frie luftveje

I fravær af sygdom eller skade vil hjernen kontinuerligt sende og modtage nervesignaler til og fra muskulaturen i tunge, svælg og strubehoved, så disse anatomiske strukturer holder sig sådan, at der er en åben og fri passage af luft til lungerne. Ved normal søvn vil der hos nogle personer være en kombination af anatomiske forhold og grad af nervestimuli fra hjernen, som gør, at luftvejen ikke holder sig helt åben under søvn; dette medfører at personen snorker. Mere alvorlige tilfælde kaldes søvnapnø.

Udover at holde luftvejen åben og fri vil nervesignaler bidrage til at opretholde luftvejsreflekser. Sådanne reflekser vil sørge for, at kroppen reagerer på slim, blod og eventuelle fremmedlegemer med hoste og andre reflekser, så obstruktion med disse elementer ikke truer en fri passage af luft.

Ufri luftvej skyldes som hovedregel én af følgende årsager, enten isoleret eller i kombination:

• Reduceret bevidsthed uanset årsag kan bidrage til reduceret spænding i musklerne (muskeltonus) i luftvejene og svækkede luftvejsreflekser. Hos personer med reduceret bevidsthed kan tungen falde bagover i svælget, så tungens rod lægger sig op mod svælgvæggen og blokerer luftpassage. Stabilt sideleje reducerer omfanget af dette problem, da tungen vil falde sidelæns i stedet for bagover.
• Fremmedlegemer i luftvejene, som mekanisk kan blokere for passage af luft.
• Sygdomsprocesser eller skader i luftvejene. Dette kan fx være større ansamlinger af pus (bylder) eller ansamlinger af blod (hæmatom) som følge af skade eller en operation i en eller flere af luftvejsstrukturerne.
• En speciel refleks i forbindelse med narkose, som gør, at stemmebåndene lukker sig og blokerer strømmen af luft (larynxspasme).
• Ydre blokering, hvor ansigtet er dækket af et materiale, der ikke kan åndes igennem eller ved sammenklemning af halsen.

Det er vigtigt at skelne mellem problemer med luftpassage relateret til ufri luftvej og manglende eller reduceret luftpassage, som skyldes, at personen trækker vejret utilstrækkeligt (respirationssvigt) eller ikke trækker vejret overhovedet (respirationsstop). Dette skyldes, at behandlingsprincipperne for ufri luftvej og respirationssvigt eller åndedrætsstop er forskellige, og tilstandene kan optræde både som isolerede problemer og i kombination.

Hos en person med ufri luftvej, som ligger på ryggen, kan fri luftvej opnås ved at strække nakken let bagover, samtidig med at hagen løftes op og frem. Alternativt kan kæben løftes frem ved at tage fat bag begge kæbevinkler og løfte frem (kæbeløft). Begge disse tiltag vil gøre, at tungen løftes op fra bageste svælgvæg, og dermed vil luft kunne passere frit. Hvis personen lægges på siden, vil noget af det samme opnås, da tungen vil falde sidelæns, men her er det også vigtigt at strække nakken let bagover, efter at personen er vendt om på siden (stabilt sideleje).

Blokerende fremmedlegemer kan fjernes med et medicinsk sug, en særlig tang eller med fingrene. Der er dog en betydelig risiko for at skubbe fremmedlegemet længere ned i halsen.

• luftvejene
• førstehjælp
• vejrtrækningsbesvær
• hjerte-lunge-redning