Spring til indhold

Herlev Hospital

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Herlev Hospital
Image
Generelle informationer
StedHerlev, Danmark
RegionRegion Hovedstaden
Indviet1976; 49 år siden (1976)
Fakta
Ansatte6 826 (december 2023)[1]
Senge709 (december 2023)[1]
Årlige patienter153 370 akutte ankomster (2023)[1]
Webstedwww.herlevhospital.dk

Herlev Hospital (tidligere Amtssygehuset i Herlev) er et universitetshospital i Herlev under Region Hovedstaden. Hospitalets tårn er 120 m højt og består af 25 etager, med en samlet grundflade på ca. 30 000 m². Det blev indviet 14. oktober 1976 efter en 10-årig byggeperiode.[2]

Herlev Hospital blev i 2015 slået organisatorisk sammen med Gentofte Hospital, og hospitalet drives nu fra to lokationer.[2]

  • Ansatte: 6 826 (december 2023)[1]
  • Sengepladser: 709 (december 2023)[1]
  • Akutte ankomster: 153 370 (2023)[1]

Organisation og funktion

[redigér | rediger kildetekst]

Herlev Hospital fungerer som områdehospital for det nordvestlige København og har en døgnåben akutmodtagelse og en bred vifte af specialafdelinger – herunder hospitalsapoteker for Region Hovedstadens Apotek.[1]

Historie og arkitektur

[redigér | rediger kildetekst]
  • Byggeriet var præget af store budgetoverskridelser så kun de nederste 16 etager af sengebygningen blev færdiggjort i 1976. De ni øverste etager er siden gjort færdige og taget i brug etapevis, og først blev færdiggjort i 2007.[3][4][5] Budget startede på omkring 200 - 250 millioner kr. men blev i slutningen 1,2 milliarder kr. hvilket var fem gange dyrere end forventet.[kilde mangler]
  • Byggeriet er tegnet af arkitekterne Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau ud fra nye principper for sygehusbyggeri med ideen om patienten i centrum. Grundsten blev lagt i 1966, første del blev taget i brug i 1975 og officielt indviet i 1976.[2][4]
  • Bygningen er designet som seks sammenbyggede højhustårne med tilhørende fleksible modulbygninger.[1]
  • Indvendig udsmykning af kunstneren Poul Gernes, designet med farver efter dagslysorientering og afrundede hjørner for bedre hygiejne.[1][3]
  • Dansk Ornitologisk Forening satte en redekasse i 100 meters højde i 2014, og i 2026 yngler en vandrefalkefamilie.[6]

Særlige begivenheder

[redigér | rediger kildetekst]

I 1987 blev en udetoneret bombe fundet og fjernet i forbindelse med sagen om Sygehusbomberne.[1]

Modernisering og udbygning

[redigér | rediger kildetekst]

I 2009 startede hospitalet et ernæringsprogram for sårbare patienter så hospitalsbehandlingen får større virkning, og programmet er siden udvidet til flere af hospitalets afdelinger.[7][8] Patienter kan bestille mad på en spiseseddel med 60 retter, udfra hver patients ernæringsbehov,[9][10] og i nogle tilfælde også få mad med hjem for at optimere efterbehandlingen.[11]

Som led i “Nyt Hospital Herlev”-projektet (2020-22) blev flere klinikmoduler opført som ringformede bygninger.[12]

Forskning og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Herlev Hospital er et forsknings- og undervisningshospital tilknyttet Københavns Universitet, med over 1 100 forskere og omfattende publikationer.[12] Diabeteshospitalet, Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), der bedriver forskning og behandling indenfor sukkersyge, flyttede i 2021 ind i en ny hospitalsbygning ved Herlev Hospital.[13]

Siden dets oprettelse i 2003, har Herlev/Østerbroundersøgelsen haft til huse på afdeling for klinisk biokemi på Herlev Hospital. Befolkningsundersøgelsen er verdens største og har resulteret i flere tusinde videnskabelige artikler.[14][15]

  1. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Nøgletal for hospitalet. Tallene omfatter også afdelingen i Gentofte
  2. 1 2 3 Hospitalets historie, Herlevhospital.dk
  3. 1 2 Herlev Hospital Mogensen, Torben; Schiøler, Gunnar; Larsen, Jørgen Falck; Bendsen, Jannie Rosenberg; Wendelboe, Mathilde:i Lex på lex.dk. Hentet 5. juni 2026
  4. 1 2 "Herlev Sygehus". Historisk Atlas.
  5. ↑ "Hospitalets Hemmeligheder: Hvad gemmer der sig på øverste etage i sengetårnet?". Herlev Bladet. 10. juli 2023.
  6. ↑ "Verdens hurtigste dyr yngler på Herlev Hospital". TV2 Kosmopol. 5. juni 2026.
  7. ↑ "Succes med at give patienter gode madoplevelser - HeleHerlev". 4. juli 2018.
  8. ↑ "Madfilosofi".
  9. ↑ "Hospitalets usynlige helte: "Hospitalsmad skal være en del af behandlingen" - Heleherlev". 30. juli 2024.
  10. ↑ "Mad til indlagte patienter". www.herlevhospital.dk.
  11. ↑ Lomholt, Viggo Landau (23. september 2025). "Ella fik plan med i hånden, da hun forlod hospitalet - og det gav håbet tilbage". TV 2 Kosmopol.
  12. 1 2 [kilde mangler]
  13. ↑ Dorthe Tecza (14. september 2023). "Væsentlige begivenheder i Stenos historie". sdcc.dk. Hentet 7. juli 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  14. ↑ "Ny folkesygdom: 'Fedtlever' er ved at gøre sit indtog". videnskab.dk. 2023-12-10. Hentet 2025-06-07. undersøgelsen [er] verdens største, der følger en rask befolknings helbredsudvikling over tid.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  15. ↑ Gorm Boje Jensen. "Østerbroundersøgelsen". lex.dk. Hentet 4. juli 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]