Narsalik er en nedlagt grønlandsk bygd beliggende på en ø ud for isfjorden Sermiliks munding mellem Paamiut og Arsuk i den sydvestlige del af den nuværende Kommuneqarfik Sermersooq.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet er grønlandsk med betydningen 'sted med slette'.

Området omkring Narsalik var beboet af mange mennesker i slutningen af 1700-tallet. I 1840 blev der grundlagt et udsted i Narsalik. I 1918 havde udstedet 126 indbyggere i meget usle forhold, som ernærede sig af sæl- og rensdyrfangst. Senere blev fiskeriet stedets vigtigste erhverv.

På trods af bygdens udvikling gik indbyggertallet langsomt ned, i takt med at torsken forsvandt fra Vestgrønland. I 1960 var der 85 indbyggere og i 1970 73. I 1980 var kun 19 indbyggere tilbage, og i 1990 var indbyggertallet faldet til 4. De sidste tre indbyggere forlod Narsalik i 1996.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig