Spring til indhold

Rådet for Den Europæiske Union

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Image Ikke at forveksle med Det Europæiske Råd og Europarådet.

Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller bare Rådet er ét af de to lovgivende organer i EU. Det består af ministre, der repræsenterer nationalstaterne inden for hvert sit område.

I Ministerrådet mødes medlemslandenes landbrugsministre i landbrugsrådet, transportministrene i transportrådet osv.

Rådet beslutter procedurespørgsmål med et flertal af dets medlemmer. Rådet tager beslutninger på de fleste politiske områder ved hjælp af direktiver og forordninger med vægtet og kvalificeret flertal. Hvert land har et fastsat antal stemmer.

Visse vigtige beslutninger tages med enstemmighed, for eksempel optagelsen af nye medlemslande, skattespørgsmål samt større udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål. Ministrene bliver nogle gange repræsenteret ved rådsmøder af medlemslandets ambassadør eller andre embedsmænd.

Ministre mødes også til mere uformelle møder, ofte frokostmøder, hvor der kan forhandles mere frit, men hvor der ikke formelt kan vedtages beslutninger.

EU's lovgivende myndighed er delt mellem Rådet og Parlamentet. I den danske definition af "lovgive" forstås "at formulere love". I EU er det forbeholdt Kommissionen at formulere love, som de andre to organer kan komme med ændringsforslag til. Disse institutioner har udviklet forskellige lovgivningsprocedurer for at vedtage love. Langt hovedparten af lovene er underlagt den almindelige lovgivningsprocedure, der arbejder efter det princip, at både Rådet og Parlamentet skal samtykke, før en lov kan vedtages.

Under denne procedure fremlægger Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet. Efter førstebehandlingen kan Parlamentet foreslå ændringer. Hvis Rådet accepterer disse ændringer, er lovgivningen er godkendt. Hvis ikke, vedtager Rådet en "fælles holdning" og sender den nye version til Europa-Parlamentet. Hvis parlamentet ved andenbehandlingen godkender Rådets nye forslag til tekst eller ikke handler, vedtages teksten. Alternativt kan Parlamentet foreslå yderligere ændringsforslag til Rådets forslag. Det kan blive afvist med et absolut flertal af Rådets medlemmer. Hvis ikke Rådet godkender Parlamentets holdning, tages teksten til et "forligsudvalg", der består af Rådets medlemmer plus et tilsvarende antal parlamentsmedlemmer. Hvis et udvalg formår at vedtage et fælles udkast, skal det stadig godkendes af både Rådet og Parlamentet, og i modsat fald må forslaget opgives.

De få andre områder, der anvender de særlige lovgivningsprocedurer, er retlige og indre anliggender, budget og beskatning og visse aspekter af andre politiske områder, såsom skattemæssige aspekter af miljøpolitikken. I disse områder beslutter Rådet eller Parlamentet ret alene. Proceduren, som anvendes, afhænger også af, hvilken type institutionel retsakt bliver brugt. Den stærkeste handling er en forordning, en handling eller lov, som er direkte anvendelig i sin helhed i medlemslandene. Dernæst er der direktiver, som binder medlemslandene til bestemte mål, som de skal nå. De gør dette ved at implementere direktiverne i deres egne love, hvorved de enkelte medlemslande har et vist spillerum for de konkrete regler, som udformes på baggrund af direktiverne. En beslutning er et instrument, som er fokuseret på en bestemt person eller gruppe, og er direkte anvendelig. Institutioner kan også udstede henstillinger og udtalelser, som blot er uforpligtende erklæringer.

Rådet stemmer på en af tre måder: Enstemmighed, simpelt flertal, eller kvalificeret flertal. I de fleste tilfælde stemmer Rådet om spørgsmål med kvalificeret flertal, hvilket betyder, at der skal være mindst 255 stemmer ud af 345 (73,9%) og et flertal af medlemslande (nogle gange med to tredjedeles flertal). Et flertal, der repræsenterer 62% af EU's befolkning, kan også tages i betragtning. Enstemmighed anvendes næsten altid i udenrigspolitiske spørgsmål og i en række sager efter politisamarbejde og retligt samarbejde.

For at få et forslag igennem er den understøttende side nødt til at opfylde tre kriterier:

  • 50% (hvis forslaget er fremsat af Kommissionen) eller 67% (alle andre sager) af medlemsstater
  • 74% af de stemmeberettigede vægte
  • 62% af EU's befolkning (dette kriterium er kun kontrolleret efter anmodning fra et medlem af Rådet)

Nedenstående tabel er rangeret for et medlemsstats magt på Rådets beslutninger, og lister deres befolkningstal (kriterium tre) og stemmevægte (andet kriterium).

