Spring til indhold

De Danske Sukkerfabrikker

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
De Danske Sukkerfabrikker
Image
Virksomhedsinformation
SelskabsformAktieselskab Rediger på Wikidata
BrancheFødevareindustri Rediger på Wikidata
Grundlagt20. april 1872 Rediger på Wikidata
HovedsædeKøbenhavn, Danmark Rediger på Wikidata
ProduktSukker Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
CVR-nummerA/S1259 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Image
De Danske Sukkerfabrikkers tidligere bygningskompleks på Christianshavn

De Danske Sukkerfabrikker A/S var en dansk sukkerproducent, der blev grundlagt i 1872 og eksisterede som selvstændig virksomhed frem til 1989. Virksomheden blev grundlagt på initiativ af C.F. Tietgen og spillede en central rolle i udviklingen af den danske sukkerindustri baseret på sukkerroer. De Danske Sukkerfabrikker opførte og overtog en række sukkerfabrikker og sukkerraffinaderier i Danmark.[1]

I 1989 blev De Danske Sukkerfabrikker fusioneret ind i Danisco sammen med blandt andre De Danske Spritfabrikker. Sukkeraktiviteterne fortsatte under Danisco og blev i 2009 solgt til den tyske Nordzucker-koncern, hvor de danske sukkeraktiviteter blev samlet under navnet Nordic Sugar.[1][2]

Eksempler på virksomhedens tidlige produktion samt materiale om dens fabrikker er i dag udstillet på Danmarks Sukkermuseum i Nakskov.

Grundlæggelse

[redigér | rediger kildetekst]

De Danske Sukkerfabrikker A/S blev stiftet den 20. april 1872 under C.F. Tietgens forsæde. Den første bestyrelse bestod af højesteretsadvokat Gustav Brock, forsikringsmand Edvard Hvidt, godsejer H.P. Ingerslev, lensbaron Tage Reedtz-Thott, kammerherre Ove Sehestedt Juul og C.F. Tietgen som formand.

Den forretningsmæssige ledelse blev overdraget til firmaet H. Puggaard & Co. ved Rudolph Puggaard, mens den tekniske ledelse blev varetaget af overkemiker G.A. Hagemann. I 1881 fratrådte Puggaard og blev erstattet af Carl Gammeltoft.

Den stiftende aktiekapital var på 5 mio. rigsdaler fordelt på tre serier. Virksomhedens formål var at fremstille sukker af sukkerroer.

Ved stiftelsen overtog virksomheden to eksisterende sukkerraffinaderier i København: Raffinaderiet »Phønix« og Helsingørsgades Sukkerraffinaderi.[1][3]

De første sukkerfabrikker

[redigér | rediger kildetekst]

I 1872 påbegyndte G.A. Hagemann anlægget af virksomhedens første roesukkerfabrik i Odense. Produktionen begyndte i 1873.[1][4]

I 1880 overtog De Danske Sukkerfabrikker Højbygaard Sukkerfabrik i Holeby på Lolland, som var blevet anlagt af brødrene Johan Ditlev Frederiksen og Erhard Frederiksen.[1][5]

I 1882 blev Nakskov Sukkerfabrik opført, og i 1884 fulgte Stege Sukkerfabrik og Assens Sukkerfabrik. I 1878 planlagde og byggede G.A. Hagemann desuden fællessukkerkogeriet på Sankt Croix.[6]

I 1898 købte De Danske Sukkerfabrikker Maribo Sukkerfabrik, som var blevet anlagt året før. Samtidig overtog virksomheden ledelsen af Lyngby Sukkerraffinaderi, som blev købt i 1903.

I 1910 blev Saxkjøbing Sukkerfabrik bygget, og i 1934 købte De Danske Sukkerfabrikker Sukkerfabrikken Vestsjælland, som fik navnet Gørlev Sukkerfabrik.[1]

Udbygningen fandt sted samtidig med en kraftig vækst i den danske sukkerroeproduktion. Fra 1881 til 1920 steg det danske areal med sukkerroer fra 1.500 til 38.500 hektar, og De Danske Sukkerfabrikker fik en dominerende position på det danske sukkermarked.[1][7]

Raffinaderier

[redigér | rediger kildetekst]

Raffinaderiet »Phønix«

[redigér | rediger kildetekst]

Raffinaderiet »Phønix« lå ved havnen ved enden af Slotsholmsgade. På stedet havde Det afrikanske Handelskompagni i 1657 anlagt et sukkerraffinaderi. I 1866 blev raffinaderiet overdraget til Det kjøbenhavnske Skibsrederi, som i 1872 overdrog det til De Danske Sukkerfabrikker. Bygningerne var tegnet af J.D. Herholdt. Driften ophørte i 1888.

Helsingørsgades Sukkerraffinaderi

[redigér | rediger kildetekst]

Helsingørsgades Sukkerraffinaderi blev købt af grosserer Ferdinand Tutein i 1833. I 1859 overtog sønnen William Axel Tutein raffinaderiet og udlejede det i 1869 til Det kjøbenhavnske Skibsrederi, som købte det i 1872 og samme år overdrog det til De Danske Sukkerfabrikker.

