøse” og en ”fornærmelse” mod mennesker, der værdsatte moderne møbler. Kritikken gjorde indtryk hos B&O’s daværende chefingeniør W.L. Vindeløv, siden medgav, at Henningsens havde en pointe.

I slutningen af 1950’erne tog B&O de første skridt mod en mere konsekvent designlinje.

Arkitekten Ib Fabiansen blev ansat til at bringe produkternes udformning i overensstemmelse med den moderne boligindretning. I 1959 introducerede han et modulært møbelsystem, hvor radio, fjernsyn, grammofon, båndoptager og højttalere kunne kombineres med borde og reoler. Radio og fjernsyn blev dermed tænkt sammen med boligens øvrige indretning fremfor at være enkeltstående apparater.

Transistorteknologien gav nye muligheder. I 1964 lancerede B&O Beomaster 900, der med sit lave, enkle kabinet designmæssigt brød med datidens traditionelle radioapparater. Designet var skabt af arkitekten og designeren Henning Moldenhawer, som blev en central skikkelse i udvikling af B&O’s formsprog.

I 1967 fulgte Beolab 5000, et fuldt transistoriseret hi-fi-stereoanlæg, designet af Jacob Jensen. Samme år lancerede B&O sit første farvefjernsyn – Beovision, 3000.m Jacob Jensen stod også bag en række af B&O’s senere kendte produkter, blandt andet Beomaster 5000, pladespilleren Beogram 4000 og Beomaster 1900. Kombinationen af aluminium, træ og enkle betjeningselementer var kendetegnende for hans design.

I de følgende år skabte Jensen en lang række produkter for B&O. Blandt de mest kendte er pladespilleren Beogram 4000 og Beomaster 1900. Begge produkter er en del af Museum of Moderne Art’s (MoMa) permanente samling i New York. Jensens design gjorde samtidig B&O mere synligt internationaltog blev en væsentlig del af virksomhedens identitet på eksportmarkederne.

Den næste store designer i B&O’s historie var den britiskfødte David Lewis. Han kom til virksomheden i 1961 og arbejdede i de første år under Jacob Jensen og Henning Moldenhawer. Hans første produkt var fjernsynet Beovision 400. I 1962 etablerede han sin egen tegnestue, og gennem de følgende år stod han bag en lang række af B&O’s produkter.

Lewis arbejdede videre med idéen om, at teknologien skulle være synlig og kunne indgå i boligens indretning, men hans formsprog var anderledes end Jensens. Hvor Jensen især arbejdede med rene linjer, aluminium og træ, fik mange af Lewis’ produkter et mere skulpturelt og organisk udtryk.

Lewis kom blandt andet til at præge B&O’s fjernsyn, musikanlæg og højttalere. Et eksempel var MX-fjernsynet, der blev lanceret i 1986 og med sit karakteristisk kabinet gjorde fjernsynet til en mere selvstændig del af boligindretningen. Senere fulgte blandt andet cd-anlægget Beosound 9000 og højttalerne Beolab 6000.

David Lewis’ frembringelser er ligesom Jacob Jensens ikoner en del af Museum of Modern Arts permanente samling og anses i dag for at være absolutte klassikere inden for industrielt design.

I 1980 overtog Vagn Andersen posten som administrerende direktør. Under hans ledelse fortsatte B&O sin internationale ekspansion. I 1981 passerede omsætningen en milliard kroner, hvoraf tre fjerdele kom fra eksport. Frem til 1990 blev omsætning mere end fordoblet, samtidig med at B&O udvidede sine aktiviteter.

Ud over nye produkter – blandt andet avancerede tv-apparater, musik- og videoanlæg og i 1985 en cd-afspiller – begyndte B&O at bevæge sig ind på områder uden for den traditionelle kerneforretning.

Sammen med Jydsk Telefon udviklede B&O BeoCom-telefon, og samarbejdet blev senere udbygget med Ericsson. B&O etablerede også en medicinsk afdeling, hvor B&O sammen med Novo Industri udviklede insulinpennen NovoPen. B&O stod for det mekaniske design, finmekanikken og selve produktionen af pennen.