Land Befolkningstal
Stemmer
Image Tyskland 81.757.595 29
Image Frankrig 64.709.480 29
Image Italien 60.397.353 29
Image Spanien 46.087.170 27
Image Polen 38.163.895 27
Image Rumænien 21.466.174 14
Image Holland 16.576.800 13
Image Grækenland 11.125.179 12
Image Belgien 10.827.519 12
Image Portugal 10.636.888 12
Image Tjekkiet 10.512.397 12
Image Ungarn 10.013.628 12
Image Sverige 9.347.899 10
Image Østrig 8.372.930 10
Image Bulgarien 7.576.751 10
Image Danmark 5.547.088 7
Image Slovakiet 5.424.057 7
Image Finland 5.350.475 7
Image Irland 4.450.878 7
Image Litauen 3.329.227 7
Image Letland 2.248.961 4
Image Slovenien 2.054.119 4
Image Estland 1.340.274 4
Image Cypern 801.851 4
Image Luxembourg 502.207 4
Image Malta 416.333 3

Formandskabets rotation

[redigér | rediger kildetekst]
Periode Trio Formand Hjemmeside
1958 Jan–Jun   Image Belgien  
Jul–Dec Image Vesttyskland
1959 Jan–Jun Image Frankrig
Jul–Dec Image Italien
1960 Jan–Jun Image Luxembourg
Jul–Dec Image Holland
1961 Jan–Jun Image Belgien
Jul–Dec Image Vesttyskland
1962 Jan–Jun Image Frankrig
Jul–Dec Image Italien
1963 Jan–Jun Image Luxembourg
Jul–Dec Image Holland
1964 Jan–Jun Image Belgien
Jul–Dec Image Vesttyskland
1965 Jan–Jun Image Frankrig
Jul–Dec Image Italien
1966 Jan–Jun Image Luxembourg
Jul–Dec Image Holland
1967 Jan–Jun Image Belgien
Jul–Dec Image Vesttyskland
1968 Jan–Jun Image Frankrig
Jul–Dec Image Italien
1969 Jan–Jun Image Luxembourg
Jul–Dec Image Holland
1970 Jan–Jun Image Belgien
Jul–Dec Image Vesttyskland
1971 Jan–Jun Image Frankrig
Jul–Dec Image Italien
1972 Jan–Jun Image Luxembourg
Jul–Dec Image Holland
1973 Jan–Jun Image Belgien
Jul–Dec Image Danmark
1974 Jan–Jun Image Vesttyskland
Jul–Dec Image Frankrig
1975 Jan–Jun Image Irland
Jul–Dec Image Italien
1976 Jan–Jun Image Luxembourg
Jul–Dec Image Holland
1977 Jan–Jun Image Storbritannien
Jul–Dec Image Belgien
1978 Jan–Jun Image Danmark
Jul–Dec Image Vesttyskland
1979 Jan–Jun Image Frankrig
Jul–Dec Image Irland
1980 Jan–Jun Image Italien
Jul–Dec Image Luxembourg
1981 Jan–Jun Image Holland
Jul–Dec Image Storbritannien
1982 Jan–Jun Image Belgien
Jul–Dec Image Danmark
1983 Jan–Jun Image Vesttyskland
Jul–Dec Image Grækenland
1984 Jan–Jun Image Frankrig
Jul–Dec Image Irland
1985 Jan–Jun Image Italien
Jul–Dec Image Luxembourg
1986 Jan–Jun Image Holland
Jul–Dec Image Storbritannien
1987 Jan–Jun Image Belgien
Jul–Dec Image Danmark
1988 Jan–Jun Image Vesttyskland
Jul–Dec Image Grækenland
1989 Jan–Jun Image Spanien
Jul–Dec Image Frankrig
1990 Jan–Jun Image Irland
Jul–Dec Image Italien
1991 Jan–Jun Image Luxembourg
Jul–Dec Image Holland
1992 Jan–Jun Image Portugal
Jul–Dec Image Storbritannien
1993 Jan–Jun Image Danmark
Jul–Dec Image Belgien
1994 Jan–Jun Image Grækenland
Jul–Dec Image Tyskland
1995 Jan–Jun Image Frankrig
Jul–Dec Image Spanien
1996 Jan–Jun Image Italien
Jul–Dec Image Irland
1997 Jan–Jun Image Holland
Jul–Dec Image Luxembourg
1998 Jan–Jun Image Storbritannien presid.fco.gov.uk
Jul–Dec Image Østrig presidency.gv.at
1999 Jan–Jun Image Tyskland
Jul–Dec Image Finland presidency.finland.fi
2000 Jan–Jun Image Portugal
Jul–Dec Image Frankrig
2001 Jan–Jun Image Sverige eu2001.se
Jul–Dec Image Belgien eu2001.be
2002 Jan–Jun Image Spanien ue2002.es
Jul–Dec Image Danmark eu2002.dk
2003 Jan–Jun Image Grækenland eu2003.gr
Jul–Dec Image Italien eu2003.it
2004 Jan–Jun Image Irland eu2004.ie
Jul–Dec Image Holland eu2004.nl
2005 Jan–Jun Image Luxembourg eu2005.lu
Jul–Dec Image Storbritannien eu2005.gov.uk
2006 Jan–Jun Image Østrig eu2006.at
Jul–Dec Image Finland1 eu2006.fi Arkiveret 25. januar 2010 hos Wayback Machine
2007 Jan–Jun T1 Image Tyskland eu2007.de
Jul–Dec Image Portugal eu2007.pt Arkiveret 5. juli 2007 hos Wayback Machine
2008 Jan–Jun Image Slovenien eu2008.si
