Spring til indhold

Regeringen Mette Frederiksen II

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Image For alternative betydninger, se Regeringen Mette Frederiksen. (Se også artikler, som begynder med Regeringen Mette Frederiksen)
Regeringen Mette Frederiksen II
Image
Danmarks 79. regering
2022 – i dag
Nuværende regering
Image
Regeringen Mette Frederiksen II præsenteres for første gang samlet for offentligheden på Amalienborg Slotsplads
Image
Statsminister
Mette Frederiksen
siden 27. juni 2019
Dannet15. december 2022 (3 år og 128 dage siden)
ForkortelseSVM-regeringen
regeringen.dk
Ministre og partier
RegentMargrethe 2.
Frederik 10.
VicestatsministerJakob Ellemann-Jensen (2022-2023)
Troels Lund Poulsen (2023-)
Antal ministre25
Regerings­partierSocialdemokratiet, Venstre, Moderaterne
Parlamentarisk situationMindretals- og flerpartiregering[fn 1]
Mandater
85 / 179   (47 %)
Historie
ValgFolketingsvalget 2022
Valgperiode2022-
Regerings­grundlagAnsvar for Danmark
Forrige
Frederiksen I
2022 – i dag

Regeringen Mette Frederiksen II har været Danmarks regering siden 15. december 2022. Den består af ministre fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, hvorfor den ofte benævnes SVM-regeringen. Da regeringen tiltrådte, havde den 89 mandater og blev de facto betragtet som en flertalsregering, da den også fik støtte fra de nordatlantiske mandater. Efterhånden mistede den dog sit indenrigspolitiske flertal, da flere folketingsmedlemmer forlod regeringspartierne, sådan at de tre regeringspartier ved udskrivelsen af folketingsvalget 2026 rådede over 85 mandater. Regeringen ledes af statsminister Mette Frederiksen, som også ledede den foregående rent socialdemokratiske mindretalsregering.

Økonomisk har regeringsperioden været præget af en højkonjunktur med solide offentlige finanser. Inflationen var høj ved regeringens tiltrædelse, men er siden faldet til et normalt niveau. Et af regeringens tidligste og mest kontroversielle tiltag var at afskaffe store bededag som helligdag for at forøge arbejdsudbuddet. Udenrigs- og forsvarspolitik kom til at spille en stor rolle for regeringen, både på grund af Ruslands invasion af Ukraine 2022 og den efterfølgende langvarige krig, og på grund af det forværrede forhold til USA efter Donald Trumps tiltræden som præsident i 2025. Især skabte Trumps krav om, at USA skulle eje Grønland, en diplomatisk krise flere gange i regeringsperioden. Den forværrede udenrigspolitiske situation førte blandt andet til ønsker om større danske forsvarsudgifter.

Blandt regeringens tiltag har i øvrigt været forskellige skatte- og afgiftslettelser, indførelse af CO2-afgifter på landbrugets udledninger af drivhusgasser, en række forlig på uddannelsesområdet, og Sundhedsreformen 2024 der udover mål om mere sammenhængende behandling indebærer oprettelse af den nye Region Østdanmark og 17 sundhedsråd. Desuden varetog regeringen Danmarks EU-formandskab 2025.

Ved folketingsvalget 24. marts 2026 gik alle tre regeringspartier tilbage og mistede tilsammen 19 mandater i forhold til folketingsvalget 2022. Dagen efter indgav statsminister Mette Frederiksen regeringens afskedsbegæring, hvorefter regeringen fortsatte som et forretningsministerium.

Regeringens dannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Dagen efter folketingsvalget 1. november udnævnte Margrethe II ved dronningerunden Mette Frederiksen til kongelig undersøger, hvorefter hun undersøgte mulighederne for at danne en flertalsregering.[2] Til at begynde med talte hun med alle partier, men gennem de historisk lange seks ugers regeringsforhandlinger faldt stadig flere partier fra. Forhandlingerne endte 13. december 2022, hvor Mette Frederiksen meddelte dronning Margrethe II, at Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ville danne en regering.[3] Radikale Venstre havde deltaget i forhandlingerne til og med den 13. december, og her var alle fire partier blevet enige om at danne en regering, hvor de radikale også skulle indgå. Efterfølgende mødte den radikale leder Martin Lidegaard imidlertid så stor modstand i sin folketingsgruppe imod regeringsdeltagelsen, at partiet skiftede mening og meddelte, at det ikke ville indgå i og hverken være støtteparti eller opposition til den nye regering.[4][5]

Partiformændene Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) fremlagde deres politik og et regeringsgrundlag[6] på et pressemøde 14. december. Regeringen blev dannet dagen efter, hvor Margrethe II modtog den på Amalienborg og den egentlige præsentation af regeringen og dens ministre fandt sted.[3][7]

Regeringens sammensætning

[redigér | rediger kildetekst]

Regeringen blev ved oprettelsen ledet af statsminister Mette Frederiksen, vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der alle tre sad i det nyoprettede Udvalget for Regeringsledelse.[8] Regeringen bestod af i alt 23 ministre, hvoraf 11 var socialdemokratiske, 7 var fra Venstre og 5 var fra Moderaterne.[9]

Sammenlignet med forgængeren Regeringen Mette Frederiksen I oprettedes der to nye ministerier, Økonomiministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, der blev forvaltet af henholdsvis Troels Lund Poulsen og Mette Bjerre, begge fra Venstre. Indenrigs- og Boligministeriet blev delt op, således at Sophie Løhde blev indenrigs- og sundhedsminister, og Pernille Rosenkrantz-Theil blev social- og boligminister.[10][11] Ni socialdemokratiske ministre fra Regeringen Mette Frederiksen I blev ikke genudnævnt som ministre, da regeringenskonstellationen gik fra at være en et-partiregering til en flerpartiregering bestående af tre partier.[12]

Det var ifølge flere medier opsigtsvækkende, at Jakob Engel-Schmidt blev udnævnt til kulturminister, fordi man forventede, at partifællen og tidligere teaterdirektør Jon Stephensen skulle indtage posten.[13] Engel-Schmidt blev medlem af de to centrale regeringsudvalg Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, hvilket gav ham en central rolle i regeringens daglige koordination og politikudvikling.[fn 2] To af de 23 ministre, begge fra Moderaterne, var ikke medlemmer af Folketinget ved udnævnelsen. Lars Aagaard kom fra en stilling som direktør i Dansk Energi og blev klima-, energi- og forsyningsminister. Tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance og erhvervskvinde Christina Egelund blev uddannelses- og forskningsminister.[15]

Der var en overvægt af mænd blandt ministrene; blot 35 % var kvinder.[16] Otte ud af de 23 havde ikke tidligere ministererfaring.[17] Gennemsnitsalderen var 43 år.[9]

Regeringsgrundlag

[redigér | rediger kildetekst]

Regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark" på 58 sider indeholdt blandt andet følgende punkter:[18]