B&O etablerede B&O desuden nye datterselskaber i udlandet. Væksten og de mange nye aktiviteter gav større omsætning, men omkostningerne steg også markant. B&O blev en tungere og mindre fleksibel organisation, samtidig med at konkurrencen fra de store asiatiske elektronikproducenter blev stadig hårdere.

De asiatiske producenter fremstillede radioer, fjernsyn og andet elektronisk udstyr til langt billiger end deres europæiske konkurrenter.

I 1990 fik B&O sit hidtil største underskud og kom under økonomisk pres. Samme år solgte B&O 25 procent af sin audiovisuelle forretning til hollandske Phillips, som i mange år havde været virksomhedens vigtigste leverandør af komponenter.

I 1991 blev Vagn Andersen afløst af Anders Knutsen , der kom fra egne rækker. Han indledte en omfattende reorganisering, som fik navnet Break Point.

Organisationen blev gjort fladere, og B&O forsøgte at komme tættere på markedet og gøre virksomheden mere fleksibel.

Forsyningskæden blev strammet op, og flere arbejdstunge opgaver blev flyttet til leverandører i lande med lavere lønomkostninger. Omkring 700 medarbejdere blev afskediget, svarende til en fjerdedel af virksomhedens arbejdsstyrke. B&O skulle koncentrere sig om at udvikle, designe og sælge produkter, der adskilte sig fra massemarkedets.

Også forholdet til forhandlerne blev ændret. B&O skærpede markedsføringen og stillede større krav til forhandlernettet, og de forhandlere, der ikke levede op til kravene, blev sorteret fra.

Tiltagene gav resultat. Allerede i regnskabsåret 1993/94 fik B&O et solidt overskud. I 1997 købte B&O Philips’ 25 procentandel af den audiovisuelle forretning tilbage.

De følgende år blev nogle af de økonomiske bedste i B&O’s historie.

Omsætningen steg fra godt 2 milliarder kroner i 1990/91 til 4,2 milliarder kroner i 2001/02, mens medarbejdertallet kun steg lidt. B&O fik dermed mere ud af hver medarbejdere. Eksportandelen var på dette tidspunkt over 80 procent.

Efter 10 år på posten trådte Anders Knutsen i 2001 efter eget ønske tilbage som administrerende direktør. Han havde da arbejdet i virksomheden i 27 år. Han efterlod en styrket økonomisk virksomhed og blev senere i offentligheden fremhævet som den direktør, der havde reddet B&O fra fallit. Dagbladet Børsen kaldte ham eksempelvis ”Manden der fik B&O til at gå på Limfjorden i 90’erne”, da han fyldte 70 år (Børsen 4. maj 2017).

Efter Anders Knutsens reorganisering var økonomien forbedret, men markedet omkring Bang & Olufsen ændrede sig hastigt. CD’er, dvd’er og traditionelle tv-apparater blev udfordret af digitale formater, fladskærme, mp3-filer og senere streaming. Produkterne fik kortere levetid, og konkurrencen kom ikke længere kun fra andre producenter af dyrt lyd- og billedudstyr.

I 2001 overtog Torben Ballegaard Sørensen posten som administrerende direktør i 2001. Han kom fra LEGO, hvor han havde været koncerndirektør med ansvar for nye forretningsområder, produktudvikling og LEGO’s egne butikker. Under Ballegaard Sørensen gennemførte B&O en markant digital produktfornyelse og midt i årtiet steg omsætningen til over 4 milliarder kroner.

Udviklingen vendte imidlertid, og efter et markant fald i salget blev Ballegaard Sørensen afskediget i januar 2008.

I 2008 overtog Kalle Hvidt Nielsen posten som administrerende direktør. Han kom fra en tilsvarende stilling Brüel & Kjær. I oktober 2008 lancerede han strategiplanen ”Pole Position”.

Bang & Olufsen var presset af både den globale finanskrise og de hastige teknologiske forandringer. Produktudviklingen skulle koncentreres om lyd og billede, mens en fælles digital platform skulle nedbringe udviklingsomkostningerne.

