Karen-Lise Mynster
| Karen-Lise Mynster | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 7. maj 1952 (74 år) Aalborg, Danmark |
| Nationalitet | |
| Partner | Søren Spanning (g. ? - 2020; afdød) |
| Børn | 2, heriblandt Rosalinde Mynster |
| Beskæftigelse | Skuespiller |
| Aktive år | 1975-nu |
| Roller | Krummemor i Krummerne-serien, Ulla Jacobsen i Matador |
Karen-Lise Mynster (født 7. maj 1952 i Aalborg) er en dansk skuespiller. Fik sit gennembrud i 1978 som Eliza i My Fair Lady på Det Danske Teater, men er nok først og fremmest landskendt for sin rolle som Ulla Jacobsen i DR-serien Matador.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Mynster har en musiksproglig studentereksamen fra Birkerød Statsskole.[1]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Mynster blev optaget på Statens Teaterskole i 1972,[2] og blev uddannet skuespiller derfra i 1975, hvorpå hun blev engageret på Aalborg Teater nogle år. Hun fik sit gennembrud som Eliza i My Fair Lady på Det Danske Teater i 1978 og fik senere en række andre store roller og successer på teater og i revyer. Hun har gennem sin karriere udvist et samfundsmæssigt, politisk engagement, hvilket hun bl.a. har demonstreret med initiativet til cabareten Vi længes sikkert mod noget andet med tekster af blandt andet Bertolt Brecht og Harald Herdal. Senere har hun haft stor succes i titelrollerne i Hedda Gabler (1994) og Maria Stuart (1998) samt som Johanne Louise Heiberg i Fra regnormenes liv på Det Danske Teater (2003)
I 1979 medvirkede hun i DR-serien Matador i rollen som bankassistenten Ulla Jacobsen. Mynster har siden udtalt at hun fik rollen i Matador efter at instruktør Erik Balling så hende i en forestilling, som hun lavede sammen med Kurt Ravn, Ulla Henningsen og Arne Hansen, som ligeledes blev en del af serien.[3]
Hun har også indspillet en del film og er måske især kendt for sin rolle som moderen i komedierne om Krummerne.
I 2013 optrådte Mynster med forestillingen Det springende punkt, der var baseret på digte af Inger Christensen.[4]
I 2015 optrådte hun med monologen Det der er på Husets Teater og for sin præstation vandt hun senere samme år en Reumert.[5]
I 2020 medvirkede Mynster i DR-serien Når støvet har lagt sig i rollen som justitsminister[6] og i Søren Kragh-Jacobsens film Lille sommerfugl, hvor hun spillede overfor Jesper Christensen.[7] I 2020 spillede hun også Mutter Courage i Den Kongelige Teaters opsætning af Brechts Mutter Courage og hendes børn, hvis spilleperiode grundet corona-pandemien måtte afbrydes halvvejs.[6][7]
I 2022 opsatte og spillede Mynster i Fængselsdigte på Skuespilhuset, baseret på digtsamlingen som Mahvash Sabet skrev under sit 10 år lange fangenskab i Rajai Shahr-fængslet i Iran.[8] Mynster opsatte forestillingen sammen med komponist Henriette Groth.[9]
I 2025 medvirkede Mynster blandt andet på Teatret ved Sorte Hest, hvor hun spillede moderen i Rikke Wölchs forestilling Min mægtige mor. Samme år spillede hun også mor-Åse i Peer Gynt og Donna Louise i Don Juan, begge på Det Kongelige Teater, og spillede også med i forestillingen Årene på Revolver. Derudover instruerede Mynster Jeg trykker varmt din hånd med Den Danske Strygekvartet og Lars Mikkelsen på Bellevue Teatret.[2] I 2025 medvirkede Mynster også i DRs dramaserie Andre folks penge i rollen som Inger Brøgger, leder af SKATs udbytteafdeling.[10]
Mynster er endvidere tilknyttet lydbogsforlaget Momo - Skuespillernes Lydbogsværksted, hvor hun har indlæst flere lydbøger.