Jul–Dec T2 Image Frankrig ue2008.fr
2009 Jan–Jun Image Tjekkiet eu2009.cz Arkiveret 21. september 2013 hos Wayback Machine
Jul–Dec Image Sverige se2009.eu Arkiveret 8. august 2010 hos Wayback Machine
2010 Jan–Jun T3 Image Spanien eu2010.es Arkiveret 18. december 2012 hos Wayback Machine
eutrio.es
Jul–Dec Image Belgien eutrio.be Arkiveret 7. august 2015 hos Wayback Machine
2011 Jan–Jun Image Ungarn eu2011.hu Arkiveret 14. juni 2012 hos Wayback Machine
Jul–Dec T4 Image Polen pl2011.eu Arkiveret 25. juni 2018 hos Wayback Machine
2012 Jan–Jun Image Danmark eu2012.dk Arkiveret 2. december 2011 hos Wayback Machine
Jul–Dec Image Cypern cy2012.eu Arkiveret 21. november 2014 hos hos Portugese Web Archive
2013 Jan–Jun T5 Image Irland eu2013.ie Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine[1]
Jul–Dec Image Litauen eu2013.lt Arkiveret 21. juni 2013 hos Wayback Machine
2014 Jan–Jun Image Grækenland gr2014.eu
Jul–Dec T6 Image Italien italia2014.eu Arkiveret 23. juni 2014 hos Wayback Machine
2015 Jan–Jun Image Letland eu2015.lv Arkiveret 10. januar 2014 hos Wayback Machine
Jul–Dec Image Luxembourg eu2015lu.eu
2016 Jan–Jun T7 Image Holland eu2016.nl Arkiveret 3. januar 2016 hos Wayback Machine
Jul–Dec Image Slovakiet eu2016.sk Arkiveret 6. maj 2016 hos Wayback Machine
2017 Jan–Jun Image Malta eu2017.mt Arkiveret 18. juli 2020 hos Wayback Machine
Jul–Dec T8 Image Estland [Note 1] eesistumine.ee
2018 Jan–Jun Image Bulgarien eu2018bg.bg Arkiveret 19. januar 2017 hos Wayback Machine
Jul–Dec Image Østrig eu2018.at
2019 Jan–Jun T9 Image Rumænien romania2019.eu Arkiveret 9. marts 2021 hos Wayback Machine
Jul–Dec Image Finland eu2019.fi
2020 Jan–Jun Image Kroatien eu2020.hr
Jul-Dec T10 Image Tyskland eu2020.de
2021 Jan–Jun Image Portugal 2021portugal.eu Arkiveret 21. februar 2022 hos Wayback Machine
Jul-Dec Image Slovenien si2021.eu
2022 Jan–Jun T11 Image Frankrig europe2022.fr
Jul-Dec Image Tjekkiet kendes ikke endnu
2023 Jan–Jun Image Sverige kendes ikke endnu
Jul-Dec T12 Image Spanien kendes ikke endnu
2024 Jan–Jun Image Belgien kendes ikke endnu
Jul-Dec Image Ungarn kendes ikke endnu
2025 Jan–Jun T13 Image Polen kendes ikke endnu
Jul-Dec Image Danmark danish-presidency.consilium.europa.eu
2026 Jan–Jun Image Cypern kendes ikke endnu
Jul-Dec T14 Image Irland kendes ikke endnu
2027 Jan–Jun Image Litauen kendes ikke endnu
Jul-Dec Image Grækenland kendes ikke endnu
2028 Jan–Jun T15 Image Italien kendes ikke endnu
Jul-Dec Image Letland kendes ikke endnu
2029 Jan–Jun Image Luxembourg kendes ikke endnu
Jul-Dec T16 Image Holland kendes ikke endnu
2030 Jan–Jun Image Slovakiet kendes ikke endnu
Jul-Dec Image Malta kendes ikke endnu

NOTE: I august 2016 gav Storbritannien afkald på formandskabet i andet halvår af 2017. I stedet blev Kroatiens første formandskab, der skulle have fundet sted i 2021, rykket frem til første halvår af 2020.

En række andre lande fik ved samme lejlighed flyttet deres formandskaber med et halvt år.

Generalsekretærer for EU's ministerråd

[redigér | rediger kildetekst]

Ministerrådets administration ledes af en generalsekretær. Danskeren Niels Ersbøll (født 1926) havde denne post fra 1980 til 1994.

Siden Kul- og Ståunionens oprettelse i 1952 har Ministerrådet haft syv generalsekretærer:

  1. ↑ ".ie WHOIS lookup showing registration of eu2013.ie to Dept. Foreign Affairs". Arkiveret fra originalen 21. juli 2011. Hentet 27. oktober 2011.
  1. ↑ Oprindeligt skulle Storbritannien have formandskabet fra 1. juli til 1. december 2017. Men som konsekvens af briternes stemme om Brexit i juni 2016 besluttede den britiske regering at opgive formandskabet. Estlands (og de efterfølgende lande) formandskab blev dermed fremrykket et halvt år.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]