Strategien indebar også ændringer i produktionen. Flere opgaver blev outsourcet til eksterne leverandører, mens samling og montage blev koncentreret på fabrikkerne i Struer og Tjekkiet. B&O fastholdt samtidig sin grundlæggende strategi om at konkurrere på design, kvalitet og innovation frem for pris.

Forretningen med lydsystemer til bilindustrien voksede også. B&O leverede blandt andet systemer til Audi og Aston Martin og indledte et samarbejde med Mercedes-AMG.

Finanskrisen ramte B&O hårdt. Krisen ramte især B&O’s vigtige markeder – Danmark, Tyskland og Storbritannien, mens konkurrencen blev skærpet af blandt andre den tyske producent Loewe.

Samtidig ændrede forbrugernes vaner. Pengene blev i stigende grad brugt på smartphones, computere og andre former for underholdningselektronik frem for traditionelle, dyre lydanlæg og fjernsyn.

Omsætningen faldt til under 2,8 milliarder kroner i regnskabsåret 2008/09, og B&O gennemførte store besparelser, kapitaludvidelser og afskedigelser. Først i 2010/11 lykkedes det at vende udviklingen til et mindre overskud.

Da Bang & Olufsen gik ind i 2010’erne, var den blevet en mindre end tidligere, men havde stadig et stærkt internationalt brand. Det blev stadig vanskeligere at sælge store og kostbare lydanlæg og fjernsyn.

Musikken flyttede i disse år fra stereoanlægget til computere, telefoner, mens internettet ændrede både måden, musikken blev distribueret på og måden den blev lyttet til.

I 2011 blev Tue Mantoni administrerende direktør. Han kom fra den britiske motorcykelproducent Triumph Motorcyckles, hvor han som administrerende direktør havde stået i spidsen for en kommerciel forandring af virksomheden. B&O hentede ham ind med erfaring fra et internationalt livsstilsbrand, der ligesom B&O konkurrerede på design, kvalitet og kundeoplevelse.

Han lancerede lancerede strategien ”Leaner, Faster, Stronger”. Den skulle blandt andet styrke lydforretningen, effektivisere forhandlernettet og sætte fart i udvikling af nye produkter.

Et afgørende element blev B&O PLAY, som kom på markedet i 2012. Det første produkt var Beolit 12, et bærbart musiksystem med trådløs afspilning via Apples AirPlay, der var var designet af Cecilie Manz.

B&O PLAY voksede hurtigt, men den traditionelle AV-forretning havde fortsat svært ved at skabe vækst. I 2013/14 steg koncernens omsætning med kun to procent til 2,9 milliarder kroner, mens driftsresultatet endte på 3 millioner kroner.

I 2014 introducerede B&O blandt andet BeoVision Avant, et nyt fjernsyn og en serie trådløse højttalere. Efterspørgslen var god, og i juni 2014 hentede B&O 250 millioner kroner på børsen til nye investeringer i produktudvikling, butikker og markedsføring af B&O PLAY. Problemer med produktion og forsyningskæde forsinkede flere lanceringer og pressede indtjeningen.

B&O Automotive, som udviklede lydsystemer til luksusbiler som Audi, Aston Martin, BMW og Mercedes-AMG, blev i løbet af 2000’erne en betydelig international forretning for virksomheden i Struer.

I 2015 solgte B&O Automotive til den amerikanske elektronikkoncern Harman International for 1,1 milliarder kroner. Med handlen fulgte en 20-årig licensaftale, som gav Harman ret til at bruge Bang & Olufsen og B&O PLAY-navnene inden for bilindustrien. Samtidig fik B&O en garanteret årlig minimumsbetaling fra licenserne.

Salget gjorde B&O mindre, så virksomheden kunne koncentrere sig om lyd- og billedprodukter til hjemmet. Virksomheden fortsatte med Bang & Olufsen og B&O Plays som sine forbrugerbrands, mens Harman havde større teknologiske og globale salgsressourcer i bilindustrien.

I 2016 fik selskabet en ny storaktionær, da den kinesiske forretningsmand Qi Jianhong gennem sine selskaber Sparkle Roll købte en aktiepost på 20,2 procent af de stemmeberettigede aktier.

