Spring til indhold

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Image
Retslokalet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er en international domstol under Europarådet, etableret i 1959 og med hjemsted i Strasbourg, Frankrig. Domstolen har kompetence til at pådømme sager om overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), der blev vedtaget i 1950. Domstolen fungerer gennem et klagesystem, der vurderer, om medlemsstaterne efterlever de menneskerettigheder, som konventionen fastlægger.

Domstolen behandler dels mellemstatslige sager, hvor én stat anklager en anden stat for brud på konventionen, dels individuelle klager, hvor borgere i medlemslandene anlægger sag mod deres egen stat. Som følge af den individuelle petitionsret har enhver borger i et medlemsland i princippet adgang til at få sin sag prøvet ved domstolen, hvis vedkommende har været offer for et konventionsbrud. Det er dog en betingelse for realitetsbehandling af individuelle klager, at klageren forinden har udtømt alle klagemuligheder i det nationale retssystem i den stat, hvor den påståede krænkelse har fundet sted.[1]

Domstolen består af 46 dommere, én fra hvert medlemsland, udpeget for en seksårig periode. En komité på tre dommere foretager en indledende vurdering af, om en klage kan fremmes, eller om den er grundløs; hvis alle tre dommere er enige, kan sagen afvises allerede på dette trin. De fleste sager går videre til behandling i kamre bestående af syv dommere, som i første omgang søger at mægle mellem parterne. Lykkes mæglingen ikke, afsiger kammeret dom. Sager, der rejser generelle og principielle spørgsmål, henvises til Storkammeret med 17 dommere.[1]

Domstolens afgørelser om, hvorvidt en stat har krænket konventionen, er bindende for den pågældende stat. Domstolen kan tilkende en sagsøger erstatning fra staten og kan i andre tilfælde pålægge staten at tage initiativ til en lovændring, hvis den finder, at en national lovbestemmelse strider mod konventionen. Afgørelserne har gennem tiden haft stor indflydelse på udviklingen på menneskerettighedsområdet, og domstolen har gennem en vis grad af retsskabende virksomhed været med til at udvide anvendelsesområdet for konventionens bestemmelser og dermed styrke de grundlæggende menneskerettigheders betydning i medlemsstaternes retssystemer.[1]

I de seneste år har domstolen afsagt omkring 7–900 domme om året. Domstolens officielle sprog er engelsk og fransk. Tyrkiet, Rusland og Italien er blandt de stater, der oftest er blevet dømt for brud på konventionen ved domstolen.

Domstolen består af 47 faste dommere, én fra hvert medlemsland af Europarådet. Dommerne udpeges af Europarådets interparlamentariske forsamling ud fra en liste med tre kandidater indstillet af den enkelte medlemsstat. Europarådet har endvidere bestemt at kandidatlisten skal indeholde mindst én kandidat af hver køn. Dommerne udpeges for en ni-årig periode uden mulighed for genvalg. Tidligere blev dommerne udpeget for en syvårig periode med mulighed for genvalg én gang.

NavnLandPositionValgtUdløb af mandat[2]
Dean SpielmannLuxembourg LuxembourgPræsident200431. oktober 2015
Josep CasadevallAndorra AndorraVicepræsident199831. oktober 2015
Guido RaimondiSkabelon:ItItalien ItalienVicepræsident20104. maj 2019
Ledig post[3]Letland Letland---
Stéphanie Mourou VikströmMonaco Monaco-201520. september 2024
Mark VilligerLiechtenstein LiechtensteinSektionspræsident200631. august 2015
Jon Fridrik KjølbroDanmark DanmarkDommer2014
Boštjan ZupančičSlovenien SlovenienDommer199831. oktober 2015
Elisabeth SteinerØstrig ØstrigDommer200131. oktober 2015
Ledig post[4]Armenien Armenien---
Khanlar HajiyevAserbajdsjan AserbajdsjanDommer200431. oktober 2015
Ján ŠikutaSlovakiet SlovakietDommer200431. oktober 2013
Dragoljub PopovićSerbien SerbienDommer20053. april 2014
Päivi HirveläFinland FinlandDommer200731. december 2015
George NicolaouCypern CypernDommer200816. september 2015
Luis López GuerraSpanien SpanienDommer200831. januar 2017
András SajóUngarn UngarnDommer200831. januar 2017
Mirjana Lazarova TrajkovskaNordmakedonien MakedonienDommer200831. januar 2017
Ledi BiankuAlbanien AlbanienDommer200831. januar 2017
Nona TsotsoriaGeorgien GeorgienDommer200831. januar 2017
Ledig post[5]Irland Irland
Zdravka KalaydjievaBulgarien BulgarienDommer200830. april 2017
Ayşe Işıl KarakaşTyrkiet TyrkietSektionspræsident200830. april 2017
Nebojša VučinićMontenegro MontenegroDommer200826. august 2017
Kristina PardalosSan Marino San MarinoDommer200920. september 2018
Ganna YudkivskaUkraine UkraineDommer201014. juni 2019
Vincent De GaetanoMalta MaltaDommer201019. september 2019
Angelika NußbergerTyskland TysklandDommer201131. december 2019
Julia LaffranqueEstland EstlandDommer20113. januar 2020
Paulo Pinto de AlbuquerquePortugal PortugalDommer20111. april 2020
Linos-Alexandre SicilianosGrækenland GrækenlandDommer201118. januar 2020
Erik MøseNorge NorgeDommer20119. oktober 2020
Helen KellerSchweiz SvejtsDommer20114. oktober 2020
André PotockiFrankrig FrankrigDommer201121. juni 2020
Paul LemmensBelgien BelgienDommer201213. september 2021
Helena JäderblomSverige SverigeDommer201231. oktober 2021
Paul MahonyStorbritannien StorbritannienDommer20121. november 2021
Aleš PejchalTjekkiet TjekkietDommer20121. november 2021
Johannis SilvisHolland HollandDommer20121. november 2021
Krzysztof WojtyczekPolen PolenDommer20121. november 2021
Valeriu GritcoMoldova MoldavienDommer20121. november 2020
Faris VehabovićBosnien-Hercegovina Bosnien-HercegovinaDommer20123. december 2020
Ksenija TurkovićKroatien KroatienDommer201231. oktober 2021
Dmitry DedovRusland RuslandDommer201331. oktober 2022
Egidijus KūrisLitauen LitauenDommer201331. oktober 2022
Robert R SpanoIsland IslandDommer201330. oktober 2022
Iulia MotocRumænien RumænienDommer201318. december 2022
  1. 1 2 3 Skou, Kaare R. (2007). "Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 223. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
  2. "Les juges de la Cour depuis 1959" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 9. februar 2015. Hentet 21. juni 2015.
  3. Fiche pays pour la presse: Lettonie Arkiveret 30. maj 2015 hos Wayback Machine
  4. Fiche pays pour la presse : Arménie Arkiveret 30. maj 2015 hos Wayback Machine
  5. Fiche pays pour la presse : Irlande Arkiveret 30. maj 2015 hos Wayback Machine

Kilder/eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

48°35′50″N 7°46′28″Ø / 48.59717267°N 7.77458029°Ø / 48.59717267; 7.77458029