  • Forkortelse af en række kandidatuddannelser og en begrænsning af SU til kun at kunne modtages i normeret studietid
  • Ambition om mindre skærmtid i skolen
  • Afskaffelse af en helligdag for at øge arbejdsudbuddet
  • Nedlæggelse af jobcentrene
  • Trepartsforhandlinger om ekstraordinært lønløft til nogle grupper af offentligt ansatte
  • Børnetilskud til fattige børnefamilier afskaffes
  • Skattelettelser i både top og bund
  • Ambition om at hæve den strukturelle beskæftigelse med 45.000 personer
  • Danmark skal være klimaneutralt i 2045 (det hidtidige mål var 2050) og reduceret CO2-udledninger med 11 % i 2050
  • En strukturkommission på sundhedsområdet skal bl.a. afklare regionernes skæbne
  • Forsvarsudgifterne skal udgøre 2 % af BNP i 2030 (hidtidig tidsplan var 2033)
  • Nye statslige arbejdspladser skal som udgangspunkt ligge udenfor de store byer
  • Danmark skal arbejde for, at EU etablerer et modtagecenter for flygtninge udenfor Europa

Parlamentarisk grundlag

[redigér | rediger kildetekst]

Da regeringen tiltrådte, havde de tre regeringspartier tilsammen 89 mandater, mens de øvrige danske partier havde 86. Da tre af de nordatlantiske mandater tilhørte partier, som traditionelt var allierede med enten Socialdemokratiet eller Venstre, og også det fjerde nordatlantiske folketingsmedlem, Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit, meddelte, at hun støttede regeringen,[19] blev den fra starten i medierne almindeligvis omtalt som en flertalsregering - den første i Danmark, siden Poul Nyrup Rasmussen i 1993 dannede sin første regering.[20]

Regeringens mandattal skrumpede imidlertid, da først Jon Stephensen i august 2023 og siden Mike Fonseca i november samme år forlod Moderaternes folketingsgruppe for at blive løsgængere. Dermed forsvandt regeringens indenrigspolitiske flertal umiddelbart.[21] Regeringen offentliggjorde imidlertid få dage efter Fonsecas afgang en aftale med Jon Stephensen, ifølge hvilken Stephensen blev en del af regeringens valgforbund og dermed igen sikrede dens indenrigspolitiske flertal.[22] Regeringen mistede imidlertid sit indenrigspolitiske flertal i marts 2024, da venstremanden Mads Fuglede skiftede parti til Danmarksdemokraterne.[1][23] I august 2024 kom regeringspartierne igen op på 87 mandater, da Christian Friis Bach skiftede fra Radikale Venstre til Venstre.[24] Det varede dog kun en måned, da Jeppe Søe i september forlod Moderaterne for at blive løsgænger.[25] I februar 2025 blev regeringens mandattal yderligere mindsket, da Karin Liltorp forlod Moderaterne[26] for senere at tilslutte sig Alternativet. Dermed rådede regeringen over 85 mandater udover de nordatlantiske folketingsmedlemmer.[27]

Initiativer

[redigér | rediger kildetekst]

Økonomisk politik

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen i Folketingssalen i oktober 2025

Inflationshjælp og afskaffelse af store bededag

[redigér | rediger kildetekst]

Regeringen trådte til i en højkonjunktur med høj inflation som følge af stærkt stigende energipriser i kølvandet på Ukrainekrigen. Blandt dens første initiativer var derfor en aftale om særlig inflationshjælp (en varmecheck) til udvalgte befolkningsgrupper.[28] I øvrigt prioriterede regeringen i regeringsgrundlaget en forøgelse af den strukturelle beskæftigelse med 45.000 personer. En del af denne stigning skulle komme ved at afskaffe store bededag som helligdag fra 2024. Afskaffelsen blev vedtaget i Folketinget i februar 2023 med regeringens og Radikale Venstres stemmer. Beslutningen skabte voldsom modstand i blandt andet fagbevægelsen. Fagbevægelsens Hovedorganisation organiserede således en underskriftsindsamling, der blev Danmarkshistoriens største med 47.000 underskrifter imod forslaget.[29] Afskaffelsen af store bededag vurderedes at være hovedårsagen til regeringens vedvarende meget dårlige meningsmålinger i forhold til valgresultatet i 2022.[30]

Skattelettelser

[redigér | rediger kildetekst]

I december 2023 indgik regeringen en aftale med De Konservative, De Radikale, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige om en skattereform, der lettede forskellige skatter med i alt 10 mia. kr. Beskæftigelsesfradraget blev hævet, hvilket gav en skattelettelse til personer i arbejde, og topskatten blev lempet fra 2026, idet en del af den blev omlagt til en såkaldt mellemskat på 7,5 % i stedet for topskattens 15 %. Samtidig blev der indført en ny toptopskat på 5 % for personer med arbejdsindkomst på over 2½ millioner kr. om året. Desuden blev bundgrænsen for boafgiften forøget fra 321.000 kr. til 375.000 kr., og ældre fik et ekstra beskæftigelsesfradrag i de to sidste år før pensionsalderen.[31]

Image
Wammen med formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen forud for forhandlinger om løn i december 2025[32]

Mellemfristet planlægning og råderum

[redigér | rediger kildetekst]

Regeringen offentliggjorde i november 2023 en mellemfristet 2030-plan, der indeholdt regeringens økonomiske prioriteter og fremskrivning af den økonomiske situation frem mod 2030. Blandt hovedprioriteterne var styrket forsvar og støtte til Ukraine, grøn omstilling, frisættelse af den offentlige sektor, en ny iværksætterstrategi og en indsats på forskellige specifikke velfærdsområder, især uddannelse og sundhedsvæsen.[33] Det finanspolitiske råderum blev opjusteret adskillige gange i løbet af regeringens levetid (to gange i 2023, derefter i maj 2024 og efterfølgende i februar og juni 2025, blandt andet på grund af reviderede og mere positive skøn for den strukturelle beskæftigelse). Opjusteringerne medførte, at der var plads til at afholde flere offentlige udgifter end tidligere skønnet.[34][35][36]

I februar 2026 offentliggjorde regeringen en ny mellemfristet plan, hvor slutåret denne gang var 2035. Blandt hovedlinjerne i planen var en forhøjelse af forsvarsudgifterne til NATO-målsætningen på 3,5 % af BNP allerede i 2026 suppleret med flere beredskabs-investeringer. Desuden afsattes i planen penge til det såkaldte demografiske træk for børn og ældre frem mod 2035, til regeringens 2035-klimamål og til klimatilpasning. Planen indeholdt også et løfte om administrative byrdelettelser for erhvervslivet.[37] Samtidig indeholdt den en nyskabelse i form af et såkaldt "disponeringsrum" som supplement til det hidtidige centrale begreb råderum.[38]

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

[redigér | rediger kildetekst]

I august 2024 meddelte Mette Frederiksen overraskende, at hun ønskede at genforhandle indekseringen af aldersgrænserne for folkepension fra velfærdsaftalen i 2006, så den blev mere "socialt retfærdig", og pensionsalderen ikke skulle stige så hurtigt for alle som hidtil planlagt. Hun understregede, at hun udtalte sig som leder af Socialdemokratiet, og at meldingen ikke var udtryk for regeringens politik. De to andre regeringspartier hilste debatten velkommen, men opfordrede til en bredere debat om tilbagetrækningen.[39][40]

