Print (PDF) - On this page / p� denna sida - Elefanter ... - Elefant-Floden - Elefant Grund - Elefantiasis - Elefantine - Elefantlus - Elefantordenen
<< prev. page << f�reg. sida << >> n�sta sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
H�r nedan syns maskintolkade texten fr�n faksimilbilden ovan.
Ser du n�got fel? Korrekturl�s sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturl�sts minst en g�ng.
(skillnad)
(historik)
fra den nedadb�jede Hage udgaaende, St�dt�nder (smlg. Flg. 6). Kindt�nderne med 2-3 Tv�rrygge, mindende om Tapirens T�nder. Tandskiftet var hos disse primitive Proboscider normalt (ikke horisontalt), og alle T�nderne var i Brug samtidigt; de betegner altsaa en endnu primitivere Type end Mastodonterne, endnu n�rmere Urhovdyrene. Kraniet er noget fladt, kun lidet pneumatisk; Kropskelettet er kun ufuldst�ndig kendt. Kraniet haves derimod fuldst�ndigt. Mest kendt er <i>Dinotherium giganteum,</i> der f�rst blev fundet i Eppelsheim i Rhinhessen; det bedst bevarede Kranium, der findes i Darmstadts Mus., er 1,1 m langt og 65 cm bredt. Senere er Arten fundet i forsk. nedre plioc�ne Lag i Sydtyskland, Frankrig, Gr�kenland og Lilleasien; meget n�rstaaende Arter er fundne i nedre plioc�ne og �vre mioc�ne Lag i Indien. (<sp�rr>Litt.: Sanderson</sp�rr>, <i>Thirteen years among the wild beasts of India</i> [London 1879]; om udd�de E. i Alm. <sp�rr>Lydekker</sp�rr>, <i>Catal. of the foss. Mamm. in the Brit. Mus., part 4</i> [London 1886]; om Mammut: <sp�rr>Mittendorf,</sp�rr> �Sibirische Mammuthe� [Moskva 1860]; <sp�rr>Howorth</sp�rr>, <i>The Mammoth and the flood</i> [London 1887]; om Mastodon: <sp�rr>Meyer</sp�rr> i �Pal�ontographica� [Bd 17, 1867]; om Dinotherium: <sp�rr>Kaup,</sp�rr> <i>Descr. d'ossem. foss. d. mammif�res</i> [1832-35]; <sp�rr>Engell</sp�rr>, �E.'s Udbredelse i Afrika� [1899]; <sp�rr>Winge</sp�rr> i <i>E Museo Lundii</i> [3. Bd, 1. Halvbd 1906]). <i>R. Hg.</i> <b>Elefant-Floden,</b> se <sp�rr>Olifant-Floden.</sp�rr> <b>Elefant Grund,</b> Store B�lt, omtr. midt imellem Roms� og Reers�. Den har en Udstr�kning af l Sm i NV. og S�. med mindre end 10 m Vand. Det l�geste Vand, 3 m, findes paa en Stenr�se paa den sydlige Del af Grunden. <b>Elefantiasis</b> kaldes en kronisk Hudsygdom, der skyldes en tiltagende, st�rk Udvikling af Bindev�vet, hvorved Huden paa de angrebne Partier bliver uformelig tyk, stiv, skjoldet og rynket. Lidelsen optr�der langsomt, i Reglen i Tilslutning til stadig recidiverende Hudbet�ndelser ell. Rosenanfald og kan udvikle sig til meget betydeligt Omfang; hyppig angribes Underekstremiteterne, der kan faa Udseende som Elefantben, dern�st Genitalia, sj�ldnere andre Hudpartier. I Danmark er Lidelsen sj�lden, hvorimod den i mange Tropeegne (<sp�rr>Barbadosben</sp�rr>) er endemisk og skyldes Tilstedev�relsen af <i>Filaria sanguinis.</i> I st�rkt udviklede Tilf�lde er den kun tilg�ngelig for kirurgisk Behandling. <i>E. P-n.