Kongeskibet Dannebrog (A540, 1932-)

For alternative betydninger, se Kongeskibet Dannebrog. (Se også artikler, som begynder med Kongeskibet Dannebrog)

Dannebrog
Klasse
Type	Kongeskib
Historie
Værft	Orlogsværftet
Påbegyndt	2. januar 1931
Søsat	10. oktober 1931 (1931-10-10)
Taget i brug	26. maj 1932
Skæbne	Operativ
Tekniske data
Deplacement	1.225 tons
Længde	81,10 meter
Bredde	10,42 meter
Dybgang	4,20 meter
Fremdrift	2× B&W Alpha Diesel, 6T23L-KVO, à 800 Hk
Fart	12,5 knob fartrekord d. 2. September 1992 med 18 knob igennem Gibraltarstrædet i østgående retning. Mediterranean Tour 1992.
Rækkevidde	3.600 sømil

Kongeskibet Dannebrog (pennantnummer A540, som ikke er påmalet) er det danske kongehus' kongeskib og fungerer som officiel og privat residens for regenten og andre medlemmer af den kongelige familie under sommertogter i danske farvande og officielle besøg i udlandet. Skibet, der er flådens skib nr. 1 og er blevet karakteriseret som regentens "sejlende sommerslot", er et af verdens sidste kongeskibe.

Det nuværende Dannebrog blev bygget på Orlogsværftet i København som afløser for det tidligere kongeskib, hjuldamperen Dannebrog, der var bygget i 1879 og fungerede som kongeskib indtil 1931. Det nuværende skib blev tegnet af N.K. Nielsen, søsat i 1931 og navngivet af Dronning Alexandrine. Kommandoen blev hejst første gang den 26. maj 1932. Dannebrog er det sjette skib i den danske flåde, der har båret navnet; de første fire var orlogsskibe, hvoraf det første var fra 1692, mens hjuldamperen fra 1879 var det første egentlige kongeskib med navnet. Kongeskibet har således været videreført under navnet Dannebrog gennem to forskellige kongeskibe.

Historie, konstruktion og indretning

Skroget er bygget af stål i nittet konstruktion på et tværskibs spantesystem. Skibet har klipperstævn, elliptisk hæk og på boven et ornament af blade med en lille krone over. Deplacementet er 1.225 tons. Med bovspryd er skibet omkring 80 meter langt og 10,5 meter bredt.

Skibet er opdelt i to hovedafsnit. Foran skorstenen findes besætningens områder samt last og hovedmotorer, mens den kongelige afdeling ligger agter for skorstenen. Denne omfatter regentens arbejdsværelser, spisesalon, fællessalon, rygesalon, de kongelige suiter og øvrige opholdsrum. Til det kongelige afsnit hører desuden beboelse for hoffets medarbejdere, tjenermesse og hofkabys. Den kongelige beboelse rummer i alt 12 sovepladser til kongelige personer og gæster.

Dannebrog blev gennemgribende moderniseret i 1980–81, og skibet bliver fortsat løbende opdateret teknisk og beboelsesmæssigt under de årlige vintereftersyn på Flådestation Frederikshavn.

Besætning, drift og sejlads

Dannebrog fortøjet på Themsen under et statsbesøg i 1974.

Kongeskibet er en selvstændig kommando under regentens jagtkaptajn, som tillige er medlem af hofstaben. En fuld besætning består af 9 officerer, herunder en overlæge, 7 sergenter, 2 konstabler (marinekonstabler) og 39 værnepligtige, som er håndplukket til tjenesten. Uddannelse af værnepligtige er samtidig en af skibets hovedopgaver.

Skibets fart er omkring 13½ knob, svarende til ca. 25 km/t. Under gunstige vejrforhold kan det i princippet nå de fleste steder i Danmark på én nat, mens forlægningstiden til Færøerne og Grønland er henholdsvis omkring to og otte døgn. Det er navnlig på rejser til Færøerne og Grønland, at skibet kan møde meget voldsomme vejrforhold.

Siden 1932 har Dannebrog tilbagelagt over 800.000 sømil og besøgt hovedparten af havnene i Danmark, Grønland og Færøerne samt talrige europæiske og oversøiske havne. Som andre sejlende enheder i Søværnet deltager skibet, når det er til søs, i farvandsovervågning og søredningstjeneste. Skibet anvender årligt dieselolie for omkring 1–2 mio. kr.

Kongeskibets faste plads i København er bøje 1 i Københavns yderhavn.

Sæson, ceremoniel og traditioner

Den kongelige chalup ved Operaen på Holmen.

Dannebrogs årlige sæson begynder omkring midten af april og varer til udgangen af september. Indledningen og afslutningen markeres ceremonielt med salut fra Batteriet Sixtus, når regenten går om bord om foråret og igen går fra borde ved sæsonens afslutning. Når kommandoen stryges, oplægges skibet på Flådestation Frederikshavn til vintervedligeholdelse. De værnepligtige hjemsendes da eller fortsætter som konstabler i Søværnets eskadrer, mens det følgende års hold begynder Søværnets basisuddannelse i januar.