B&O PLAY havde fået godt fat i markedet for mindre højttalere og hovedtelefoner, og i 2017/18 steg B&O’s samlede omsætning med 11 procent. Året efter vendte udviklingen. Omsætning faldt med 14 procent, blandt andet fordi der kom færre nye produkter på markedet, og fordi en omlægning af salget gik langsommere end ventet.

I 2019 blev svenske Kristian Teär administrerende direktør. Han kom fra Logitech, hvor han havde været Vice President for EMEA med ansvar for salg, marketing og distribution.

Han overtog en virksomhed, der skulle have gang i salget og samtidig fik bedre styr på omkostningerne. Året efter ramte coronapandemien. Butikker måtte lukke på flere af B&O’s markeder, og senere gav mangel på elektroniske komponenter nye problemer med produktion og leverancer.

Under Kristian Teär ændrede B&O gradvist kurs. I januar 2023 lancerede virksomheden strategien ”Luxury Timeless Technology”, som skulle styrke B&O’s position som luksusbrand.

Virksomheden satsede blandt på egne butikker i større byer, højere priser, mere eksklusive produkter og samarbejder med luksusmærker som Ferrari. Strategien indebar også en mindre tilstedeværelse i multibrand-forhandlere og større fokus på B&O’s egne salgskanaler.

B&O er i dag en langt mindre virksomhed end i 1980’erne, men udvikling og produktionen er fortsat knyttet til Struer. Virksomheden koncentrerer sig om lydprodukter og tv og arbejder samtidig på at forlænge produkternes levetid gennem reparation, opgradering og genskabelse af ældre modeller.

I 2020 introducerede B&O Recreated Classics, hvor ældre designklassikere bliver renset, istandsat og tilpasset nutidens teknologi – eksempelvis Jacob Jensens pladespiller Beogram 4000c fra 1972. Programmet er siden udvidet til andre produkter og indgår i B&O’s arbejde med at forlænge produkternes levetid.

Da B&O fejrede sit 100-års jubilæum, var virksomheden den eneste tilbageværende af omkring 20 danske radio- og fjernsynsproducenter, der fandtes i midten af det 20 århundrede.

Gennem et århundrede har B&O fulgt udviklingen fra radio og grammofon over fjernsyn, kassettebånd og cd til streaming og trådløs lyd. Teknologien har ændret sig, men udvikling, design og produktion er fortsat knyttet til Struer.

B&O har gennem hele sin historie haft stor betydning for Struer. Virksomheden har skabt et internationalt teknologimiljø omkring lyd og elektronik, som har givet grobund for nye virksomheder. I 2019 åbnede Sound Hub Denmark i en tidligere B&O-fabrik i Struer.

Teär trådte tilbage som administrerende direktør i januar 2026 – et halvt år efter, at B&O havde lanceret sin treårsplan. Bestyrelsen begrundede afgangen med, at der var brug for en ny ledelse til den næste fase af strategien.

Finansdirektør Nikolaj Wendelboe overtog posten som midlertidig administrerende direktør.

I august 2026 blev italieneren Gianfilippo Testa udnævnt til administrerende direktør med mere end 25 års international erfaring i luksus- og forbrugermærker. Han kom fra modehuset Alexander McQueen, hvor han havde været administrerende direktør siden 2022.

Kilde: CVR og KM24

• Museum of Modern Art
• Quistrup Hovedgård
• Lorens Arne Duus
• hi-fi-radio
• Jacob Jensen
• Novo Nordisk
• LEGO Koncernen

• Peter Bang
• Svend Olufsen

• "Danmark som Industriland". Tale af A. Foss i Industriforeningen 23. marts 1912
• Berlingske: "Jeg kan da godt lide København", interview med Jens Bilgrav-Nielsen om TV 2, 1987
• Indvielsen af Ford-fabrikken i Københavns Sydhavn, artikel i Social-Demokraten 16. november 1924

• Bernhard, Bertel (red.): Sådan skabtes Danmarks store virksomheder (1988).
• Bang, Jens: Bang & Olufsen. Fra gnist til icon (2005).
• Jensen, Jacob m.fl: Bang & Olufsen 1960-1990 (2003).
• Poulsen, Per T.: Break Point (1997).