Likud blev dannet ved en sammenslutning af flere nationalistiske og religiøse partier efter Yom Kippur-krigen i 1973, også kaldet Oktoberkrigen. Kravet fra partiet var, at Vestbredden og Gazastriben, som Israel i juni 1967 havde besat, skulle indlemmes i Israel.
Ved valget i 1977 lykkedes det Likud at bryde venstrefløjen og Det Israelske Arbejderpartis magthegemoni, og højrefløjen fik sin første premierminister, Menachem Begin, i 1977-1983. Dette var et vigtigt historisk vendepunkt i israelsk politik. Det var under Likuds første periode ved magten, at Camp David-forhandlingerne blev gennemført, og Israel indgik fredsaftalen med Egypten.
Efter valget i 1984 gik Likud i koalition med Arbejderpartiet, hvor de to partier skiftedes til at bestride posten som premierminister. Fra Likud var
Yitzhak Shamir
premierminister i perioden 1986-1992.
Israels første direkte valg af premierminister i 1996 blev vundet af Likuds leder Benjamin Netanyahu, som dermed blev landets premierminister frem til 1999. Da Netanyahu tabte valget i 1999 og trak sig tilbage, blev Ariel Sharon partileder. Han ledede Likud til en ny valgsejr i 2001 og blev premierminister. Efter en ny valgsejr i 2003 opstod en splittelse i partiet i 2005, hvilket blandt andet vedrørte uenighed om politikken over for Gazastriben. Dette førte til, at Ariel Sharon trak sig ud af partiet og dannede partiet Kadima.
Likud og Netanyahu dannede på ny en koalitionsregering efter valget i 2009. Forud for valget i 2013 indgik Likud i en valgalliance med det ligeledes nationalistiske parti Yisrael Beiteinu. Denne alliance fik omkring en fjerdedel af pladserne i det nye
Knesset
, hvilket var en nedgang fra 42 til 32 pladser.
Ved parlamentsvalget i 2015 var resultatet længe usikkert, og det viste sig at blive et tæt løb mellem Likud og oppositionen. Likud vandt dog med 29 pladser mod oppositionens 24 pladser. Dermed blev Netanyahu, den første premierminister i Israels historie, genvalgt for fjerde gang i træk. I løbet af valgkampen appellerede Netanyahu til højrepartierne i israelsk politik, eftersom disse var afgørende for at kunne danne regering. Han gik af som premierminister 13. juni 2021 men genindtog posten fra 2022.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.