Fødevarepriser

[redigér | rediger kildetekst]

I januar 2026 indgik regeringen en aftale med Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om at give en særlig engangsudbetaling i form af en fødevarecheck til personer, der enten modtog overførselsindkomster eller havde børn og en indtægt under ca. 500.000 kr. Samme måned indgik regeringen en aftale med de fleste af Folketingets partier om, at momsen på fødevarer skulle sænkes fra 2028. Den nøjagtige udformning af denne momsnedsættelse blev dog ikke fastlagt. Baggrunden for begge aftaler var, at fødevarerne i de foregående år var steget betydeligt mere end den almindelige inflation.[41]

Finanslove

[redigér | rediger kildetekst]

På grund af folketingsvalget og de langvarige regeringsforhandlinger blev en aftale om finansloven for 2023 helt usædvanligt først indgået i april 2023. Udover regeringen indgik Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti i forliget. I en situation med høj inflation og en højkonjunktur med pres på arbejdsmarkedet lagde finansloven vægt på at være stram og dæmpe den økonomiske aktivitet. Finansloven bød derfor ikke på store udgiftskrævende tiltag. Blandt de prioriterede tiltag var en flerårig aftale om midler til skattevæsenets administration, et løft af domstolene, ekstra orlov til forældre med tvillinger og en styrkelse af Klimarådets arbejde.[42][43]

Syv måneder senere blev finanslovsforliget for 2024 vedtaget af et meget bredt flertal, nemlig alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten. Blandt de største initiativer var 400 mio. kr. til psykiatrien og 105 mio. kr. årligt i 2024 og 2025 til en akutpakke for vandmiljøet.[44]

I november 2024 indgik regeringen forlig med SF og de radikale om finansloven for 2025. Det afsatte blandt andet midler til en forsøgsordning med skolemad i grundskolen og 400 mio. kr. til en skattelettelse i form af et nyt håndværkerfradrag og udvidelse af det eksisterende servicefradrag. Samtidig indeholdt finansloven en besparelse på 1.000 årsværk i den statslige administration, blandt andet i Forsvarsministeriet og Fødevareministeriet.[45]

I oktober 2025 indgik regeringen forlig med Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2026. Finansloven mindede meget om det forslag, som regeringen fremlagde i august 2025, og hvor der blev fokuseret på forbedring af daginstitutioner, klimasikring og lavere afgifter på kaffe, chokolade, bøger og elektricitet. Af nye elementer i den endelige aftale kom et større beskæftigelsesfradrag for seniorer, der er tæt på folkepensionsalderen, og udskydelse i ét år af indfasning af en højere registreringsafgift på elbiler.[46]

Udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik

[redigér | rediger kildetekst]

Forværret sikkerhedspolitisk situation og forsvarsforlig

[redigér | rediger kildetekst]

Udenrigs- og sikkerhedspolitik kom til at spille en usædvanlig stor rolle i regeringens arbejde. Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og vigtigheden af at støtte Ukraine og styrke forsvaret blev fremhævet i regeringsgrundlaget.[6] I maj 2023 fremlagde regeringen en ny "Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023", hvor den forværrede sikkerhedspolitiske situation i Europa blev fremhævet.[47] En måned senere indgik regeringen et bredt tiårigt forsvarsforlig med syv oppositionspartier (SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Radikale, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige). Det var et rammeforlig, der fastslog, at Danmark fra 2030 skulle bruge 2 % af BNP årligt på forsvar og sikkerhed i pagt med NATO's målsætning. Aftalen indebar derfor flere penge til forsvaret, samtidig med at der planlagdes flere fremtidige delaftaler samt halvårlige statusmøder mellem forligspartierne.[48] En selvstændig delaftale i april 2024 hævede således værnepligten til 11 måneder og indførte samtidig fuld ligestilling i værnepligten, så den fremover også gjaldt kvinder.[49]

Korankrisen og koranloven

[redigér | rediger kildetekst]

I sommeren 2023 opstod den såkaldte korankrise, efter at danske og svenske aktivister havde gennemført en række afbrændinger af Koranen foran udenlandske ambassader i Danmark og Sverige. En række muslimske lande som Tyrkiet, Egypten og Saudi-Arabien klagede diplomatisk over afbrændingerne, og Den Islamiske Samarbejdsorganisation IOC tog sagen op.[50] Situationen blev betragtet som en potentielt alvorlig udenrigspolitisk krise.[50] Udenrigsministeriet aktiverede sin særlige krisestab,[51] og Politiets Efterretningstjeneste meddelte, at afbrændingerne havde hævet terrortruslen mod Danmark.[52][53] Krisen førte til, at regeringen i december 2023 sammen med De Radikale vedtog den såkaldte Koranlov, et tillæg til Straffeloven, som forbød afbrænding og lignende utilbørlig behandling af religiøse skrifter som Bibelen, Koranen og Torahen.[54]

Grønlandskrisen i 2025

[redigér | rediger kildetekst]

Valget af Donald Trump til USA's præsident i november 2024 medførte flere udenrigspolitiske udfordringer. Trump gentog vedholdende sit tidligere ønske om at gøre Grønland til en del af USA og ville hverken afvise økonomisk eller militær tvang for at nå målet. USA's gentagne udtalelser om Grønland medførte den såkaldte Grønlandskrise, som af forskere allerede i 2025 blev kaldt Danmarks største udenrigspolitiske krise i årtier.[55] Samtidig stillede Trump spørgsmålstegn ved NATO-alliancen[56] og satte med en række dramatiske og modstridende udmeldinger i foråret 2025 om nye toldsatser gang i en kaotisk handelskrig med såvel EU som USA's øvrige handelspartnere.[57] I januar 2025 sagde Mette Frederiksen, at der var behov for at øge forsvarsudgifterne udover den hidtidige besluttede stigning til 2 % af BNP og nævnte, at Danmark var parat til en stigning til mellem 3 og 4 % af BNP.[58]

Baseaftalen

[redigér | rediger kildetekst]

I 2023 indgik regeringen den såkaldte baseaftale med USA, der ville give amerikanske soldater en række nye beføjelser, når de befandt sig på dansk jord. Efter valget af Donald Trump til amerikansk præsident og den efterfølgende negative udvikling i forholdet mellem USA og Danmark til et historisk lavpunkt blev aftalen udsat for stigende kritik. Ifølge en meningsmåling var de fleste danskere imod aftalen,[59] der dog blev endeligt vedtaget af Folketinget i juni 2025.[60]

Danmarks EU-formandskab

[redigér | rediger kildetekst]

