Spring til indhold

Borgbjergsvej

Image
Borgbjergsvej.

Borgbjergsvej er en vej i Sydhavnen (Vesterbro/Kongens Enghave) i København, der går fra Sydhavnsgade til Mozarts Plads. På vejen, som ligger på det nedlagte Frederiksholm Tegl- og Kalkværks arealer, opførtes Frederiksholm[flertydigt link ønskes præciseret]-karréerne af Arbejdernes Kooperative Byggeforening fra 1913 og et par årtier frem. Gaderne i området blev opkaldt efter kendte, socialdemokratiske politikere og personligheder. Borgbjergsvej er opkaldt efter Frederik Borgbjerg, (1866 -1936) som var redaktør af Social-Demokraten, socialminister og undervisningsminister i Thorvald Staunings regeringer i 1920'erne og 1930'erne.[1]

Før vejen fik sit nuværende navn i 1949, var den en del af Enghavevej.[2][3]

Blandt vejens prominente beboere har været tidligere statsminister Anker Jørgensen, der boede på tredje sal på Borgbjergsvej nr 1 i 49 år.[4] En plads ved krydset mellem Borgbjergsvej og Gustav Bangs Gade blev navngivet Anker Jørgensens Plads 1. oktober 2017.[5]

  1. ↑ "Sydhavnen mediajungle". Arkiveret fra originalen 14. april 2016. Hentet 30. marts 2016.
  2. ↑ Borgbjergsvej, Hovedstadshistorie.dk.
  3. ↑ Bykort fra 1937, Kortviseren.dk.
  4. ↑ Ritzau (12. november 2008). "Anker er flyttet på plejehjem". Politiken.
  5. ↑ Navngivning af plads i Sydhavn Arkiveret 29. oktober 2019 hos Wayback Machine, referat af Teknik- og Miljøudvalgets møde 14. august 2017. Københavns Kommune.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

55°39′1.8″N 12°32′10.22″Ø / 55.650500°N 12.5361722°Ø / 55.650500; 12.5361722