</i> <b>Elefantine,</b> gr. Navn paa en � i Nilen, lige ndf. den �f�rste Katarakt�, ovf. Byen Assuan, hvorfor den nu af Araberne kaldes Geziret Assuan. Den er c. 1,5 km lang og 0,5 km bred og er godt dyrket. Paa Kysten vokser en Del Tr�er, Palmer og Sykomorer. Paa E. findes nu to Landsbyer, beboede af nubiske Ber�bra. Paa Spidsen af �en mod S�. findes en stor Ruinh�j, 7-800 m i Omfang, der betegner Stedet for Oldtidens Hovedstad i den 1. Nomos af �vre-�gypten. Den kaldtes af �gypterne <i>Abu</i> (<i>Ebu</i>), med hvilket Ord de betegnede Elefanten og Elfenben. Den var i Oldtiden en anset By og vigtig Handelsplads; men i Romertiden fordunkledes den af det lige over for liggende Syene (nu Assuan). Hovedguden var Chnum (med V�dderhoved) og Gudinderne Sati og Anukis. De omtales ofte i Indskrifterne, saavel i gr. som i �gypt. Da den fr. videnskabelige Ekspedition, som ledsagede Napoleon, beskrev E., stod der her et velbevaret Tempel for Chnum, bygget af Amenhotep III, og nordligere et mindre, bygget af Tholmes III. Begge �delagdes 1822, da Mehemed Ali lod opf�re et Slot i Assuan. Man ser dog endnu ikke faa Rester fra Oldtiden, en Portbygning fra Alexander den Store's Tid, et Nilometer, der omtales af Strabon, og som er blevet restaureret af Mahmud-Bey; en Kaj ud imod Floden, bygget i Romertiden, og en M�ngde Brudstykker af Indskrifter m. m. Bl. de fra E. stammende hieroglyfiske Indskrifter har et Brudstykke af en Festkalender, der nu er i Louvre, tiltrukket sig s�rlig Opm�rksomhed, da det indeholder en Datum for Iagttagelsen af en heliakisk Opgang af Sothis (Sirius). Den har givet Anledning til mange Unders�gelser (E.-Monumentet). Alle Mindesm�rker, der 1894 var at se paa E., er n�je beskrevne af J. de Morgan: <i>Catalogue des monuments et inscriptions de l'�gypte antique</i> I (Wien 1894). Herodot, der selv bes�gte E., omtaler E. som den sydligste By i �gypten. Han omtaler ogsaa den �gypt. Fort�lling om, at Nilen kommer op af Jorden ved E. af to Huller ell. V�ld, som han kalder Krofi og Mofi, en gl folkelig Forestilling om Katarakten. I Ruinerne af E. er der fundet adskillige Ostraka, d. e. Potteskaar med Indskrifter, indeholdende Kvitteringer for indbetalte Skatter og Afgifter, alle fra Romertiden. Man ser heraf, at der i Kejsertiden, og vel ogsaa tidligere her var et Skattekontor. I de senere Aar er der paa E. ved Udgravninger gjort Fund af den allerst�rste Interesse, af Aktstykker paa Papyrus, affattede paa Aram�isk og stammende fra en j�d. Koloni fra Persertiden. Disse J�der var i �gypt. Krigstjeneste og h�rte til Gr�nsevagten imod S., der skulde d�kke �gypten mod. Indfald af r�verske Stammer fra Nubien. Disse Papyrus'er, af hvilke en Del findes i Berlin, andre i England, og nogle i Paris, har givet Anledning til mange Unders�gelser. (<sp�rr>Litt.: J. de Morgan,</sp�rr> <i>Catalogue des monuments et inscriptions de l'�gypte antique</i> I [Wien 1894]). <i>V. S.</i> <b>Elefantlus,</b> se <sp�rr>Anacardium.</sp�rr> <b>Elefantordenen,</b> dansk Ridderorden, der med temmelig stor Sikkerhed kan f�res tilbage til Kong Christiern I. At �ldre Tiders Skribenter har s�gt at fastslaa Ordenens Oprindelse til en langt tidligere Periode, kan, hvad der fremgaar med st�rre ell. mindre Tydelighed, ikke staa for en hist. Kritik. Peder Syv mener saaledes, at E. maaske kunde skyldes Holger Danske, der paa H�rtog til Afrika �kan have truffet og f�ldet et Elefantdyr�; Jesuiterpateren Sigismund Marquart, der under Frederik III bes�gte Danmark, og som forfattede det f�rste s�rlige -- utrykte -- Skrift om E., s�ger at hidlede Ordenen fra Knud den Store's Tinglid med dens forgyldte Vaaben og s�rlige Love; Vedel-Simonsen og Kall vil endelig bringe den i Forbindelse med Nordboernes Deltagelse i Korstogene. Disse Paastande savner lige saavel
<< prev. page << f�reg. sida << >> n�sta sida >> next page >>
