Narsarsuaq er en bygd i det sydlige Grønland. Her etablerede amerikanerne i 1941 den militære flyvebase Bluie West One. Da de forlod basen 1958, blev faciliteterne overdraget til den danske stat, og Narsarsuaq genåbnede i 1959 som civil lufthavn.
Faktaboks
- Etymologi
-
Narsarsuaq er grønlandsk med betydningen 'den store slette'.
Navnet refererer til morænesletten mellem fjorden Tunulliarfik og gletsjeren Kiattuut Sermiat, hvor Narsarsuaq ligger.
I perioden 1959-2026 fungerede Narsarsuaq som Sydgrønlands knudepunkt for fly-, helikopter- og skibstrafik. Da lufthavnen lukkede i april 2026, fik Narsarsuaq status af almindelig bygd.
Det skønnes, at indbyggertallet i Narsarsuaq på sit højeste nærmede sig 2.000. Siden midten af 1970’erne har indbyggertallet været under 200 og er faldet fra 191 i år 2000 til 139 indbyggere pr. 1. januar 2026. Efter lukningen af lufthavnen faldt indbyggertallet til omkring 30.
Kommentarer (2)
skrev Jesper Hjermind
Da jeg var i Nassauaq i 1979, fik vi fortalt at amerikanerne satte ild til samtlige bygningerne i Hospitalsdalen.
svarede Rebecca Bailey
Tak for din indsendte kommentar, Jesper. Artiklen skal opdateres, og den fagansvarlige vil vurdere, om kommentaren giver anledning til ændringer.
Mvh. Redaktionen
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.