Anden halvdel af 2025 varetog Danmark formandskabet for EU's ministerråd. Danmarks EU-formandskab var præget af krisestyring som følge af både krigen i Ukraine og det forværrede forhold mellem EU og den amerikanske præsident Trump. Under formandskabet vedtog EU et nyt 2040-klimamål på 90 procents reduktion af udledninger af drivhusgasser.[61] Desuden blev der vedtaget nye sanktioner overfor Rusland, EU-støtte til Ukraine og en køreplan for en kraftig oprustning af EU frem mod 2030. På udlændingeområdet blev der besluttet en reform af EU’s asylpolitik, der åbnede for modtagecentre udenfor EU. Til gengæld kom det danske formandskab ikke igennem med ønsker om at åbne forhandlinger med Ukraine og Moldova om optagelse i EU eller med den endelige godkendelse af EU's frihandelsaftale med Mercosur-landene i Sydamerika.[61][62][63]

Grønlandskrisen i 2026

[redigér | rediger kildetekst]

I januar 2026 skabte præsident Trump en ny diplomatisk krise med fornyede krav om, at USA overtog Grønland og antydninger af, at det kunne ske ved et militært angreb. Danmark fik markant opbakning af en række europæiske NATO-allierede, hvoraf mange sendte soldater til en øvelse under dansk ledelse i Grønland. I en tale på World Economic Forum-mødet i Davos 21. januar sagde Trump, at han ikke ville bruge magt for at få Grønland, men fastholdt sit ønske om ejerskab.[64][65][66]

Klimapolitik

[redigér | rediger kildetekst]

Grøn trepartsaftale

[redigér | rediger kildetekst]

Ved regeringens tiltræden var landbrugets udledninger af drivhusgasser de sidste større danske udledninger, der ikke var reguleret. På basis af Svarer-udvalgets anbefalinger i februar 2024 om at indføre CO2e-afgift i landbruget indledte regeringen såkaldte "grønne trepartsforhandlinger" med blandt andet Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening. I juni 2024 nåede disse trepartsforhandlinger frem til enighed, og i november 2024 indgik regeringen en aftale med SF, Konservative, Radikale og Liberal Alliance om implementering heraf. Aftalen indeholdt verdens første CO2-afgift på landbruget, som dog først skulle indføres fra 2030 og netto indebar en afgift på 300 kr. pr. ton CO2e i 20235, hvor afgiften er fuldt indfaset. Landbruget slap dermed noget billigere end industrien, hvor den tilsvarende afgift vil være på 750 kr. fra 2030. Samtidig forudsatte aftalen en reduktion af udledningerne af kvælstof i vandmiljøet, dog uden at nå målene i EU's vandrammedirektiv, samt en udtagelse af 10 % af Danmarks landbrugsjord til natur og skovrejsning og etablering af seks nye naturnationalparker. Aftalen afsatte 43 mia. kr. til opkøb og omlægning af landbrugsjord.[67] Klimarådet vurderede i sin statusrapport i februar 2025 for første gang, at Danmark havde udsigt til at nå sine klimamål i såvel 2025 som 2030. Målopfyldelsen skyldtes delvis den grønne trepartsaftale, men også, at reviderede tal for de danske skove og jorders drivhusgas-udledninger har reduceret opgørelsen af de samlede danske udledninger.[68]

Udbud af havvindmøller og energiøer

[redigér | rediger kildetekst]

På andre områder stødte regeringens planer for grøn omstilling dog på forhindringer. Et stort planlagt udbud af havvindenergi måtte opgives i december 2024, fordi ingen selskaber bød ind på planerne. Desuden måtte regeringen udskyde sine prestigeprojekter i form af energiøer i Nordsøen og på Bornholm, fordi det var svært at få dem finansieret hos private aktører.[69] I januar 2026 indgik de danske og tyske regeringer dog en aftale med den tyske regeringom at dele de forventede statslige omkostninger ved opførelsen af Energiø Bornholm proportionalt med landenes forventede el-efterspørgsel. Det betød, at Tyskland skulle betale ca. 70 % af udgifterne. Derefter indgik regeringen i begyndelsen af februar en aftale med et bredt folketingsflertal om etableringen af Energiø Bornholm, der ifølge aftalen skulle være funktionsklar i 2034.[70]

Uddannelsespolitik

[redigér | rediger kildetekst]

Universitetsreform

[redigér | rediger kildetekst]

Regeringen har ændret stort set hele uddannelsesområdet i form af en række forskellige forlig. I juni 2023 indgik den en aftale med SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af universitetsuddannelserne, som blandt andet indebar, at ca. 30 % af kandidatuddannelserne på universiteterne skulle forkortes fra 2-årige til at vare 1¼ studieår, samtidig med at de resulterende nye kandidatuddannelser skulle have et kvalitetsløft og få ekstra muligheder for senere videreuddannelse. Tilgangen til bacheloruddannelser på universiteterne skulle desuden beskæres med 8 % fra 2025. Formålet var at få flere unge til at søge ind på professionsuddannelser som de klassiske velfærdsuddannelser.[71]

Reform af folkeskoler og FGU

[redigér | rediger kildetekst]

I november 2023 indgik alle Folketingets partier en aftale om at tilføre flere penge til FGU-uddannelserne, som ifølge aftaleteksten var hovedvejen til videre uddannelse eller beskæftigelse for de 43.000 unge mellem 15 og 24 år, som stod udenfor enten uddannelses- eller arbejdsmarkedet. Samtidig fik institutionerne, der udbyder FGU, mere frie rammer.[72] I marts 2024 fulgte et folkeskoleforlig mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Hovedprincippet i aftalen var at reducere den centrale styring af folkeskolen, så flere beslutninger kunne træffes lokalt. De yngste elever fik en kortere skoledag og de ældste større valgfrihed til at påvirke deres skema. Desuden blev der frigivet midler til at investere i bedre faglokaler og flere fysiske bøger.[73]

Gymnasiereform og erhvervsrettede uddannelser

[redigér | rediger kildetekst]

I februar 2025 indgik regeringen en aftale med SF og Dansk Folkeparti om gymnasieuddannelserne. Ifølge aftalen skulle den hidtidige hf-uddannelse afskaffes fra 2030, hvor i stedet en ny toårig gymnasial uddannelse epx (erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse) skulle indføres. Den fik et generelt karakterkrav på 2 i snit fra grundskolen, hvor hf havde haft et krav på 4. Samtidig blev karakterkravet på de øvrige gymnasiale uddannelser (stx, htx og hhx) hævet fra 5 til 6. Epx blev i højere grad målrettet erhvervsuddannelser (EUD) end det gamle hf, men skulle også fortsat give adgang til videregående uddannelser, evt. efter supplering. Intentionen med reformen var at få flere unge ind på en gymnasial uddannelse, men samtidig sådan, at flere ville gennemføre den toårige epx og færre de treårige gymnasiale uddannelser. Samtidig afskaffedes 10. klasse udenfor efterskoleregi.[74] Måneden efter indgik regeringen en aftale med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet om de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. De fleste professionsuddannelser blev forkortet med ca. tre måneder, men aftalen tilførte samtidig uddannelserne ca. 2 mia. ekstra kroner til forbedring af kvaliteten, ikke mindst af praktikophold. Samtidig medførte aftalen oprettelse af 800 ekstra engelsksprogede uddannelsespladser på de såkaldte STEM-uddannelser udenfor København og Aarhus.[75]

Andre tiltag

[redigér | rediger kildetekst]

Trepartsaftale om lønløft til offentligt ansatte

[redigér | rediger kildetekst]

I december 2023 blev der indgået en trepartsaftale mellem regeringen, KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne om ekstraordinære lønløft til udvalgte grupper af offentligt ansatte, især i sundheds- og ældreplejen, pædagoger og socialpædagoger samt fængselsbetjente og andre ansatte i Kriminalforsorgen. Baggrunden var et ønske om at gøre det mere attraktivt at uddanne sig og søge arbejde indenfor disse brancher. Aftalen var meget usædvanlig, fordi den gik udenom den normale aftalemodel på det offentlige område, og det indgik derfor også i aftalen, at der var tale om en engangsforeteelse.[76][77]

Sundhedsreform

[redigér | rediger kildetekst]

I november 2024 blev regeringen enige med Danmarksdemokraterne, SF, Konservative og Radikale Venstre om en sundhedsreform. Blandt de vigtige elementer var en fusion af Region Sjælland og Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark for at skabe bedre lægedækning på Sjælland og øerne. Det blev også besluttet at oprette 17 nye sundhedsråd, hvor både regioner og kommuner har sæde, og reformen stillede flere økonomiske midler til rådighed, blandt andet til investeringer i sygehuse, udstyr, it og borgernære sundhedstilbud.[78]

Jobcentre

[redigér | rediger kildetekst]

I april 2025 blev der aftalt en beskæftigelsesreform mellem regeringen, Radikale, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance. Reformen blev kaldt den største på området i årtier. Den indebar en besparelse på 2,7 mia. kr. på den offentlige beskæftigelsesindsats. Kommunerne fik større frihed til selv at tilrettelægge deres indsats overfor ledige. Regeringen havde oprindelig ønsket at afskaffe jobcentrene helt, men i sidste ende blev det gjort frivilligt for de enkelte kommuner, om de ville opretholde de eksisterende centre. Aftalen var en såkaldt stemmeaftale og ikke et officielt forlig.[79][80]

Unges brug af sociale medier

[redigér | rediger kildetekst]

I november 2025 indgik regeringen en aftale med de Konservative og de Radikale, ifølge hvilken børn under 15 år fik forbud mod at bruge sociale medier. Dog kunne forældre give dispensation til, at deres børn kunne få adgang, hvis de var fyldt 13 år. Ordningen forventedes at træde i kraft i løbet af 2026. Myndighederne ville i denne forbindelse udvikle appen ALTid til brug ved aldersverificeringen.[81][82]

Folketingsvalget 2026 og afskedsbegæring

[redigér | rediger kildetekst]

Statsminister Mette Frederiksen udskrev 26. februar 2026 Folketingsvalget 2026 til afholdelse 24. marts 2026. Det var knap 3½ år efter det foregående folketingsvalg i 2022, og der skulle under alle omstændigheder udskrives valg i 2026. Ved valget gik alle tre regeringspartier tilbage med tilsammen ca. 10 % af stemmerne og 19 mandater - Socialdemokratiet mistede 12, Venstre 5 og Moderaterne 2.[83] Dagen efter indgav Mette Frederiksen regeringens afskedsbegæring, hvorefter den fortsatte som et forretningsministerium.[84]

Ministre i regeringen

[redigér | rediger kildetekst]
Nr.RessortområdeMinisterTiltrådt postenForlod postenPartiValgt som
1Statsminister Mette Frederiksen15. december 2022[fn 3]NuværendeSocialdemokratietMF
-Vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen15. december 202223. oktober 2023VenstreMF
 Troels Lund Poulsen23. oktober 2023NuværendeVenstreMF
2Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen15. december 202222. august 2023VenstreMF
 Troels Lund Poulsen (fungerende forsvarsminister)6. februar 20231. august 2023VenstreMF, fungerende forsvarsminister grundet Jakob Ellemann-Jensens sygemelding
 Troels Lund Poulsen22. august 2023NuværendeVenstreMF
3Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen15. december 2022NuværendeModeraterneMF
4Finansminister Nicolai Wammen15. december 2022[fn 3]NuværendeSocialdemokratietMF
5Økonomiminister Troels Lund Poulsen15. december 202222. august 2023VenstreMF
 Jakob Ellemann-Jensen22. august 202323. oktober 2023VenstreMF
 Troels Lund Poulsen23. oktober 202323. november 2023VenstreMF
 Stephanie Lose23. november 2023NuværendeVenstreRegionrådsformand for Region Syddanmark
6Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde15. december 2022NuværendeVenstreMF
7Justitsminister Peter Hummelgaard15. december 2022NuværendeSocialdemokratietMF
8Kulturminister Jakob Engel-Schmidt15. december 2022NuværendeModeraterneMF
9Erhvervsminister Morten Bødskov15. december 2022NuværendeSocialdemokratietMF
10Miljøminister (fra 29. august 2024 tillige minister for ligestilling) Magnus Heunicke15. december 2022NuværendeSocialdemokratietMF
11Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen15. december 202226. september 2025SocialdemokratietMF
 Kaare Dybvad Bek26. september 2025NuværendeSocialdemokratietMF
12Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye15. december 2022NuværendeSocialdemokratietMF
13Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek15. december 2022[fn 4]26. september 2025SocialdemokratietMF
 Rasmus Stoklund26. september 2025NuværendeSocialdemokratietMF
14Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus29. august 2024NuværendeSocialdemokratietMF
15Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen15. december 2022NuværendeVenstreMF
16Transportminister Thomas Danielsen15. december 2022NuværendeVenstreMF
17Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund15. december 2022NuværendeModeraterneErhvervskvinde
18Ældreminister Mette Kierkgaard15. december 20223. februar 2026ModeraterneMF
 Henrik Frandsen3. februar 2026NuværendeModeraterneMF
19Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard15. december 2022NuværendeModeraterneErhvervs- og organisationsmand
20Europaminister Marie Bjerre29. august 2024NuværendeVenstreMF
21Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde

23. november 2023 ændredes titlen til: minister for byer og landdistrikter, Kirkeminister og minister for nordisk samarbejde		 Louise Schack Elholm15. december 202223. november 2023VenstreMF
 Morten Dahlin23. november 2023NuværendeVenstreMF
22Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen29. august 2024NuværendeVenstreMF
23Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil15. december 202229. august 2024SocialdemokratietMF
 Sophie Hæstorp Andersen29. august 2024NuværendeSocialdemokratietOverborgmester
24Skatteminister Jeppe Bruus15. december 202229. august 2024SocialdemokratietMF
 Rasmus Stoklund29. august 202426. september 2025SocialdemokratietMF
 Ane Halsboe-Jørgensen26. september 2025NuværendeSocialdemokratietMF
25Digitaliseringsminister og minister for ligestilling

