Charles Thomson Rees Wilson var en skotsk fysiker, professor ved Cambridge University i perioden 1925-1934. Han modtog i 1927 Nobelprisen i fysik for opdagelsen af tågekammeret, der benyttes til at vise spor af ladede partikler.
Opdagelsen af tågekammeret gjorde Wilson i 1911. Han var inspireret af sine studier af atmosfæriske skydannelser, som han forsøgte at simulere i laboratoriet. Tågekammeret blev siden videreudviklet af den engelske fysiker Patrick Blackett.
Wilson delte Nobelprisen i 1927 med amerikaneren Arthur Holly Compton, der fik prisen for opdagelsen af Comptoneffekten.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.