talman

Talman Andreas Norlén under en debat i Riksdagen den 17. august 2023. Den 28. september 2026 blev han genvalgt som talman for en ny periode.

Talman Andreas Norlén i Riksdagen

Af Fredrik Sandberg/TT/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Talman Andreas Norlén holder fredag 18. september det første møde med den socialdemokratiske partileder Magdalena Andersson efter riksdagsvalget 2026.

Talman Andreas Norlén holder samtaler med regeringslederne inden hans skal indstille en statsminister til Riksdagen.

Af Christine Olsson//TT/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Talman er titlen på formanden for den svenske parlament (Riksdagen).

Den samme titel bruges om præsidenten for den finske riksdag (der på finsk hedder Eduskunta).

Nøglerolle i svensk politik

Siden den seneste forfatningsændring i Sverige 1975 har den svenske talman en helt central rolle i forbindelse med regeringsdannelse. Tidligere var det kongen, der formelt havde denne rolle.

Når der efter valg til Riksdagen skal dannes en ny regering, fører talmannen orienterende samtaler med alle partilederne – eller nogle af dem. På den baggrund skal talmannen vurdere, om der kan peges på en statsministerkandidat, der kan forventes at overleve en såkaldt statsministerafstemning i Riksdagen. Det afgørende vil her være, at der er mindre end 175 af riksdagsmedlemmerne, der stemmer nej til vedkommende.

Er den betingelse opfyldt, kan den udpegede statsministerkandidat formelt danne den planlagte regering, som var baggrunden for partiernes stillingtagen ved statsministerafstemningen.

Riksdagen vælger talman på sit første møde

Talmannen har bl.a. ansvaret for, hvilke tidsfrister der bliver sat for partiledernes tilbagemeldinger om de forhandlede regeringsmuligheder. Den nuværende talman, Andreas Norlén (f. 1973), er blevet kritiseret – især i 2018 – for at give for lange tidsfrister, hvad der bidrog til en unødigt langstrakt regeringsdannelse.

Riksdagens første møde efter 2026-valget blev afholdt den 28. september, hvor Andreas Norlén (M) af de fire Tidö-partier blev foreslået genvalgt. Vänsterpartiet havde allerede talt om ham som en god kandidat der havde manges tillid og respekt, så han blev også støttet fra den side. Valget var dermed næsten en formalitet, men da Socialdemokratertna også havde opstillet en kandidat, blev der gennemført en (hemmelig) afstemning, som Norlén vandt klart, givetvis også med stemmer fra Vänsterpartiet.

Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at Andreas Norlén allerede fredag 18. september efter samtaler med alle partilederne overdrog til Magdalena Andersson (S) opgaven med som den første at undersøge mulighederne for at danne en ny rgering. Hun skal undersøge, om hun vil kunne få tilslutning blandt Riksdagens partier til at danne en regering, der er således sammensat, at den ikke bliver mødt med et flertal imod sig i den første af de indtil fire statsministerafstemninger.

28. september meddelte hun dog, at hun frasagde sig opgaven, idet bolden efter valget af talman nu burde spilles tilbage til Norlén. Det er dog nok mest en taktisk manøvre, der har til formål at tydeliggøre og udstille Vänsterpartiets støtte til valget af en talman fra et af Riksdagens borgerlige partier.

Talmannen skal være partipolitisk helt neutral. Derfor træder talmannen efter valget til posten ned fra den plads i Riksdagen, som vedkommende i første omgang blev valgt til, hvorefter hans (eller hendes) suppleant indkaldes.

Valget af talman gælder for hele den fireårige valgperiode, som i arbejdet får støtte af fire vice-talmen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.