Image

Rumfærgen Endeavour på rampen på Kennedy Space Center i 2009 kort før opsendelsen af mission STS-127. Den store, orange tank i midten indeholder flydende brændstof til rumfærgens tre hovedmotorer, som sidder i bunden af selve rumfærgen - de to hvide raketter på siden er boosterraketter, der indeholder fast brændstof.

Af .
Image
Ariane 5-raket med rumfartøjet JUICE under "rollout" til opsendelsesrampen, 11. april 2023. På siden af selve raketten ses de to faststofboostere.
Af /ESA.
Image
Den russiske Sojuz-raket har et "center-trin", samt fire boosterraketter, hver med adskillige motorer til flydende brændstof. Når de fire boostere på siden er løbet tør for brændstof, kobles de fra, og rakettens centrale del fortsætter alene. Sojuz-raketten er et eksempel på, at grænsen mellem hvad der kan kaldes "boosterraketter", og hvad der kan kaldes "første trin" kan være flydende.
Af /NASA.
Licens: Public Domain

En booster er en hjælperaket, som ikke kan flyve af sig selv, men spændes på en større raket for at forøge dens lastevne.

Faktaboks

Etymologi

fra engelsk boost 'ophjælpe, give et skub fremad eller opad', af uvis oprindelse

Også kendt som

hjælperaket, hjæpebooster, boosterraket, faststofbooster

Boosterraketter antændes typisk samtidig med første (nederste) trins hovedmotor(er), og frakobles efter få minutter, når de er løbet tør for brændstof.

Boosterraketter har været anvendt i mange raketsystemer, nogle mere iøjefaldende end andre. Særligt kendte var i sin tid de store, hvide boosterraketter på siden af den amerikanske rumfærges orange brændstoftank – de antændtes kort efter rumfærgens hovedmotorer, og brændte de næste to minutter.

Valgfri eller ej

På nogle raketter kan man vælge at bruge boostere, hvis det er nødvendigt, men raketten kan også flyve uden, fx Ariane 4 – andre raketter kan slet ikke flyve uden boostere, fx Ariane 5 eller rumfærgen.

Er boosterne valgfri, kaldes de også strap-on-boosters, altså boostere, man kan vælge at spænde fast på raketten.

Fast eller flydende brændstof

Næsten alle løfteraketter benytter flydende brændstof i deres hovedtrin. Motorer til flydende brændstof er langt mere komplicerede end motorer med fast brændstof; til gengæld kan de reguleres op og ned, og nogen af dem kan endda stoppes og genstartes.

De fleste boostere benytter fast brændstof, da det er langt simplere, og de typisk kun bruges i den allerførste fase af flyvningen, og kastes bort, når de er udbrændt. Disse kaldes ofte faststofboostere.

Kun ganske få raketter har benyttet boosterraketter med flydende brændstof, men på fx Ariane 4 var dette en mulighed.

En raketmotor med fast brændstof kan ikke standses, når den først er antændt – faststofboostere antændes derfor som regel som det sidste inden liftoff. Først når hovedtrinet med flydende brændstof er oppe at køre, og man kan konstatere, at alt fungerer, tænder man faststofboosterne.

Fordobler kapaciteten

Den nuværende europæiske løfteraket Ariane 6 kan flyve med 2 eller 4 faststofboostere, men ikke uden. Med to boostere kan Ariane 6 sende 10,35 tons i lav jordbane – med fire boostere kan den sende 21,65 tons i kredsløb, en fordobling af lastkapaciteten.

Genbrug eller ej

Den amerikanske rumfærge var designet med genbrugelighed for øje. Det gjaldt også faststofboosterne, som efter frakobling foldede en faldskærm ud, landede i havet, kunne fiskes op igen, renses og genbruges. På Ariane 6 kan boosterne ikke genbruges – de ender på bunden af Atlanterhavet.

Det kan virke mærkeligt, at man ikke vil genbruge boosterne på Ariane 6, men der er flere forhold, der gør sig gældende:

  • Boosterraketter er i sig selv ikke specielt dyre – en faststofraket er dybest set et rør med brændstof i, så der er ikke store summer at spare ved at genbruge faststofboostere.

  • Genbrug af boostere kræver skibe, der kan sejle ud og hive boosterne op af vandet, og så skal de renses og kvalificeres for en ny mission; alt dette gør, at det enten koster det samme, eller ligefrem er billigere, at bruge engangsboostere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig