Oprindelige folk i British Columbia
De oprindelige folk i British Columbia er befolkningerne i en række forskellige First Nations (indianere), inuitter samt métis (blandetblodede folk).[1]
_of_the_Nlaka%E2%80%99pamux_(Thompson_tribe),_British_Columbia.png)
Mange First Nations har haft British Columbia som hjemland i umindelige tider.[2] Ved første kontakt med de hvide boede befolkningerne gerne i huse[3] eller jordhytter af en slags. De levede som samlere, der også tog fisk og drev jagt,[4] og samfunds-ordenen var typisk bygget op omkring klaner og rang.[4] Det samme er tilfældet i flere nutidige First Nations.[5]
I 1780 levede der mindst 80.000 oprindelige folk i området, sandsynligvis flere, mens tallet var nede på 28.000 i 1885 bl.a. som følge af koppe-epidemier.[4] Mens en del First Nations bekrigede hinanden,[4] blev visse små folkeslag integreret i større folkegrupper i tidens løb.[6]
Et antal First Nations opholder sig i British Columbia som følge af nyere indvandring fra andre dele af Canada.[5]
De første hvide
[redigér | rediger kildetekst]Den første kontakt med europæere fandt sted i 1774, da den spanske skibsfører Juan Perez nåede nuu-chah-nultherne (nootkaerne) i det allersydligste British Columbia omkring Vancouver Island fra Mexico og handlede med dem.[4] Det samme gjorde James Cook i 1778,[5] og han byttede jernstykker[4] til bl.a. havodderskind, som han siden solgte i Kina med god fortjeneste. Fra 1785 ankrede både engelske, amerikanske, spanske og franske pelsopkøbere op ved British Columbias kyster.[4] Katolske missionærer arbejdede blandt de indfødte fra 1840erne[4] og siden også andre forkyndere.[4] Kun sjældent kom det til blodige konflikter mellem provinsens indfødte og de hvide, og da især mellem skibsbesætninger og indianere ved Stillehavskysten.[4]
Håndværk og brugskunst
[redigér | rediger kildetekst]Høje, rigt udskårne totempæle hører til de mest kendte kunstværker eller håndværksarbejder udført af provinsens First Nations.[4] Lange kanoer, store, malede træmasker båret i ceremonier eller til fest[4] og f.eks. flettede kurve til forskellige formål blev også fremstillet. Til syning af tøj og mokkasiner kom skind fra elg, rådyr og karibu i brug, mens tæpper blev vævet af uld fra bjerggeder. Med farvede træpindsvine-pigge og siden købeperler fik skindtøjet påsyet kulørte mønstre.[4]
Mange First Nations
[redigér | rediger kildetekst]I 2016 registrerede 172.520 personer sig som hørende til en First Nation, 89.405 som métis og 1.615 som inuitter. Dertil kom et antal tusinde oprindelige folk med specielle tilhørsforhold.[7] De lidt over 270.000 oprindelige folk udgjorde 6 % af befolkningen i British Columbia.[7]
Mere end 200 First Nations grupper udsprunget fra en lang række moderstammer (Nations) holder til i provinsen,[5] hvilket er en tredjedel af alle First Nations i Canada.[1] Grupperne taler på 34 forskellige sprog med talrige dialekter,[1] og flere First Nations har udviklet deres egne tegn at skrive på.[5] Koncentrationen af indfødte er størst i det nordvestlige British Columbia,[8] og knap otte ud af ti indfødte lever i byer på afstand af deres oprindelige hjemegn,[9] som f.eks. Urban Crees i Vancouver.[5]
Eksempler på indfødte folkegrupper og Nations er haida, tlingit og kwakwaka'wakw (tidligere benævnt kwakiutl) samt nlaka’pamux (thompson indianere), secwepemc (shuswap)[6] og tillige sta'atl'imx (lilooet), nuxalk (bella coola), tsimshian[10] og kutenai (kootenay).[4]
First Nations og British Columbia
[redigér | rediger kildetekst]I modsætning til Hudson's Bay Company og resten af Canada indgik British Columbia ikke traktater med provinsens First Nations, når den tidligt tiltog sig dele ad disses traditionelle territorier og anviste de indfødte mindre, udpegede landområder at bosætte sig i.[1]
Reserves
[redigér | rediger kildetekst]Disse reservater (reserves) blev gerne oprettet omkring eksisterende indfødte byer og bopladser samt indbyggernes specielt opsøgte naturområder med f.eks. vilde bær eller dyreliv. En First Nation blev normalt ikke fordrevet,[4] men beholdt ene-retten til dens mest befolkede hjemegn plus flere små, spredte yderområder omkranset af større territorier forbeholdt hvide nybyggere.[4] I 1916 havde provinsens 231 First Nations i alt omkring 1.900 sådanne reserves,[4] og i 1963 var 843.479 acres udlagt som 1.620 små og større reserves fordelt på 189 First Nations.[4] En række First Nations taler dog om tvangsforflyttelser[1] og kritiserer provinsens ”u-canadiske” måde at oprette reserves på. Fra 2023 har 57 First Nations og provinsen mødtes i toparts-traktatforhandlinger for endeligt at klarlægge grænserne for hver First Nations traditionelle territorium og dens fremtidige besiddelser og andre aspekter relateret til emnet. Flere af de 57 First Nations har fremsat landkrav, der overlapper både to og tre andre First Nations krav på land.[11]
Indian Act