Fra 29. august 2024 udelukkende digitaliseringsminister		 Marie Bjerre15. december 202223. november 2023VenstreMF
 Mia Wagner23. november 20237. december 2023VenstreErhvervskvinde
 Marie Bjerre7. december 2023[85]29. august 2024VenstreMF
 Caroline Stage Olsen29. august 2024NuværendeModeraterneSærlig rådgiver
-Minister uden portefølje med henblik på ledelsen af de under Økonomiministeriet hørende forretninger Stephanie Lose9. marts 20231. august 2023VenstreRegionrådsformand for Region Syddanmark, udnævnt som aflastning for økonominister Troels Lund Poulsen.
-Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen15. december 202229. august 2024SocialdemokratietMF

Ændringer af regeringen

[redigér | rediger kildetekst]

6. februar 2023

[redigér | rediger kildetekst]

Grundet Jakob Ellemann-Jensens sygeorlov blev Troels Lund Poulsen udnævnt som fungerende forsvarsminister.[86]

9. marts 2023

[redigér | rediger kildetekst]

Stephanie Lose indtrådte i regeringen som "minister uden portefølje med henblik på ledelsen af de under Økonomiministeriet hørende forretninger" til aflastning af økonominister Troels Lund Poulsen, mens han også var fungerende forsvarsminister.[87]

1. august 2023

[redigér | rediger kildetekst]

Som følge af Jakob Ellemann-Jensens raskmelding ophørte Troels Lund Poulsen med at være fungerende forsvarsminister, og Stephanie Lose udtrådte af regeringen igen.[88]

22. august 2023

[redigér | rediger kildetekst]

Blot 3 uger efter Jakob Ellemann-Jensen vendte retur fra sin sygemelding foretages på hans foranledning en ændring af ministrenes ressortområder ved en kongelig resolution. Troels Lund Poulsen overtog som forsvarsminister, mens Jakob Ellemann-Jensen overtog som økonomiminister. Jakob Ellemann-Jensen fortsatte som vicestatsminister.[89]

23. oktober 2023

[redigér | rediger kildetekst]

Den 23. oktober 2023 annoncerede Jakob Ellemann-Jensen, at han forlader dansk politik, og i den forbindelse overtog Troels Lund Poulsen igen økonomiministeriet. Han blev samtidig udnævnt som vicestatsminister, og fortsatte yderligere som forsvarsminister.[90]

23. november 2023

[redigér | rediger kildetekst]

Efter at Troels Lund Poulsen var tiltrådt som ny formand for Venstre 18. november 2023, fulgte der en udskiftning af flere af Venstres ministre i regeringen 23. november:[91]

  • Stephanie Lose, næstformand i Venstre og regionsrådsformand for Region Syddanmark, blev ny økonomiminister efter Troels Lund Poulsen. Lund Poulsen fortsatte som forsvarsminister og vicestatsminister.
  • Mia Wagner, kendt i offentligheden fra tv-programmet Løvens Hule, afløste Marie Bjerre som digitaliserings- og ligestillingsminister. Wagner havde ikke tidligere været kendt som politiker, og da hun blev minister, havde hun kun været medlem af Venstre "i en uges tid."
  • Morten Dahlin, som netop var gået på barselsorlov fra Folketinget 20. november efter at have været politisk ordfører for Venstre, blev ny minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde i stedet for Louise Schack Elholm.

7. december 2023

[redigér | rediger kildetekst]

Mia Wagner forlader regeringen af helbredsmæssige årsager. Marie Bjerre genindtræder i regeringen som digitaliserings- og ligestillingsminister.[92]

29. august 2024

[redigér | rediger kildetekst]

Der gennemførtes en ministerrokade, hvor der oprettedes tre nye ministerier: Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med Torsten Schack Pedersen som minister, Ministeriet for Grøn Trepart med Jeppe Bruus som minister samt Ældreministeriet med Mette Kierkgaard, der fortsatte som ældreminister. Tillige blev der oprettet en post som Europaminister, som gik til Marie Bjerre, da Danmark overtager EU-formandskabet i 2025. Europaministeren betjenes af Udenrigsministeriet. Dan Jørgensen blev af Mette Frederiksen dagen før indstillet som ny, dansk EU-kommissær og posten som minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik blev nedlagt, og sager vedrørende udviklingssamarbejde blev henlagt under udenrigsministeren og sager vedrørende global klimapolitik blev henlagt under klima-, energi- og forsyningsministeren.[93][94][95] Som følge af rokaden blev Caroline Stage Olsen ny digitaliseringsminister, Rasmus Stoklund ny skatteminister og Sophie Hæstorp Andersen ny social- og boligminister. Hidtidig social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil udtrådte af regeringen som følge af rokaden.

26. september 2025

[redigér | rediger kildetekst]

Ved en miniministerrokade skiftede tre socialdemokratiske ministre plads[96]

  • Rasmus Stoklund flyttedes fra skatteministeriet til udlændinge- og integrationsministeriet
  • Kaare Dybvad Bek flyttedes fra udlændinge- og integrationsministeriet til beskæftigelsesministeriet
  • Ane Halsboe-Jørgensen flyttedes fra beskæftigelsesministeriet til skatteministeriet

3. februar 2026

[redigér | rediger kildetekst]

Ældreminister Mette Kierkgaard trak sig af private årsager og blev erstattet af Henrik Frandsen[97] .

Fodnoter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ Da regeringen tiltrådte var det med 89 mandater en de facto flertalsregering, da den foruden de 89 mandater også blev støttet af mindst 3 nordatlantiske mandater. Den 19. marts 2024 mistede regeringen dog sit indenrigspolitiske flertal, da Mads Fuglede meldte sig ud af Venstre.[1]
  2. ↑ Det bliver undertiden overset, at kulturministre ofte har været medlem af centrale regeringsudvalg i Danmark (fx kulturministre som Mimi Jakobsen og Brian Mikkelsen).[14]
  3. 1 2 Besad tidligere den samme ministerpost i regeringen Mette Frederiksen I siden den 27. juni 2019.
  4. ↑ Besad tidligere den samme ministerpost i regeringen Mette Frederiksen I siden d. 2. maj 2022.

