struma

Struma

Af J. S. Bhandari.

Licens: CC BY SA 3.0

Struma er en forstørret skjoldbruskkirtel (thyroidea). Struma kan have forskellige årsager, fx autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen og jodmangel. I langt størstedelen af tilfældene er struma en godartet tilstand.

Faktaboks

Etymologi: Ordet struma er latin og betyder 'svulst', det er en afledning af struere 'ordne, bygge, ophobe'.
Også kendt som: knudestruma

Forekomst

Struma forekommer hyppigt. Ca. 35 % af kvinder i 60-årsalderen har én eller flere knuder på mindst 10 mm i skjoldbruskkirtlen. Af ukendte årsager har kvinder en langt større risiko end mænd for at udvikle knudestruma.

Typer af struma

På baggrund af årsagen kan struma inddeles i forskellige undertyper.

Autoimmun betinget struma

Autoimmun betinget struma er struma, der er udvikle pga. en autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen. Sygdommene er Graves’ sygdom og autoimmun thyroiditis, som også kaldes Hashimotos thyroiditis. Væksten af thyroidea ved disse sygdomme skyldes en autoimmun betændelsestilstand (inflammation) i kirtlen. Thyroidea er præget af infiltration af immunceller og dannelse af væskeophobning (ødem). Vævsstrukturen i en autoimmun betinget struma er af diffus karakter, dvs. uden knude og cystedannelse. Strumaen kan blive mindre, hvis den autoimmune proces aftager i intensitet, men ofte vil kirtlen være forstørret i årevis.

Knudestruma

Ofte benyttes betegnelsen knudestruma om tilfælde, hvor der kun er en enkelt knude i skjoldbruskkirtlen, også selvom kirtlen samlet set ikke er forstørret. Dette er langt den hyppigste form for struma. Hos genetisk disponerede mennesker vokser thyroidea langsomt over tid, og ofte vil noget af kirtelvævet i skjoldbruskkirtlen samtidigt omdanne sig til knuder og væskefyldte knuder (cyster). Af samme grund er de fleste former for struma en knudestruma.

Kræft i skjoldbruskkirtlen

Kræft i skjoldbruskkirtlen viser sig som en knude i kirtlen, dvs. en knudestruma, og kan være vanskelig at skelne fra godartede knuder. Der er ca. 500 tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft i Danmark om året, og omtrent 85 % af disse er såkaldte højt-differentierede thyroidea-cancere, som vokser langsomt og har en god prognose.

Læs mere om skjoldbruskkirtelkræft

Jod og struma

Jodmangel en vigtig årsag til udvikling af struma. Jod er en meget vigtig bestanddel i stofskiftehormonerne, som dannes i thyroidea. Hvis kosten i løbet af opvæksten og det voksne liv indeholder for lidt jod, vil der ske en kompensatorisk vækst af thyroidea og dermed udvikling af struma.

Danmark er af geografiske årsager et relativt jodfattigt område. Af samme grund valgte myndighederne i år 2000 at øge den danske befolknings jodindtag ved at tilsætte jod til såvel bordsalt som industrisalt. Denne jodberigelse har bevirket, at forekomsten af struma i Danmark er lavere i dag end for 30 år siden, selvom der ikke er opnået det niveau for jodindtag, som anbefales af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Læs mere om jod – ernæring

Symptomer ved struma

Symptomerne ved struma er typisk besvær med at synke, en fornemmelse af en klump i halsen og hoste. Mange personer med struma har ingen symptomer.

Struma

Af Drahreg01.

Licens: CC BY SA 3.0

Der er generelt stor individuel variation hvad angår intensiteten og arten af symptomer, og mange personer med struma kan være helt symptomfrie. Typiske symptomer omfatter:

synkebesvær
klumpfornemmelse
irritationshoste
fornemmelse af luftvejsbesvær

Både en forstørret skjoldbruskkirtel og/eller individuelle knuder kan give tryksymptomer på halsen. En meget synlig struma på halsen kan desuden være kosmetisk skæmmende for nogle personer.