Efter en brand i 1912 opførte De Danske Sukkerfabrikker et nyt raffinaderi ved Langebro på Applebys Plads, som virksomheden havde erhvervet i 1897. Bygningerne blev tegnet af Emil Jeppesen og senere udvidet af hans søn Louis Jeppesen. Anlægget blev ramt af engelske bomber i 1943 og blev delvist nedrevet og ombygget i 1988.[8]

Sukkerraffinaderiet i Store Larsbjørnsstræde

[redigér | rediger kildetekst]

I 1909 overtog De Danske Sukkerfabrikker aktierne i sukkerraffinaderiet i Store Larsbjørnsstræde, som var grundlagt i 1803. Efter færdiggørelsen af det nye raffinaderi på Applebys Plads ophørte driften i Store Larsbjørnsstræde i 1914.[9]

Udvikling i det 20. århundrede

[redigér | rediger kildetekst]

De Danske Sukkerfabrikker opnåede en dominerende position på det danske marked i takt med, at sukkerforbruget steg. Fra 1932 frem til Danmarks tilslutning til EF i 1973 var produktionen reguleret gennem en koncessionsordning.[1]

I 1934 stiftede De Danske Sukkerfabrikker sammen med De Danske Spritfabrikker Danisco A/S, som blandt andet skulle varetage virksomhedernes eksportaktiviteter.[1]

Sukkerproduktionen blev med tiden effektiviseret og centraliseret. En række mindre fabrikker blev nedlagt, mens produktionen blev koncentreret på færre anlæg.[10]

Fusionen med Danisco

[redigér | rediger kildetekst]

I 1989 blev De Danske Sukkerfabrikker fusioneret ind i Danisco sammen med blandt andre De Danske Spritfabrikker. Sukkeraktiviteterne fortsatte herefter som en del af Danisco-koncernen under navnet Danisco Sugar.[1]

I 2008-2009 solgte Danisco sukkerdivisionen til tyske Nordzucker. I 2009 blev de danske sukkeraktiviteter samlet under navnet Nordic Sugar.[2][11]

Organisation og ledelse

[redigér | rediger kildetekst]

Forretningsmæssig og teknisk ledelse

[redigér | rediger kildetekst]

De senere ledelsesposter, som i tidligere versioner af artiklen er anført for perioden efter 1989, vedrører Danisco og de efterfølgende sukkeraktiviteter og er derfor ikke medtaget som ledelse for De Danske Sukkerfabrikker.

Bestyrelsesformænd

[redigér | rediger kildetekst]
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Bestyrelsesmedlemmer

[redigér | rediger kildetekst]

Bestyrelsen i 1950 bestod blandt andre af professor, dr. phil. Niels Bjerrum, formand, gårdejer og landbrugskandidat B. Laur. Hansen, højesteretssagfører Thorkild Knudtzon, direktør Henry P. Lading, godsejer Karl Langkilde, professor P.E. Raaschou og direktør Paul Wonsild.

Andre bestyrelsesmedlemmer har blandt andre været:

Virksomhedens arkiv opbevares blandt andet i Rigsarkivet. Materialet omfatter blandt andet korrespondance om etableringen af De Danske Sukkerfabrikker samt brevkopibøger og andet virksomhedsmateriale fra perioden fra 1870'erne og frem.[3]

Efterfølgende sukkeraktiviteter

[redigér | rediger kildetekst]

Efter fusionen i 1989 fortsatte sukkeraktiviteterne under Danisco. I 2009 blev de overtaget af Nordzucker og videreført under navnet Nordic Sugar.[1][2]

De danske sukkeraktiviteter omfatter i dag Nakskov Sukkerfabrik og Nykøbing Falster Sukkerfabrik.[12]

  • Lauritz Estrup, De danske Sukkerfabrikker 1872-1922, 1922.
  • Povl Drachmann og L. Estrup, Aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker 1872 - 20. april - 1922. Festskrift, 1922.[13]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Lange, Ole (28. marts 2025). "De Danske Sukkerfabrikker". Lex.
  2. 1 2 3 "History". Nordzucker.
  3. 1 2 "Private virksomheder". Rigsarkivet.
  4. ↑ "Odenses historie – Sukkerkogeriet". Trap Danmark.
  5. ↑ "Sukkerroe". Lex.
  6. ↑ "G.A. Hagemann". Dansk Biografisk Leksikon. Lex.
  7. ↑ "Sukkeret – Lollands hvide guld". Trap Danmark.
  8. ↑ "Storkøbenhavns erhvervsliv". Trap Danmark.
  9. ↑ "Storkøbenhavns erhvervsliv". Trap Danmark.
  10. ↑ "Sukkeret – Lollands hvide guld". Trap Danmark.
  11. ↑ "Danisco". Lex.
  12. ↑ "Sødt gennem tiderne". Dansukker.
  13. ↑ "Aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker 1872 - 20. april - 1922. Festskrift". Arkiv.dk. 1922.
Denne artikel er mærket geografiske koordinater mangler og der er defineret et hovedkvarter
Pt. kan skabelonen, som sættes denne besked, ikke håndtere geografiske koordinater på et hovedkvarter. Men der arbejdes på sagen. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.