[redigér | rediger kildetekst]Fra 1876 har lovene i den canadiske Indian Act sat rammerne for næsten alle forhold i de fleste indfødtes daglige liv, fra f.eks. økonomi, tvungen beskæftigelse og tvungent hjemsted[5] til skolegang og kulturelle udfoldelser. Ændringer af Indian Act i 1951 og 1985 slækkede på mange begrænsende love.[5] Fra 1949 har provinsens indfødte befolkning kunnet stemme til lokale valg,[4] og i 1956 vedtog Canada, at de oprindelige folk var canadiske statsborgere med stemmeret til forbundsstatsvalg;[5] dog med visse begrænsninger til 1960.[4] Mange First Nations arbejder på at opnå større og større selvbestemmelse;[1] en ret anerkendt af British Columbia[12] den 26. november 2019 med den enstemmige vedtagelse af Declaration on the Rights of Indigenous Peoples Act.[12]
.jpg)
First Nations og British Columbia har et fælles mål om bl.a. at nedbringe den høje rate af fattigdom blandt de indfødte kraftigt,[9] at tage bedre hånd om et stigende antal hjemløse[9] og at støtte unge i at gennemføre grundskolen og søge ind på en videregående uddannelse for at få adgang til højtlønnede jobs.[9] Med mange tilskudsordninger, hjælpeprogrammer, bygning af lejeboliger samt British Columbias vedtagelse af den højeste minimumsløn i Canada i 2024 håber man at nå målene før 2035.[9]
Trods tiltagene har flere indfødte svært ved at fæste tillid til de offentlige myndigheder som følge af koloniseringen og oplevet forskelsbehandling.[9] Fundet af 215 skeletter af indfødte børn i umærkede grave på grunden med den tidligere Kamloops Indian Residential School i 2021 bragte en gammel realitet om et ringeagtende syn på den oprindelige befolkning fra magthavernes side frem i lyset igen.[7]
Levevilkår for First Nations befolkninger
[redigér | rediger kildetekst]I 2001 var hver enkelt indfødt tilknyttet et af i alt 15 sundhedsdistrikter.[8] I skærende kontrast til den øvrige befolkning var en stor andel af de indfødte unge mennesker under 20 år, mens seniorer kun udgjorde 5 %. Mange indfødte kvinder fik barn som teenager. I en periode var børnedødeligheden dobbelt så høj blandt indfødte befolkningsgrupper som for resten af provinsen,[8] især som følge af pludselig spædbørnsdød,[8] men den faldt markant op mod indgangen til det 21. århundrede. Middellevealderen for kvinder var 75 år og for mænd knap 70 år;[8] men med store variationer mellem forskellige First Nations – fra 65,6 år til 76,1 år (tal for begge køn samlet). For befolkningen i British Columbia som helhed var middellevealderen 80 år (begge køn samlet).[8] I faldende orden tegnede iskæmisk hjertesygdom, trafikulykker, utilsigtet forgiftning samt selvmord sig for mange dødsfald blandt First Nations borgerne. Selvmordsraten blandt oprindelige folk var mere end dobbelt så høj som for resten af befolkningen,[8] og i 2013 prøvede 13 % af alle indfødte skolebørn at begå selvmord.[7] Risikoen for at blive udsat for dødelig vold var mere end fem gange højere. Ikke sjældent var alkohol eller en form for misbrug en faktor i dødsfaldene.[8]
I 2015 tjente oprindelige familier i øde områder i gennemsnit 62.357 canadiske dollars, hvilket var $50.000 mindre end ikke-oprindelige familier.[7] Den lave indkomst resulterede bl.a. i indfødte hjem i dårlig stand, uden rindende vand og for få kvadratmeter pr. beboer.[7] Flere indfødte havde svært ved at få råd til de mest basale fornødenheder i kortere eller længere perioder.[9]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 4 5 6 7 BC First Nations Land, Title, and Governance. Teacher Resource Guide. Vancouver. 2019. First Nations Education Steering Committee and First Nations Schools Association.
- ↑ Keyser, James D.: Indian Rock Art of the Columbia Plateau. University of Washington Press. 1992.
- ↑ Smith, Harlan Ingersoll: ”Archaeology of the Thompson River region. British Columbia.” Memoirs of the American Museum of Natural History. Vol. II. Anthropology. I. The Jesup North Pacific Expedition. New York. May 1900.
- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Duff, Wilson: The Indian History of British Columbia. Vol. 1. The Impact of the White Man. Anthroplology in British Columbia. Memoir No. 5. Eight printing. Victoria, 1992.
- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 BC First Peoples 12 Teacher Resource Guide (Revised September 2023). First Nations Education Steering Committee and First Nations Schools Association. Vancouver. 2022.
- 1 2 Teit, James: "The Thompson Indians of British Columbia." Memoirs of the American Museum of Natural History. Publications of the Jesup North Pacific Expedition. Vol. II, Part IV. New York, 1900.
- 1 2 3 4 5 6 Kessler, Anke & Jacqueline Quinless: Income Supports and Indigenous Peoples in B.C.. Full Report. (Intet årstal).
- 1 2 3 4 5 6 7 8 Regional Analysis of Health Statistics for Status Indians in British Columbia, 1991-2001. British Calumbia. September 2002.
- 1 2 3 4 5 6 7 2024 Poverty Reduction Stragedy. Prepared for British Columbia.
- ↑ Kendall, Laurel and Igor Krupnik (Eds.): Constructing Cultures Then and Now. Celebrating Franz Boas and the Jesup North Pacific Expedition. Arctic Studies Center, National Museum of Natural History, Smithsonian Institution. Washington, D.C., 2003.
- ↑ map_room_ind_peoples_land_BC_treaty_negotiations2_1676908064001
- 1 2 Declaration on the Rights of Indegenous Peoples Act Action Plan. 2022-2027. British Columbia. (Intet årstal).
