Frederik de Klerk

Frederik de Klerk blev født i en forstad til Johannesburg. Familien var indflydelsesrig og spillede en central rolle i den afrikaans-talende hvide samfundsgruppe gennem generationer. Afrikaans er et af de dominerende sprog blandt hvide sydafrikanere. Sproget har rødder i nederlandsk.

Han voksede op med apartheid og i en familie, der rejste rundt i Sydafrika, hvilket betød at han skiftede skole syv gange på få år. Efter endt skolegang blev han indskrevet på Potchefstroom University, hvor han tog både en bachelorgrad i humaniora og jura. Under studiet var han særdeles aktiv i studenterbevægelsen. Efter afslutning af universitet fik han i en juridisk karriere.

I 1972 tilbød National Party de Klerk en valgkreds, og samme år blev har valgt ind i parlamentet. Han blev hurtigt anset som en lysende stjerne, og den senere præsident John Vorster udtalte, at de Klerk en dag ville blive landets præsident; allerede i 1976 blev han viceminister i John Vorsters regering. Derefter steg han i graderne med stadig mere fremtrædende ministerposter.

På daværende tidspunkt havde De Klerk ry for at være en konservativ politiker og modstander af forandring. Han var en stærk tilhænger af apartheidsystemet og kampen for de hvides rettigheder og centrale status i det sydafrikanske samfund

I 1989 trak præsident P.W. Botha sig fra posten som Sydafrikas præsident grundet dårlig helbred. Der blev kampvalg om præsidentposten i National Party mellem Barend du Plessis, der var Bothas foretrukne kandidat, og de Klerk, som vandt en snæver sejr.

Kort efter valgsejren og tiltrædelsen som præsident deklarerede han, at der var behov for en ny forfatning, som skulle give mere plads til ikke-hvide samfundsgrupper. Samtidig oprustede han de internationale relationer og besøgte den britiske statsleder Margaret Thatcher. Hun truede med økonomiske sanktioner mod det sydafrikanske apartheidstyre og opfordrede til løsladelse af den fængslet antiapartheid-aktivist Nelson Mandela.

Internt i Sydafrika var der ligeledes kritik af de Klerk. Der var protestdemonstration flere steder i landet mod de Klerk og National Party, og hverken modstandsbevægelsen ANC eller præsten og antiapartheid-aktivisten Desmond Tutu havde forventninger om positive forandringer fra regeringens side. Trods de store modsætninger gennemførtes der imidlertid hemmelige indledende forhandlinger mellem repræsentanter for de Klerk-regeringen og ANC.

Det store gennembrud kom i december 1989, hvor de Klerk mødte Nelson Mandela i fængslet. I løbet af en tre timer lang samtale debatterede de om, hvilke forandringer, den sydafrikanske samfundsmodel måtte undergå, herunder afviklingen af apartheid.

I februar 1990 holdt de Klerk en skelsættende tale i parlamentet, hvor han bl.a. ophævede forbuddet mod en række politiske partier såsom ANC og kommunistpartiet. Samtidig blev der givet amnesti til de politiske fanger fra de legaliserede partier, herunder Nelson Mandela.

Derefter blev forhandlingerne indledt mellem de Klerk og Mandela om en køreplan for afviklingen af apartheidstyret og skabelsen af et nyt demokratisk og multietnisk Sydafrika. For den banebrydende proces modtog de Klerk sammen med Nelson Mandela Nobels fredspris.

Efter det første demokratiske valg, hvor alle i Sydafrika kunne stemme, vandt ANC en jordskredssejr. I Nelson Mandelas nye regering blev de Klerk vicepræsident sammen med Thabo Mbeki fra ANC. I regnbuenationens første regering blev de Klerks finansminister også genudnævnt.

De Klerk sad på vicepræsidentposten til 1996, og både i denne periode og efter var der mange konfrontationer. De Klerk var utilfreds og ønskede at udfordre ANC; han talte varmt for flerpartidemokrati og advarede imod, at Sydafrika kunne blive en et-parti stat som mange andre afrikanske lande. Han var derfor heller ikke enig i det tætte parløb mellem ANC og National Party, som betød en de facto opløsning af National Party.

Selvom de Klerk trak sig fra politik i Sydafrika, forblev han politisk aktiv, især internationalt. Han var særdeles aktiv og startede FW de Klerk Foundation, hvor han var forperson med fokus på kampen for fred i verden.

De Klerk døde i alder af 85. Ved hans død blev der udsendt en video, hvor han undskyldte de skader, som apartheid havde påført landet og dets befolkning, og samtidig gav sin fulde støtte til den sydafrikanske forfatning og opbakning til regnbuenationen. Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa erklærede fire dages landesorg, og da familien ønskede en privat begravelse, blev der afholdt en statslig mindehøjtidelighed med præsidenten som taler.

• Sydafrikas historie
• Sydafrikas forfatning