Felix Beijmo
| Felix Beijmo | |||
|---|---|---|---|
|
| |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Felix Olof Allan Nelson Beijmo | ||
| Født |
31. januar 1998 (28 år) Stockholm, Sverige | ||
| Højde | 185 cm | ||
| Position | Back | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | F.C. København | ||
| Nummer | 2 | ||
| Ungdom | |||
| IF Brommapojkarna | |||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2015–2017 | IF Brommapojkarna | 34 | (1) |
| 2017-2018 | Djurgården | 37 | (3) |
| 2018-2020 | Werder Bremen | 0 | (0) |
| 2019 | → Malmö FF (leje) | 8 | (1) |
| 2020 | → Greuther Fürth (leje) | 5 | (0) |
| 2020- | Malmö FF | 44 | (1) |
| 2023 | → AGF (leje) | 14 | (0) |
| 2023-2026 | AGF | 89 | (6) |
| 2026- | F.C. København | 9 | (1) |
| Landshold‡ | |||
| 2014-2015 | Sverige U/17 | 9 | (0) |
| 2015-2017 | Sverige U/19 | 12 | (0) |
| 2018-2020 | Sverige U/21 | 13 | (2) |
| 2026- | Sverige | 1 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 22. maj 2026. † Kampe (mål). | |||
Felix Olof Allan Nelson Beijmo (født 31. januar 1998 i Stockholm) er en svensk fodboldspiller, der spiller som forsvarspiller for den danske superligaklub F.C. København og for det svenske landshold. Han har tidligere spillet for blandt andre Malmö FF og AGF, som han var med til at gøre til dansk mester i 2026.
Klubkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Brommapojkarna
[redigér | rediger kildetekst]Beijmo begyndte at spille fodbold i IF Brommapojkarna i hjembyen Stockholm. Her fik han seniordebut i april 2015 i en kamp i Superettan, hvor Brommapojkarna tabte 0-1 til Östersunds FK. Beijmo var da 17 år og 62 dage.[1] I december 2015 forlængede han sin kontrakt med klubben i tre år.[2]
Djurgården
[redigér | rediger kildetekst]I marts 2017 skiftede Beijmo til Djurgårdens IF, hvor han fik en fireårig kontrakt.[3] Her spillede han 37 kampe og scorede tre mål.[4]
Werder Bremen
[redigér | rediger kildetekst]I juni 2018 skrev han kontrakt med den tyske bundesligaklub SV Werder Bremen,[5] men efter ikke at have fået spilletid på klubbens førstehold blev han den følgende sommer udlejet for resten af året til Malmö FF.[6] Han fik her otte kampe og scorede et enkelt mål.[4] I januar 2020 blev han igen udlejet, denne gang til Greuther Fürth i den næstbedste tyske liga, hvor han spillede fem kampe dette forår.[4]
Malmö FF
[redigér | rediger kildetekst]I august 2020 skrev Beijmo kontrakt med Malmö FF til udgangen af 2023.[7] I september pådrog han sig imidlertid en skade, der satte ham ud af spil resten af året. Ligeledes var han ude med en skade i slutningen af 2021, men samlet opnåede han på to år 44 kampe og ét mål for Malmö.[4]
AGF
[redigér | rediger kildetekst]I januar 2023 lejede AGF ham for foråret 2023,[8] og han fik debut i klubbens første kamp i foråret, hvor det blev en 1-0-sejr på udebane over AaB. Beijmo spillede hele kampen for AGF.[9][10] Han gjorde en god figur i forårssæsonen, og kort efter sæsonafslutningen købte AGF svenskeren, der fik en treårig kontrakt.[11] Han blev snart en bærebde spiller på klubbens førstehold, og han var derfor med til i 2026 at sikre AGF det første danske mesterskab i 40 år. Umiddelbart herefter meddelte han, at han ikke ønskede at forlænge sin kontrakt.[12]
F.C. København
[redigér | rediger kildetekst]Få dage efter fejringen af det danske mesterskab med AGF blev det offentliggjort, at Beijmo skiftede til F.C. København, hvor han fik en fireårig aftale.[13]
Landshold
[redigér | rediger kildetekst]Beijmo har spillet på flere af de svenske ungdomslandshold, heriblandt 13 kampe på U/21-landsholdet.[8] Han fik debut for det svenske A-landshold den 5. oktober 2026 i en kamp mod Rumænien.[14]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Petersson, Martin (6. april 2015), 17-åringen: "Kan spela alla matcher i superettan - inget snack om saken" (svensk), fotbollskanalen.se, hentet 19. februar 2023
- ↑ Halvorsson, Calle (22. december 2015), Felix Beijmo klar för 3 år (svensk), brommapojkarna.se, arkiveret fra originalen 20. marts 2017, hentet 19. februar 2023
- ↑ Felix Beijmo klar för Djurgården (svensk), dif.se, 30. marts 2017, arkiveret fra originalen 4. marts 2018, hentet 19. februar 2023
- 1 2 3 4 Stats by competition, transfermarkt.com, hentet 19. februar 2023
- ↑ Werder Bremen näste för Felix Beijmo (svensk), dif.se, 12. juni 2018, arkiveret fra originalen 13. juni 2018, hentet 19. februar 2023
- ↑ Välkommen till Malmö FF, Felix Beijmo! (svensk), mff.se, 13. august 2019, hentet 19. februar 2023
- ↑ Välkommen tillbaka till Malmö FF, Felix Beijmo! (svensk), mff.se, 12. august 2020, hentet 19. februar 2023
- 1 2 Velkommen til Felix Beijmo, agf.dk, 30. januar 2023, hentet 19. februar 2023
- ↑ Bech, Malthe Graungaard (17. februar 2023), Duelund, Bjur og Beijmo kan få AGF-debut mod AaB, bold.dk, hentet 19. februar 2023
- ↑ Sejr i blæsende forårsåbner, agf.dk, 17. februar 2023, arkiveret fra originalen 19. februar 2023, hentet 19. februar 2023
- ↑ Felix Beijmo vender tilbage, agf.dk, 21. juni 2023
- ↑ "Mesterholdet AGF mister vigtig forsvarsspiller", Jyllands-Posten, Ritzau, 20. maj 2026
- ↑ Murphy, Cillian (22. maj 2026), Beijmo jubler: Jeg tager den altså når FCK ringer, bold.dk
- ↑ Matchfakta, svenskfotboll.se
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Felix Beijmos spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Felix Beijmos spillerprofil hos Sveriges fodboldforbund (svensk)
- Felix Beijmos spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Felix Beijmos profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Felix Beijmos spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)
- Felix Beijmos profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Felix Beijmos spillerprofil på Soccerway (engelsk)
- Felix Beijmos profil på Zero Zero (engelsk)