Robert Jacobsen

Sammen med maleren Richard Mortensen rejste Jacobsen til Paris i 1947 og bosatte sig i Suresnes. Begge kunstnere blev tilknyttet det nyåbnede Galerie Denise René og den gruppe kunstnere, der udstillede her, og Jacobsen fik tilnavnet le gros Robert. Efter at have udnyttet stenens muligheder til det yderste begyndte han nu at arbejde konstruktivistisk med sammensvejsede jernelementer, hvor han interesserede sig for forholdet mellem form og rum, det positive og det negative, det passive og det aktive.

I en periode 1949-50 malede han jernet mat sort, så det mistede sin stoflighed og fik en anonym karakter. En skulptur som Luftens grænser (1949) blev dog malet rød og blå af den franske kunstner Jean Dewasne, et eksempel på de kollektive værker, som flere af de konstruktive/konkrete kunstnere udførte på denne tid. Robert Jacobsen deltog bl.a. i sammenslutningen Linien IIs udstillinger 1947-48 og var i 1951 en af initiativtagerne til udstillingen Klar Form.

Efter denne periodes stringente skulpturer gav han sin fantasi frit løb i de såkaldte dukker, små menneskelignende figurer af skrot og kasserede metalelementer, inspireret af bl.a. afrikansk kunst, som han var en lidenskabelig samler af. Men Jacobsen vendte hurtigt tilbage til det konstruktive formsprog. Skulpturerne fra 1950'erne kendetegnes ved en rå, uregelmæssig overflade, hvor han ikke har forsøgt at skjule jernet, men lader rustens forskellige nuancer træde frem.

I 1960'erne dukkede en ny serie figurer op, som han kaldte Personnager, og som i modsætning til dukkernes humor viser mere alvorlige og også aggressive træk. Hele sit liv bevægede han sig dog mellem de to modpoler, det strengt konstruktive og det organiske, mellem rene former og fantasifulde figurer. Således udførte han en række forgyldte skrotrelieffer til udstillingen "Robert og Rosenborg" på Rosenborg Slot i 1987.

Robert Jacobsen boede i Frankrig indtil 1969, men udstillede også i Danmark, bl.a. med Den Frie Udstilling 1960-68, senere med Grønningen (1977-84).

I de senere år arbejdede han ofte med skulpturer i meget stor skala, hvoraf flere er blevet anvendt som monumentale udsmykninger. Allerede i 1962 udførte han den store skulptur foran Esbjerg Kunstpavillon, senere fulgte bl.a. springvandsskulpturer til Gladsaxe Rådhus (1979), den mægtige Venskab (1986, Tianjin, Kina, siden videresolgt til Sammlung Würth, Künzelsau i Tyskland, der ejer en stor samling af Robert Jacobsens skulpturer) og De syv Axler til Axeltorv i København (1987).

Blandt hans sidste opgaver var en udsmykning af korvæggen i Hjerting Kirke nord for Esbjerg med 17 forgyldte metalfigurer (1992).

I Danmark bosatte Jacobsen sig i Tågelund ved Egtved. Sammen med den franske kunstner Jean Clareboudt (1944-97) udførte han i Tørskind Grusgrav ved Egtved en række monumentale skulpturer i forskellige materialer, der indgår i en dialog med landskabet; skulpturparken blev indviet i 1991.

Sideløbende med skulpturerne har Robert Jacobsen udført mange grafiske arbejder, de sidste år også bemalet glas.

Han modtog flere udmærkelser, bl.a. den internationale skulpturpris ved Biennalen i Venedig i 1966, Thorvaldsens Medalje i 1967, Prins Eugens Medalje i 1974 og Ordre des arts et des lettres i 1987.

Robert Jacobsen var professor ved kunstakademiet i München 1962-1982 og ved Kunstakademiet i København 1976-1983 og blev desuden æresprofessor ved akademierne i München og Firenze.

• Danmarks billedkunst efter 1945
• konstruktivisme