Privat
[redigér | rediger kildetekst]Mynster var gift med skuespiller Søren Spanning frem til dennes død i 2020. De har sammen to børn; skuespiller Rosalinde Mynster og en søn.[8]
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]Film
[redigér | rediger kildetekst]| År | Titel | Rolle | Noter |
|---|---|---|---|
| 1977 | Skytten | Plejerske | |
| 1980 | Verden er fuld af børn | Susanne | |
| 1983 | Den ubetænksomme elsker | Irene Holme | |
| Der er et yndigt land | Katrine | ||
| 1985 | Johannes' hemmelighed | Pigens mor | |
| 1987 | Peter von Scholten | Anna 'Lise' von Scholten | |
| Hip Hip Hurra! | Martha Johansen | ||
| 1991 | Krummerne | Krummes mor | |
| 1992 | Sofie | Sofie | |
| Krummerne 2 - Stakkels Krumme | Krummes mor | ||
| 1994 | To mand i en sofa | Dorthe | |
| Krummerne 3 - Fars gode idé | Krummes mor | ||
| 1997 | Skat - det er din tur | Charlotte Haahr | |
| 1999 | Lille mænsk | Karen | |
| Indien | Aprils mor (stemme) | ||
| Kærlighed ved første hik | Bente, Viktors mor | ||
| 2000 | Tegninger | Mor | |
| Blinkende lygter | Stefans mor | ||
| Italiensk for begyndere | Kirsten, ejendomsmægler | ||
| 2001 | Anja & Viktor | Bente, Viktors mor | |
| 2002 | Små ulykker | Hanne | |
| 2003 | Regel nr. 1 | Helle Åkerwall, mor | |
| 2003 | Tvilling | Marianne, Julies mor | |
| Anja efter Viktor | Bente, Viktors mor | ||
| 2004 | Lad de små børn | Anette Christoffersen | |
| 2005 | Flyd mine tårer | Mor | |
| 2006 | Korridorerne | Tegnelærer | |
| Supervoksen | Bodil | ||
| Arabesk til en LP af Gainsbourg | Kvinden | ||
| 2007 | Uden for kærligheden | Rachel | |
| En mand kommer hjem | Sebastians mor | ||
| 2008 | Gaven | Susanne | |
| One Shot | Janne | ||
| 2009 | Vanvittig forelsket | Rektor | |
| 2011 | Noget i luften | Else | |
| 2016 | De standhaftige | ||
| 2018 | Vildheks | ||
| Battle | Danselærer | Norsk film | |
| Christian IV - Den sidste rejse | Kirsten Munk (gammel) | ||
| 2019 | Den tid på året | Gunna | |
| 2020 | Lille sommerfugl | Louise |
Tv-produktioner
[redigér | rediger kildetekst]| År | Titel | Rolle | Noter |
|---|---|---|---|
| 1978-81 | Matador | Ulla Jacobsen, bankassistent | 12 afsnit |
| 1981 | Krigsdøtre | Kirsten | |
| 1988 | Falskt forår | Tenna | |
| 1992 | Kald mig Liva | Ella Heiberg | |
| 1995 | Alletiders nisse | Eva | julekalender |
| 1996 | Krummernes jul | Krummes mor | |
| 1996-97 | Bryggeren | Johanne | |
| 1998 | Tusindfryd | ||
| Majoren | |||
| 2001 | Rejseholdet | Irene | Ét afsnit |
| 2002 | Hotellet | Winnie/Aminahs mor | To afsnit |
| 2003 | Nikolaj og Julie | Anne, advokat | Tre afsnit |
| 2004-2006 | Ørnen | Alice Villum, justitsminister | |
| 2005 | Fra regnormenes liv | Johanne Louise Heiberg | |
| 2008-09 | 2900 Happiness | Gudrun Lemcke Schmidt | 25 afsnit |
| 2014 | Tidsrejsen | Ruth | julekalender |
| 2020 | Når støvet har lagt sig | Elisabeth Hoffmann, justitsminister | |
| 2025 | Andre folks penge | Inger Brøgger |
Stemme til tegnefilm
[redigér | rediger kildetekst]| År | Titel | Rolle | Noter |
|---|---|---|---|
| 1998 | Mulan | ||
| 2004 | Mulan 2 |
Priser og hædersbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1982: LO's kulturpris
- 1984: Henkel-Prisen
- 1989: Tagea Brandts Rejselegat
- 1995: Teaterpokalen
- 2002: Reumert (Kabareten Tågænger)
- 2003: Reumert (Årets kvindelige hovedrolle i Regnormenes liv)
- 2004: Reumert (Hædersprisen)
- 2007: Reumert (Årets kvindelig hovedrolle i Pietà)
- 2013: Rungstedlund-prisen
- 2015: Lauritzenprisen
- 2016: Wilhelm Hansens pris
- 2015: Reumert (Årets kvindelige hovedrolle i Det der er, Husets Teater)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Karen-Lise Mynster erkender: Vi blomsterbørn var naive - TV 2". underholdning.tv2.dk. 2015-08-25. Hentet 2026-08-09.
- 1 2 Hammer, Rie (2025-11-05). "Karen-Lise Mynster: "Det har været afgørende at komme ud af nogle båse, som branchen gerne ville putte mig i" - Iscene". Iscene. Hentet 2026-08-09.
- ↑ "Karen-Lise Mynster: Sådan blev jeg Ulla i 'Matador' - TV 2". tv.tv2.dk. 2014-11-26. Hentet 2026-08-09.
- ↑ "Det poetiske jeg på den lukkede afdeling". Atlas Magasin (engelsk). 2013-10-20. Hentet 2026-08-09.
- ↑ Olausen, Tonny (2015-10-12). "Skuespiller Karen-Lise Mynster". Kulturtid.dk. Hentet 2026-08-09.
- 1 2 "Karen-Lise Mynster går stadig forbi ham hver dag på sit arbe". Politiken. 2020-02-29. Hentet 2026-08-09.
- 1 2 "Karen-Lise Mynster: Vi må være omhyggelige med vores tid. Vi er her jo ikke evigt". Femina. 2020-12-01. Hentet 2026-08-09.
- 1 2 Sonne, Katrine Irminger (2022-01-08). "Karen-Lise Mynster: »Man må nogle gange tilgive sig selv – ligesom man skal tilgive andre. Og så komme videre«". Berlingske. Hentet 2026-08-09.
- ↑ Klarskov, Camilla. "Karen-Lise Mynster om dyster forestilling: Ord og tro kan aldrig fængsles". Kristeligt Dagblad. Hentet 2026-08-09.
- ↑ Vraa, Nikolaj (2025-05-24). "Karen-Lise Mynster holder sig skarp: Jeg nyder mine rynker". alt. Hentet 2026-08-09.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Karen-Lise Mynster på Internet Movie Database (engelsk)
- Karen-Lise Mynster på Filmdatabasen
- Karen-Lise Mynster på danskefilm.dk
- Karen-Lise Mynster på danskfilmogtv.dk
- Karen-Lise Mynster på Scope
- Karen-Lise Mynster på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Karen-Lise Mynster på AlloCiné (fransk)
- Karen-Lise Mynster på AllMovie (engelsk)
- Karen-Lise Mynster på The Movie Database (engelsk)
- Karen-Lise Mynster på danskefilmstemmer.dk
| Artiklen om skuespilleren Karen-Lise Mynster kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. |