lur

Lurer er støbt ved hjælp af en teknik kaldet a cire perdue ("med tabt voks"). Ved teknikken udføres lurdelene i voks med en indre og en ydre kappe af ler. Kappe og kerne holdes på plads af flere kernestøtter (små tynde søm) under støbeprocessen, hvor voksen bliver erstattet af bronze.

Lurer er støbt i enheder, der samles med muffer eller samlebånd, som også støbes fast, uden på hovedrørene. Teknikken med at støbe rør var kendt i antikken, men gik siden tabt for først at genopdages omkring ca. år 1400.

Lurer fungerer ligesom messingblæseinstrumenter (læbeblæseinstrumenter). Ved at puste og "summe" med læberne i det tragtformede mundstykke kan man spille naturtonerækken, som man kender det fra signalhorn eller jagthorn, ca. 8–10 toner.

Man ved ikke, hvad der har været spillet på lurerne, eller hvor dygtige bronzealderens musikere har været. Når to forskellige naturtoner spilles samtidig, dannes der dur- og mol-agtige samklange, som harmonerer godt med vor tids musikopfattelse. Faktisk bygger den vesterlandske musik på naturtonerækken, så det kan være vanskeligt for os at forstille sig, at man slet ikke har spillet tostemmigt – om ikke andet, så ved en fejltagelse? Men bronzealderfolket havde ikke nødvendigvis den samme opfattelse af musik, som vi har.

I Indien og i Kina findes der også læbeblæseinstrumenter, men traditionel indisk og kinesisk musik bygger slet ikke på naturtonerækken. Her spiller to instrumenter enten unisont (altså det samme samtidigt), eller de skiftes til at spille.

Betegnelsen lur er af nyere dato. Den blev anvendt af arkæologer i begyndelsen af 1800-tallet. Oprindeligt stammer udtrykket fra de islandske sagaer, hvori det hedder, at "krigerne kaldtes til kamp med luren". Dermed er betegnelsen ca. 1.500 år yngre end lurerne selv. Det var museumslederen Christian Jürgensen Thomsen, der i 1836 indførte betegnelsen lur i et museumskatalog.

Lurer findes afbildet på de såkaldte helleristninger – religiøse billeder, der blev indhugget i sten i bronzealderen. De er ikke ristet eller ridset, men hugget med en håndstor sten.

Luren symboliserer i det såkaldte lurmærke et dansk kvalitetsprodukt. Især har det været brugt som logo på dansk smør, men også på danske mejeriprodukter generelt.

• blæseinstrumenter
• messingblæseinstrumenter
• bronzealderen