Thalamus er en struktur i hjernen. Det er en dybtliggende parret struktur, der består af grå substans og er beliggende symmetrisk på siderne af tredje hjerneventrikel, hvor hjernestammen afgår fra storhjernen. Thalamus er ligesom den underliggende hypothalamus udviklet fra mellemhjernen (diencefalon).
Ordet thalamus er latin og kommer fra græsk thalamos 'indre værelse'.
Hver af de thalamus-komponenter har form og størrelse som et dueæg. De rummer et stort antal nervecellelegemer, der indgår i vigtige hjernekredsløb af betydning for sansning, tænkning (kognition) og motorik.
Thalamus modtager nerveimpulser fra rygmarv, hjernestamme, lillehjerne, basalganglier og storhjernebark (cortex cerebri). Nerveimpulserne bearbejdes i thalamus og kan videreføres til bestemte områder i hjernebarken, som virker tilbage på samme områder thalamus med formålet at justere aktiviteten i thalamus mod hjernebarken. Thalamus kontrollerer dermed som en portvagt (på engelsk gatekeeper) i samarbejde med storhjernebarken selv, hvilke informationer der når frem til storhjernebarken, hvor informationerne ultimativt bidrager til at påvirke vores bevidsthed om bestemte sensoriske input og til at bidrage til varetagelsen af komplekse motoriske, kognitive og psykiske handlinger.
Nervecellelegemerne i thalamus kan ud fra form og funktion inddeles i en række kernegrupper, som alle består af grå substans. De vigtigste thalamiske kerner og kernegrupper er:
Nuclei anteriores indgår i det limbiske system og varetager funktioner af betydning for transmission til primitivhjernen ("det limbiske system") af hukommelse og stemningsleje.
Nucleus mediodorsales er funktionelt tæt knyttet til hjernebarkens præfrontale cortex og varetager funktioner af betydning for tænkning og psykisk velbefindende. Man foretog i fordums tid psykokirurgiske indgreb på patienter, og her var i blandt bestod "det hvide snit" (præfrontal leucotomi) i overskæring af forbindelsen mellem thalamus og præfrontal cortex.
Nucleus ventralis anterior og nucleus ventral lateralis modtager væsentlige nerveimpulser fra basalganglierne og lillehjernen, som efterfølgende videresendes til den motoriske storhjernebark. Disse kerner får herved stor betydning for motorisk kontrol og udførelse af bevægelse. Abnorm nerveaktivitet i den ventrale intermediære kerne (Vim), som udgør en del af disse kerner, ses ved svær rystesyge (essentiel tremor) og såkaldt tremordominant Parkinsons sygdom. Den abnorme nerveaktivitet kan i svære tilfælde ved stereotaktisk neurokirurgi dæmpes eller modificeres med diskrete vævslæsioner eller operativ indsættelse af hjernestimulationselektroder.
Nucleus ventralis posteromedialisNucleus ventralis posteromedialis modtager sanseimpulser som tryk, berøring, og smerte- temperaturpåvirkning fra ansigtsregionen. Kernen viderefører disse impulser til den sensoriske hjernebark (somatosensorisk cortex). Tilsvarende modtages smagsimpulser fra tungens smagsløg som videreformidles til en dybereliggende region i cortex cerebri kaldet insula.
Nucleus ventralis posterolateralis modtager sanseimpulser sanseimpulser som tryk, berøring, og smerte- temperaturpåvirkning fra kroppen. Den overfører informationer til den sensoriske hjernebark (somatosensorisk cortex) på samme måde som impulser, der løber til Nucleus ventralis posteromedialis fra ansigtet,
Corpus geniculatum mediale er et kernerområde beliggende bagtil i thalamus. Det modtager sanseimpulser om hørelse fra det indre øre, som videresendes til den primære hørebark (auditorisk cortex).
Corpus geniculatum laterale er et kernerområde beliggende bagtil i thalamus. Det modtager synsimpulser fra nethinden og viderefører disse til den primære synsbark i storhjernens nakkelap (visuel cortex).
Den 27. oktober 2026 afholdes valg til Israels parlament, Knesset. Valget betragtes som et af de vigtigste i landets historie.
Signe Munk (SF) er trådt ud af regeringen den 27. oktober. Munk er blevet sygemeldt med stress og har orlov fra Folketinget. Partikollega Karina Lorentzen Dehnhardt overtager posten som by-, land- og transportminister.
Niveauerne af CO2 og andre drivhusgasser slog rekord i 2025. Det viser en ny rapport fra Verdens Meteorologiske Institut (WMO).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.