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-reagerer-nu-paa-regeringens-situation-efter-mads-fugledes-exit
  2. ↑ https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-11-02-mette-frederiksen-udnaevnt-som-kongelig-undersoeger-indkalder-til-forhandlinger
  3. 1 2 Olivia Høj; Emil Eller (13. december 2022). "Mette Frederiksen: Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne går i regering sammen". dr.dk.
  4. ↑ Mahamad-Bakher Sabah: Den frie fugl er gået til angreb. Hvorfor bekæmper De Radikale den midterregering, de selv drømte om? Artikel på zetland.dk 27. januar 2023.
  5. ↑ Theodora Zander Renard; Emil Eller (13. december 2022). "Radikale er ude af regeringsforhandlinger: 'Jeg tror, vi kan gøre en større forskel ved at stå udenfor'". dr.dk.
  6. 1 2 Ansvar for Danmark. Det politiske grundlag for Danmarks regering (PDF), Statsministeriet, 14. december 2022, Wikidata Q115727854.
  7. ↑ Statsministeriet (15. december 2022). "Regeringen Mette Frederiksen II". Pressemeddelelse.
  8. ↑ Statsministeriet (15. december 2022). "Regeringen Mette Frederiksen II" (dansk). Pressemeddelelse. Hentet 15. december 2022.
  9. 1 2 Bohr, Jakob Kjøgx (15. december 2022). "Her er SVM-regeringens ministre". tv2.dk. Hentet 15. december 2022.
  10. ↑ Lund, Sine Riis (15. december 2022). "Sådan flytter regeringen rundt på ressortområder". Altinget. Hentet 15. december 2022.
  11. ↑ Jørgensen, Peter (15. december 2022). "Her er hele regeringens ministerhold". Politiken. Hentet 15. december 2022.
  12. ↑ Eller, Emil (15. december 2022). "Ni socialdemokrater mister ministerposter: 'Det var sjovere at køre her for 3,5 år siden'". dr.dk. Hentet 15. december 2022.
  13. ↑ Christensen, Maiken Brusgaard (15. december 2022). "Han havde opgivet ministerhåbet og var trukket i "hyggebuksen", da Løkke pludselig ringede". tv2.dk. Hentet 15. december 2022.
  14. ↑ Nielsen, Peter Heyn (2025). "Ministre og regeringers økonomiske ressourcer: Tager medlemmerne af de centrale regeringsudvalg fra resten og giver til sig selv?". Politica.
  15. ↑ Eller, Emil (15. december 2022). "Løkke hiver to ministre ind udefra: Den ene kender Christiansborg - den anden kender stofområdet". dr.dk. Hentet 15. december 2022.
  16. ↑ "Mette Frederiksen ærgrer sig over få kvinder i regeringen". Politiken. Ritzau. 15. december 2022. Hentet 15. december 2022.
  17. ↑ Lønstrup, Katrine Falk; Bruhn, Malte (15. december 2022). "Her er den nye regering: Ellemann skal være forsvarsminister – Løkke er udenrigsminister". Altinget. Hentet 15. december 2022.
  18. ↑ Overblik: Her er de vigtigste punkter i regeringsgrundlaget. Artikel på politiken.dk 14. december 2022.
  19. ↑ Alle nordatlantiske folketingsmedlemmer støtter regeringen. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 21. december 2025.
  20. ↑ Det kommer sjælden flertalsregering til at betyde for dansk politik. Artikel på nyheder.tv2.dk 15. december 2022.
  21. ↑ Engell: Regeringens flertal smuldrer. Artikel på ekstrabladet.dk 17. november 2023.
  22. ↑ Regeringen har sikret flertallet: Har aftale med Jon Stephensen. Artikel på berlingske.dk 20. november 2025.
  23. ↑ Regeringen mister sit eget flertal efter V-afhopper. Artikel på jyllands-posten.dk 19. marts 2024.
  24. ↑ Troels Lund glæder sig over at regeringen genvinder flertal. Artikel på berlingske.dk 5. august 2024.
  25. ↑ Regeringen har ikke længere dens eget flertal - nu hæver partier prisen for at hjælpe. Artikel på jyllands-posten.dk 6. september 2025.
  26. ↑ Nyt exit i Moderaterne: 'Alt andet lige en svækkelse af regeringen'. Nyhed på dr.dk 23. februar 2025.
  27. ↑ Endnu et folketingsmedlem forlader Moderaterne. Altinget.dk 23. februar 2025.
  28. ↑ Ekstra hjælp til fattige børnefamilier er ikke sikret med ny milliardaftale om inflationshjælp. Artikel på altinget.dk 10. februar 2023.
  29. ↑ Flertal stemmer ja: Nu er store bededag fortid som helligdag. Altinget.dk 28. februar 2025.
  30. ↑ Regeringskrisen topper dagen før store bededag, og det er "symptomatisk", vurderer analytiker. Artikel på nyheder.tv2.dk 25. april 2024.
  31. ↑ Aftale om skattelettelser for ti milliarder på plads. Nyhed på dr.dk 14. december 2023.
  32. ↑ Tofte, AfRitzauLine Rønn (2025-12-15). "Finansminister vil give soldater mere i løn ved overenskomstforhandlinger, men han har ikke ekstra penge med". DR. Hentet 2025-12-18.
  33. ↑ Her er hele regeringens 2030-plan. Altinget 8. november 2023.
  34. ↑ Wammen og regeringen opjusterer råderum med over 21 milliarder kroner. Ritzautelegram på berlingske.dk 19. februar 2025.
  35. ↑ "Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 148 (Alm. del) af 7. februar 2025" (PDF). www.ft.dk. Finansministeriet. 7. marts 2025.
  36. ↑ "Ny beregning afsløret: Kæmpe stigning i det økonomiske råderum". DR. 23. juni 2025.
  37. ↑ "Overblik: Her er regeringens økonomiske 2035-plan - Altinget". www.altinget.dk. 24. februar 2026.
  38. ↑ Gjerding, Sebastian (24. februar 2026). "SVM-regeringens økonomiske plan kridter banen op til folketingsvalg". Information.
  39. ↑ Mette Frederiksen vil genforhandle danskernes stigende pensionsalder. "Et frontalt opgør," vurderer analytiker. Altinget.dk 13. august 2024.
  40. ↑ Mette Frederiksen vil genvinde tabte vælgere med pensionsforslag: Nogle af dem savner noget socialdemokratisme. Altinget.dk 14. august 2025.
  41. ↑ Poul Schou (6. februar 2026). "fødevarecheck". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 7. februar 2026.
  42. ↑ Bredt flertal bag stram og ansvarlig finanslov for 2023. Finansministeriet 24. april 2023.
  43. ↑ Overblik: Her er hovedpunkterne i finansloven for 2023. Altinget 24. april 2023.
  44. ↑ Overblik over ny finanslov: Sådan vil bredt flertal bruge statens penge i 2024. Altinget 27. november 2023.
  45. ↑ Få overblikket: Det vil partierne bag finansloven bruge statens penge på i 2025. Altinget 22. november 2024.
  46. ↑ Regeringen har indgået finanslovsaftale med Konservative: "Vi er borgerlige stemmer, der arbejder". Artikel på altinget.dk 23. oktober 2025.
  47. ↑ Her er Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Altinget.dk 16. maj 2023.
