Kanon er i litteraturhistorisk sammenhæng de lister over mønsterforfattere, som de aleksandrinske filologer ifølge de romerske kritikere udarbejdede, fx De 10 talere eller De 3 tragikere. Disse udvalgte værker tjente som eksempler, der var værdige til efterlignelse.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kanon kommer af græsk 'stang, målestok, regel, rettesnor'.

Den moderne betydning af kanon som en slags topliste er ikke antik, men skyldes den hollandske filolog David Ruhnken (1723-98) i 1768.

Dansk Litteraturs Kanon, 1994

Kanonbegrebet blev aktualiseret i Danmark, da undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte et udvalg, som i 1994 fremlagde en rapport Dansk Litteraturs Kanon. Hensigten var at fremhæve værdifulde danske forfatterskaber. "Den lille kanon" rummede 20 forfatterskaber.

Udgangspunktet for nedsættelsen af udvalget var, at dansklærernes rådende læseplaner gav ret frie muligheder for tekstvalg; en kanon skulle præcisere, hvad der var særlig væsentligt.

Udvalgsrapporten førte ikke til ændringer af læseplanerne.

Dansk Litteraturs Kanon, 2004

En ny kritisk bølge rejste sig i begyndelsen af 00'erne, og undervisningsminister Ulla Tørnæs nedsatte et nyt kanonudvalg, som i 2004 fremlagde rapporten Dansk Litteraturs Kanon.

Undervisningen blev herefter justeret. Undervisningen i de kanoniske tekster skulle dog kun udgøre en mindre del af danskundervisningen, og der var tale om en forfatterkanon, ikke en værkkanon.

Kulturkanon, 2006

Kulturminister Brian Mikkelsen tog idéen op og nedsatte en række kanonudvalg inden for syv forskellige kunstarter: arkitektur, billedkunst, design, litteratur, musik, drama og film.

Hvert udvalg udpegede 12 værker som særlig anbefalelsesværdige. Disse kaldes samlet Kulturkanon.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig