Ariel Sharon

Som forsvarsminister ledede Sharon invasionen i Libanon i 1982. På grund af sit ansvar for, at de libanesiske falangisters massakrer i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila ikke var blevet forhindret, måtte han træde tilbage fra posten.

I september 2000 tog Sharon under stor medieovervågning op på Tempelbjerget, også kendt som Haram al-Sharif, i Jerusalem. Her proklamerede han, at det udelte Jerusalem, herunder Østjerusalem på den besatte Vestbred, for evigt ville være under israelsk suverænitet. Tempelbjerget er højhelligt for både kristne, jøder og muslimer. Delingen af Jerusalem mellem Israel og Palæstina havde været et af de centrale krav fra palæstinensernes side under både Osloprocessen fra midten af 1990'erne og Camp David-forhandlingerne i år 2000 mellem Israel og PLO, som forhandlede på palæstinensernes vegne. Sharons deklaration fremprovokerede en voldsom palæstinensisk opstand, kendt som den 2. Intifada.

Sharon afbrød ved sin tiltrædelse som regeringsleder i februar forhandlingerne med det palæstinensiske selvstyre. I takt med at Hamas og Islamisk Jihad fra 2001 gennemførte terrorangreb mod civile mål i Israel, lod Sharon det israelske militær svare igen med genbesættelser af palæstinensisk territorium og angreb med kamphelikoptere på formodede gerningsmænd.

I 2002 indledte regeringen opførelsen af et hegn, der siden blev til en mur, der efter planen skal lukke hele Vestbredden inde. Sharon har fastholdt, at muren er nødvendig for at forhindre terrorangreb mod civile i Israel.

I august-september 2005 gennemførte Sharon en tilbagetrækning fra de israelske bosættelser i Gaza og blev stærkt kritiseret for dette af dele af højrefløjen. Han besluttede derfor at forlade Likud og stiftede i stedet et nyt parti, Kadima, der præsenterede sig som et centrumssøgende parti. Nye valg blev udskrevet til afvikling i april 2006. Men Sharon blev i januar 2006 ramt af en alvorlig hjerneblødning, og hans politiske beføjelser blev overtaget af vicepremierminister Ehud Olmert, der i april 2006 officielt efterfulgte ham som premierminister.

Sharon døde i januar 2014 efter at have ligget i koma i otte år.

• Israels historie
• arabisk-israelske krige
• Israels premierministre
• valg i Israel 2026