Jakob 3. af Skotland
| Jakob 3. af Skotland | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 10. juli 1451 Stirling Castle, Storbritannien |
| Død | 11. juni 1488 (36 år) Stirling, Storbritannien |
| Far | Jakob 2. af Skotland |
| Mor | Maria von Geldern |
| Søskende | Alexander Stewart, John Stewart, jarl af Mar og Garioch, Mary Stewart, David Stewart, jarl af Moray, Prinsesse Margaret Stewart af Skotland |
| Ægtefælle | Margrete af Danmark (1469/1469-1486) |
| Børn | Jakob 4. af Skotland, James Stewart, hertug av Ross, John Stewart, greve av Mar |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Den Gyldne Rose |
| Information med symbolet | |
Jakob 3. (engelsk James III of Scotland) (10. juli 1451 eller muligvis maj 1452 – 11. juni 1488) var konge af Skotterne fra 1460 til sin død ved slaget ved Sauchieburn i 1488. Han arvede tronen som barn efter sin fars død, kong Jakob 2., under belejringen af Roxburgh Castle. Jakob3.s regeringstid begyndte med en mindreårighedsperiode, der varede næsten et årti, hvor Skotland blev styret af en række regenter og fraktioner, som kæmpede om kontrollen over den unge konge, indtil hans personlige styre begyndte i 1469.
Jakob 3. var en upopulær og ineffektiv konge og blev mødt af to større oprør under sin regeringstid. Han blev stærkt kritiseret af samtidige og senere krønikeskrivere for at fremme urealistiske planer om at invadere eller overtage Bretagne, Geldern og Saintonge på bekostning af sine almindelige pligter som konge. Selvom hans regeringstid så Skotland nå sin største territoriale udstrækning med erhvervelsen af Orkney- og Shetlandsøerne gennem hans ægteskab med Margrete, blev Jakob anklaget for at forringe møntvæsenet, hamstre penge, undlade at bilægge fejder og håndhæve strafferetten samt føre en upopulær alliancepolitik med England. Hans forkærlighed for sine egne "lavt fødte" favoritter ved hoffet og i regeringen fremmedgjorde mange af hans biskopper og adelsmænd samt medlemmer af hans egen familie, hvilket førte til anspændte forhold til hans brødre, hans hustru og hans arving. I 1482 forsøgte Jakob’ bror Alexander, hertug af Albany, at tilrane sig tronen med hjælp fra en invaderende engelsk hær, hvilket førte til tabet af Berwick-upon-Tweed og et kup iværksat af en gruppe adelsmænd, som resulterede i, at kongen for en tid blev fængslet, før han blev genindsat ved magten.
Jakob 3.s ry som Skotlands første renæssancemonark er undertiden blevet overdrevet. Den kunstneriske arv fra hans regeringstid var beskeden sammenlignet med hans to nærmeste efterfølgere og består af støtte til malere og musikere, mønter med realistiske portrætter af kongen, Trinity-altertavlen samt Kongens Kapel i Restalrig. Jakob 3. blev dræbt ved slaget ved Sauchieburn efter et oprør, hvor hans arving var oprørernes frontfigur, og han blev efterfulgt af Jakob 4..
Tidligt liv
[redigér | rediger kildetekst]
James var den førstefødte overlevende søn af kong Jakob 2. og hans hustru Mary af Geldern, datter af Arnold, hertug af Geldern, og grandniece af Filip den Gode, Hertug af Burgund. Den nøjagtige dato og fødested for James’ fødsel har været genstand for debat. Der er fremsat påstande om, at han blev født i maj 1452 eller den 10. eller 20. juli 1451. Fødestedet var enten Stirling Castle eller St Andrews Castle (sædet for Biskoppen af St Andrews), afhængigt af året. Hans seneste biograf, Norman Macdougall, argumenterede stærkt for slutningen af maj 1452 i St Andrews.
Den spæde Hertug af Rothesay blev født under den krise, der havde set hans far stikke William, jarl af Douglas, ihjel på Stirling Castle. Dette mord satte ikke en stopper for Douglas-klanen magt, men skabte en tilstand af periodisk borgerkrig indtil Jakob 2. i 1455 tildelte Douglas-klanen afgørende nederlag i slaget ved Arkinholm, og Parlamentet erklærede de Douglas' omfattende besiddelser for konfiskerede og permanent annekterede dem til Kronen.[1]
James 3. besteg tronen efter sin fars død ved belejringen af Roxburgh Castle den 3. august 1460, og den nye konge blev ført til Kelso fra Edinburgh sammen med sin mor. Det blev ikke anset for muligt at lade kongen rejse til Perthshire for en kroning i Scone Abbey, så James 3. blev kronet i Kelso Abbey, en uge efter Jakob 2.s død og to dage efter Roxburghs fald.[2]
Ægteskab og børn
[redigér | rediger kildetekst]Jakob blev gift med Margrete af Danmark, der var datter af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg, it Holyrood Abbey, Edinburgh, i juli 1469. De fik tre børn:
| Navn | Født | Død | Noter |
|---|---|---|---|
| James IV | 17. marts 1473 | 9. september 1513 | James' eftterfølger som Konge over Skotterne |
| James, hertug af Ross | Marts 1476 | Januar 1504 | Ærkebiskop af St Andrews (1497–1504) Lord Chancellor of Scotland (1502–1504) |
| John, jarl af Mar | December 1479 | 11 March 1503 |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- Litteratur
- Macdougall, Norman, James III, A Political Study, John Donald (1982)
- Macdougall, Norman, James III, John Donald (2009), fuldt opdateret version med en meget anderledes konklusion af Jakob 3.'s karriere, sammenlignet med udgaven fra 1982
- Stevenson, Katie (2014). Power and Propaganda: Scotland 1306–1488. Edinburgh: Edinburgh University Press. ISBN 978-0748694204.
- Coombs, B. Material Diplomacy: A Continental Manuscript Produced for James III, Edinburgh University Library, MS 195. The Scottish Historical Review (October), 2019
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Jakob 3. Født: 1451 eller 1452 Død: 11. juni 1488 | ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Jakob 2. |
Konge af Skotland 1460–1488 |
Efterfølgende: Jakob 4. |
| Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |