Klinisk filosofi er fællesbetegnelsen for to forskellige filosofiske tilgange, der med få års mellemrum opstod uafhængigt af hinanden i Japan i 1990'erne.
Der er dog tale om to forskellige skoler:
Den ene er knyttet specifikt til psykiatrisk praksis under inspiration fra fænomenologisk psykopatologi og blev formuleret af psykiateren Bin Kimura hen mod slutningen af dennes karriere.
Den anden er en særskilt japansk pendant til udbredelsen af filosofi som samtalekunst, særligt som hjælpekunst for mennesker i udsatte positioner, men også mennesker med generel filosofisk nysgerrighed. Den minder dermed meget om udviklingen af filosofisk praksis, som siden 1980'erne har fundet sted i mange andre lande rundt omkring i verden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.