En række ceremonier og traditioner er knyttet til regentens og den kongelige families ophold om bord. Ved den officielle ombordstigning ankommer regenten til Toldboden og sejles derfra til kongeskibet i Kongechaluppen. Når regenten træder ned i chaluppen, sættes kongeflaget i dens stævn, samtidig med at Batteriet Sixtus afgiver 27 salutskud.

På Dannebrog står mandskabet opstillet langs rælingen, og når chaluppen passerer skibet, råbes et trefoldigt hurra, mens der svinges med de hvide huer. Denne paradering betegnes "jubelrulle" og finder sted ved den officielle ombordstigning, når regenten går fra borde sidste gang i sæsonen, samt fra orlogsfartøjer, når regenten sejler under kongeflag.

Kongechaluppen, hvor jagtkaptajnen ligeledes er om bord, lægger til ved styrbords faldereb. Regenten modtages med falderebshonnør. Når regenten sætter foden på trappen, lyder bådmandspibens "pib ud", og ved indtræden på dækket pibes der "ind". Samtidig går kongeflaget til tops på stormasten, ledsaget af yderligere 27 salutskud. På dækket modtages regenten af blandt andre næstkommanderende, vagtchefen og to falderebsgaster.

Når kongeflaget vajer fra Dannebrog, er det forbundet med et omfattende ceremoniel, der omfatter salut og paradering samt salut fra Kronborgs salutbatteri og fra forbipasserende orlogsskibe. Under normale forlægninger erstattes kongeflaget af kongestanderen, som ikke kræver et tilsvarende ceremoniel. Når andre medlemmer af den kongelige familie opholder sig alene om bord, føres deres respektive flag eller standere.

Fra flagspillet agter føres altid orlogsflag, og når skibet ligger ved kaj eller til ankers, føres tillige en gøs, et mindre orlogsflag, i forstævnen. Orlogsflagets farve adskiller sig både fra splitflaget på land og fra det civile, højrøde Dannebrog. Frem til omkring 1932 var orlogsflaget såkaldt kraprødt, dvs. rødt med et brunligt skær, hvorefter farven blev ændret til dybrød.

I forbindelse med sommertogter og officielle bybesøg afholdes der om aftenen reception om bord for byens honoratiores og andre, der har været involveret i besøget, ligesom der afholdes frokoster og middage i løbet af sæsonen. Under kongelige ophold om bord kan medlemmer af hofstaben ledsage regenten, herunder hovmester, kammerpersonale samt livrister eller jægere afhængigt af tjenesten. Ved større arrangementer kan yderligere køkkenpersonale medfølge, mens skibets værnepligtige kokke til daglig forestår madlavningen, også for den kongelige familie.

Ved sommertogtets afslutning, efter at kommandoen er strøget, afholdes traditionelt en såkaldt "strygemiddag" for Dannebrogs chef og officerer.

Jagtkaptajnen

Hovedartikel: Jagtkaptajn.

Jagtkaptajnen er kongeskibets chef og regentens personlige forbindelse til Søværnet samt rådgiver i maritime spørgsmål. Ligesom adjudanterne bærer jagtkaptajnen adjudantsnor på højre skulder.

Embedets historiske betegnelse går tilbage til 1600-tallet, hvor kongens personlige fartøj blev kaldt "Kongens jagt", og fartøjets chef var en søofficer, der blev betegnet som chef for den kongelige jagt. Den første søofficer, der fik prædikatet "jagtkaptajn", var kommandørkaptajn C. Ployart i 1733. Fra 1746 har en søofficer kontinuerligt gjort tjeneste som monarkens jagtkaptajn.

Jagtkaptajnen forelægger blandt andet indstillinger vedrørende udnævnelser og tildeling af ordner. Når Dannebrog sejler under eskorte af orlogsskibe, fungerer jagtkaptajnen som delingschef og har dermed den højeste kommando over de deltagende enheder. Han tilrettelægger desuden større maritime arrangementer og fører særligt tilsyn med kongeskibet under oplægning og eftersyn året rundt.

Forud for de årlige sommertogter gennemgår jagtkaptajnen ruten for at sikre, at Dannebrog kan anløbe de planlagte destinationer. Selve tilkajelægningen foretages dog først, når regenten er om bord.

Galleri

• 
  Dannebrog besøger Vágur på Færøerne i 2005.
• 
  Dannebrog og kongefamilien aflægger visit i Vágur.
• 
  Dannebrog besøger Sønderborg.
• 
  Dannebrog besøger Tórshavn.
• 
  To menige medlemmer af Dannebrogs besætning.

Se også

• Andre skibe med navnet Dannebrog.

Eksterne henvisninger

• Kongeskibet Dannebrog, via Kongehuset
• Fakta om Dannebrog Arkiveret 12. oktober 2008 hos Wayback Machine
• Billeder af Kongeskibet Dannebrog i Portugal
• Regentparret i 2025

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kongeskibet Dannebrog