Retningslinjer for kommercielt og brandet indhold
Retningslinjer for kommercielt indhold
Kommercielt indhold er indhold på Pinterest, der er designet til direkte eller indirekte at promovere varer eller tjenester. Dette kan omfatte promoveret indhold (som også er underlagt vores retningslinjer for annoncering), produktpins (som også underlagt vores retningslinjer for butikker) samt organisk indhold. Alt indhold på Pinterest, inklusive kommercielt indhold, er underlagt vores retningslinjer for fællesskabet.
Hvis du bor i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS") og slår kommercielt indhold op på Pinterest, skal du sikre dig, at dit kommercielle indhold:
- Indeholder en klar erklæring, der angiver dets kommercielle eller salgsfremmende formål, og du skal bruge enhver funktionalitet, som Pinterest stiller til rådighed, såsom at inkludere et # eller påføre en etiket, hvis det er muligt.
- Ikke er vildledende, eksempelvis ved at bruge skjulte teknikker, underbevidst kommunikation eller fremsættelse af falske påstande eller hemmelig formidling af beskeder, som har til formål at påvirke folk ubevidst.
- Ikke udnytter mindreåriges manglende erfaring eller særlige tillid til autoritetspersoner, eller på anden måde tilskynder mindreårige til at overtale deres omsorgspersoner til at købe varer og tjenester.
I tilgift til at overholde Retningslinjerne for fællesskabet og, hvor det er relevant, Retningslinjerne for annoncering og Retningslinjerne for butikker såvel som lokale love og bestemmelser må kommercielt indhold:
Ikke promovere eller sælge:
- Cigaretter, tobaksprodukter, elektroniske cigaretter eller erstatningspatroner
- Marihuana og andre relaterede produkter
- Skydevåben eller våben
- Receptpligtig medicin eller medicinske behandlinger
Det må ikke fremme eller skildre:
- Overdreven indtagelse af alkohol eller stoffer, herunder antyde, at overdreven alkoholindtagelse er gavnlig, eller at alkohol har terapeutiske egenskaber som stimulerende eller afslappende middel
- Berusede personer eller forbindelse mellem alkoholindtagelse og aktiviteter, der er risikable (f.eks. kørsel og betjening af store maskiner)
- Mindreårige i situationer, der ikke er sikre
Eftersom det er forbudt i henhold til vores Retningslinjer for fællesskabet og Retningslinjer for annoncering, herunder vores politikker om had, vold, voldelige aktører, børns sikkerhed, farligt gods, selvskade og skadelig misinformation, må kommercielt indhold ikke tilskynde til:
- Manglende respekt for menneskelig værdighed, udnyttende adfærd, vold eller had
- Diskrimination baseret på køn, race, nationalitet, religion, handicap, alder eller seksuel orientering
- Adfærd, der er skadelig for sundhed eller sikkerhed
- Adfærd, der er skadelig for miljøet
- Forbrug af alkohol eller stoffer blandt mindreårige eller på anden måde rette sig mod mindreårige
- Adfærd eller indhold, der er skadeligt for mindreåriges fysiske, mentale eller følelsesmæssige velbefindende
Endelig skal du sikre dig, at kommercielt indhold ikke indeholder misvisende fremstillinger af Pinterest eller dets produkter/tjenester og ikke antyder, at Pinterest har godkendt eller er involveret i dine kommercielle aktiviteter uden tilladelse.
Retningslinjer for betalt partnerskab
Et betalt partnerskab er ethvert sponsoreret eller brandet indhold på Pinterest, der omhandler eller er påvirket af en forretningspartner til gengæld for en modydelse, f.eks. hvis en forretningspartner har betalt eller på anden måde givet en bruger incitament til at gemme indholdet.
Alle betalte partnerskaber skal angive deres kommercielle karakter klart og tydeligt. Brugere, der tager del i betalte partnerskaber, skal:
- Overhold alle gældende love og bestemmelser om annoncering
- Inkluder en tydelig erklæring om indholdets kommercielle karakter (f.eks. ved at skrive "annonce" eller påsætte en etiket fra Pinterests værktøj til betalt partnerskab)
- Overhold vores Retningslinjer for annoncering, herunder retningslinjerne for forbudt og begrænset indhold
Sådan undgår du uautentisk indhold og adfærd:
- Offentliggør relevant indhold på relevante opslagstavler
- Sørg for, at dine indlæg holder høj kvalitet, og undgå spamlignende adfærd
- Gem kun indhold, du har en ægte interesse i
Du må ikke tilskynde andre til eller betale andre for at distribuere indhold i store mængder, udsende spam eller gemme pins.
- En virksomhed må f.eks. ikke betale nogen for at følge opslagstavler eller gemme pins. En virksomhed må godt betale en gæsteblogger for at kuratere en opslagstavle for virksomhedens brand eller bruge betalingsstrukturer, hvor der betales pr. klik (f.eks. affilierede links), men den må ikke betale større grupper for at gemme bestemte pins for at puste indholdets popularitet kunstigt op
Retningslinjer for affilierede
Affilierede links hjælper indholdsskabere med at måle effekten af deres bidrag og få betaling for det arbejde, de udfører for at vise inspirerende indhold til pinnere. Affiliateprogrammet kan imidlertid angribes af spammere, der forsøger at tjene penge på at misbruge programmet og manipulere Pinterest-platformen.
Her er vores retningslinjer for affilierede:
- Altid følge vores Retningslinjer for betalte partnerskaber, der er vist ovenfor
- Generelt bør du kun have én Pinterest-konto, og den pågældende konto skal være din ægte tilstedeværelse på Pinterest
- Affilieret indhold skal være originalt og tilføre en unik værdi for pinnere
- Vær åben om dit indholds kommercielle karakter og om dine links og den måde, de virker på. Nogle forkortelsestjenester understøttes i øjeblikket ikke på Pinterest - hvis din pins link blokeres, kan du redigere det .
- Forsøg ikke at manipulere med Pinterests algoritmer eller pinnertrafik på en kunstig måde. Eksempler på forbudt adfærd:
- Brug af falske konti til at oprette eller gemme dine affilierede links
- Anmodninger til andre om at gemme dine affilierede pins til gengæld for en modydelse
- Anmodninger til andre om at oprette pins med links, der inkluderer dit affiliate-id
Oprettelse af affilierede pins gentagne gange eller i stort antal – handlende bør overholde vores spampolitik og bruge affilierede links i begrænset omfang.
Retningslinjer for konkurrencer
- Bed ikke deltagerne om at gemme et bestemt billede. Giv folk mulighed for at vælge pins efter smag og præferencer, også selvom de kommer fra et udvalg eller et givet website
- Sørg for, at hver person kun deltager én gang
- Antyd ikke, at Pinterest sponsorerer eller på anden måde støtter dig eller din kampagne
- Læs de generelle regler for brug af Pinterests brand i vores Retningslinjer for varemærkebrug.
- Endelig skal du sørge for at følge alle relevante love og bestemmelser.
Vi fjerner, begrænser eller blokerer distributionen af indhold eller konti, der overtræder vores Retningslinjer for betalt partnerskab, vores Retningslinjer for kommercielt indhold, vores Retningslinjer for affilierede og vores Retningslinjer for konkurrencer. Kontakt os, hvis du har spørgsmål eller støder på problemer på Pinterest.
Senest opdateret: April 2025