Da udvikling af en godartet struma typisk strækker sig over flere år, kommer symptomerne gradvis. Udover selve strumavæksten vil ca. 20 % af knuder på skjoldbruskkirtlen udvikle en vis overproduktion af stofskiftehormon. Dette resulterer i varierende grader af stofskifteforhøjelse (hypertyreose), som i sig selv kan give almene symptomer.

Udredning og diagnose

Det kan være meget vanskeligt ved en almindelig lægeundersøgelse at vurdere, om en person har struma. En struma kan sommetider erkendes som en elastisk fast fortykkelse af den nedre del af halsen mellem struben og den øverste kant af brystbenet. Hos ældre mennesker kan en struma strække sig ned i brysthulen langs med luftrøret.

Generelt er en klinisk undersøgelse for struma behæftet med stor usikkerhed, og billeddiagnostik er derfor nødvendig for at få mere præcis information om størrelsen og strukturen af skjoldbruskkirtlen. En del mennesker, der undersøges for struma pga. af en omfangsrig hals har reelt ikke struma ved en nærmere undersøgelse.

Billeddiagnostik

Røntgen af struma

Af Bajwa SJ, Sehgal V./Indian journal of endocrinology and metabolism (2013).

Licens: CC BY NC SA 3.0

De billeddiagnostiske metoder omfatter primært skintigrafi, som er en slags røntgenundersøgelse med radioaktivt sporstof, og ultralydsskanning af thyroidea. I udvalgte tilfælde benyttes også CT-skanning, især hvis strumaen er delvist beliggende i brysthulen.

Blodprøve

Stofskiftehormonerne måles i en blodprøve for at vurdere, om en struma producerer for meget stofskiftehormon. Hvis dette er tilfældet, er der næsten altid indikation for behandling, også selvom strumaen ikke medfører lokale gener fra halsen.

Biopsi

Ved mistanke om skjoldbruskkirtelkræft foretages en vævsprøve (finnålsbiopsi), vejledt af ultralyd.

Behandling af struma

Hos langt hovedparten af personer med struma drejer det sig om en godartet tilstand. Mange af disse personer har ikke noget behov for strumabehandling, hvis der ikke er lokale gener fra halsen, og hvis der ikke er forstyrrelser i stofskiftet.

De primære behandlingsmetoder omfatter radioaktiv jodbehandling eller operation, hvorved halvdelen eller hele skjoldbruskkirtlen fjernes. Valget af behandling baserer sig på en række individuelle faktorer. Både radioaktiv jodbehandling og operation medfører en risiko for efterfølgende lavt stofskifte (hypothyroidisme), med et afledt behov for livslang behandling med stofskiftehormoner.

Behandling ved en symptomgivende knude

I udvalgte tilfælde kan en enkelt symptomgivende knude behandles med såkaldt laserfoto-koagulation eller radiofrekvensablation. Disse metoder udføres ambulant og i lokalbedøvelse og er mindre invasive og mere skånsomme end operation. Ved ingen af disse metoder kan knuden dog fjernes fuldstændigt – modsat operation – og der kan derfor forekomme fornyet vækst af knuden på et senere tidspunkt.

Behandling ved kræft

Hvis der mistænkes kræft i en struma, er behandlingen som udgangspunkt operativ fjernelse af halvdelen eller hele thyroidea, og somme tider efterfulgt af radioaktiv jodbehandling.

Tidligere behandling

Selvom jodmangel igennem mange år spiller en rolle for udvikling af struma, anbefales det ikke at indtage ekstra jod, når først strumaen er udviklet. Dette vil have meget beskeden effekt på strumastørrelsen, og vil i stedet give stor risiko for stofskifteforstyrrelser. For flere årtier siden blev struma behandlet med stofskiftehormon i tabletform, men denne behandling er forladt, da den er vist at være ineffektiv og med risiko for forhøjet stofskifte pga. overdosering.

Forebyggelse

Tobaksrygning stimulerer væksten af skjoldbruskkirtlen, og rygeophør er derfor et væsentligt forebyggende tiltag, hvis man er familiært disponeret for struma.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Skjoldbruskkirtlen

Steen Bonnema

Ledende overlæge, professor emeritus, cand.med., ph.d., dr.med., Syddansk Universitet