  48. ↑ Danmark har fået et nyt forsvarsforlig. Altinget 28. juni 2023.
  49. ↑ Overblik: Her er alle punkterne i den nye forsvarsaftale. Altinget 1. maj 2025.
  50. 1 2 Koranafbrændingerne er på dagsordenen mandag, både i Danmark og i udlandet: 'Vi er muligvis på tærsklen til en ny diplomatisk krise'. Artikel på dr.dk 30. juli 2023.
  51. ↑ Udenrigsministeriet har aktiveret krisestab efter koranafbrændinger. Artikel på nyheder.tv2.dk 29. juli 2023.
  52. ↑ Efter forskellige meldinger om koranlov slår minister nu fast: Truslen mod vores sikkerhed var afgørende. Artikel på berlingske.dk 6. december 2023.
  53. ↑ Korankrisen er en forvrænget udgave af Muhammedkrisen. Analyse på altinget.dk 15. august 2023.
  54. ↑ Folketinget har vedtaget koranloven – hvad betyder den? Nyhed på dr.dk 8. december 2023.
  55. ↑ Professor: Grønland er ikke en del af rigsfællesskabet, når Trump går af. Artikel på politiken.dk 16. januar 2025.
  56. ↑ Trumps trussel tvinger Europa til smertefuld erkendelse: »Det er så ekstremt fundamentalt«. Artikel på politiken.dk 13. februar 2024.
  57. ↑ Totalt Trump-kaos – panikken breder sig hos USAs forbrugere. Artikel på berlingske.dk 14. april 2025.
  58. ↑ - Vi er tættere på fem end to procent af bnp på forsvar, siger Mette Frederiksen. Artikel på nyheder.tv2.dk 28. januar 2025.
  59. ↑ Danskere vil have sat stopper for baseaftale med USA. Artikel på berlingske.dk 16. marts 2025.
  60. ↑ Bredt flertal i Folketinget er enige: Amerikanske militærbaser er nu tilladt på dansk jord. Nyhed på dr.dk 11. juni 2025.
  61. 1 2 "Danmark får ros af EU-toppen for produktivt EU-formandskab". Berlingske. 19. december 2025.
  62. ↑ Lauritzen, Thomas (29. december 2025). "Det danske formandskabs resultater: Otte ting, der lykkedes - og to ting, der ikke gjorde - Altinget". www.altinget.dk.
  63. ↑ Sigrid Debois Reuss: I stormvejr har det danske EU-formandskab holdt Europa på sporet. Artikel i Politiken 1. januar 2026.
  64. ↑ K. U. Kommunikation (6. januar 2026). "USA vil "tage" Grønland: Derfor er sagen en diplomatisk ekstrem". nyheder.ku.dk.
  65. ↑ "LIVE: Storpolitisk drama mellem USA, Danmark og Grønland". DR. 3. februar 2026.
  66. ↑ Contreras, Jocelyn (21. januar 2026). "Trump says he won't use force to take Greenland | CNN" (engelsk).
  67. ↑ Den grønne trepartsaftale er landet: Få overblikket her. Altinget 18. november 2025.
  68. ↑ Regeringens plan består for første gang eksamen. Men Klimarådet understreger, at det kun er »en god mellemtid«. Artikel på information.dk 27. februar 2025.
  69. ↑ Det er ikke bare en fiasko, at ingen vil byde på dansk havvind. Det udstiller også et klimapolitisk paradoks. Artikel på altinget.dk 11. december 2024.
  70. ↑ Al-Naseri, Clara (3. februar 2026). "Bredt flertal indgår aftale om Energiø Bornholm". DR.
  71. ↑ Her er regeringens uddannelsesreform: Op mod hver tredje kandidatuddannelse skal kortes ned eller laves om. Altinget.dk 27. juni 2023.
  72. ↑ Et varigt millionløft og mindre kommunal medfinansiering: Få et overblik over FGU-aftalen. Altinget.dk 22. november 2023.
  73. ↑ Overblik: Her er de 33 punkter i den nye aftale om folkeskolen. Altinget.dk 19. marts 2024.
  74. ↑ Politisk aftale på plads: Ny gymnasieuddannelse, nyt karaktergennemsnit og farvel til 10. klasse. Nyhed på dr.dk 18. februar 2025.
  75. ↑ Egelund samler bredt flertal og lander stor uddannelsesreform: "Det er ægte historisk". Altinget.dk 26. marts 2025.
  76. ↑ Lønløft til sygeplejersker og pædagoger: Her er den nye trepartsaftale. Altinget.dk 4. december 2023.
  77. ↑ "Regeringen, FH, KL, Danske Regioner og Akademikerne er enige om udmøntningen af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår på 6,8 mia. kr. i 2026". fm.dk. 4. december 2023.
  78. ↑ Overblik: Her er den nye sundhedsreform. Altinget.dk 15. november 2025.
  79. ↑ Ungeløft og milliardbesparelse: Her er de 31 tiltag i ny jobreform. Altinget.dk 9. april 2025.
  80. ↑ Regeringen ville lukke jobcentrene – men nu må kommunerne selv bestemme. Altinget.dk 9. april 2025.
  81. ↑ "Regeringen indgår aftale om forbud mod sociale medier for unge". Berlingske. 7. november 2025.
  82. ↑ Nielsen, Silas Bay (7. november 2025). "Flere organisationer roser aftale om alderskrav på sociale medier". DR.
  83. ↑ SVM-regeringen ender under 40 procent af stemmerne. Ritzautelegram på kristeligt-dagblad.dk 25. marts 2026.
  84. ↑ Regeringen er gået af, så hvem bestemmer i Danmark? Artikel på tjekdet.dk 25. marts 2026.
  85. ↑ https://www.dr.dk/nyheder/politik/mia-wagner-udtraeder-af-regeringen-marie-bjerre-bliver-minister-igen
  86. ↑ "Ellemann går på orlov på ubestemt tid efter ildebefindende". Berlingske. Ritzau. 6. februar 2023. Hentet 23. oktober 2023.
  87. ↑ Statsministeriet (9. marts 2023). "Ændringer i regeringen marts 2023". Hentet 23. oktober 2023.
  88. ↑ Statsministeriet (31. juli 2023). "Vicestatsministeren og forsvarsministeren overtager igen ledelsen af Forsvarsministeriet". Hentet 23. oktober 2023.
  89. ↑ Schulz, Rasmus Bragh (22. august 2023). "Jakob Ellemann: Derfor stopper jeg i Forsvarsministeriet". Berlingske. Hentet 23. oktober 2023.
  90. ↑ Hagedorn, Maja (23. oktober 2023). "Ellemann-exit udløser udskiftning i regeringen". Altinget. Hentet 23. oktober 2023.
  91. ↑ Ida Meesenburg (23. november 2023), Den nye regeringsrokade er på plads med tre nye ministre, DR
  92. ↑ Astrup, Søren (7. december 2023). "Mia Wagner træder helt ud af regeringen efter alvorligt ildebefindende". Politiken. Hentet 7. december 2023.
  93. ↑ Regeringen præsenterer tre nye ministerier nyheder.tv2.dk 28. august 2024
  94. ↑ Dan Jørgensen udpeges som kandidat til EU-kommissærpost tv2.dk 28. august 2024
  95. ↑ Kongelig Resolution af 29. august 2024, Statsministeriet, tilgået den 29. august 2024
  96. ↑ Rokade i regeringen: Tre ministre skifter taburetter
  97. ↑ Svendsen, Anders Byskov (3. februar 2026). "Moderaterne skifter ud på ministerpost". DR.
Foregående: Danmarks regeringer Efterfølgende:
Regeringen Mette Frederiksen I
27. juni 2019 – 15. december 2022		 Nuværende
siden 15. december 2022
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Regeringen_Mette_Frederiksen_II&oldid=12248880"