Spring til indhold

Avignon

Avignon
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Avignon
Avignon is located in Frankrig
Avignon
Avignon
Kommunevåben for Avignon Avignons placering i Frankrig
Rådhuset i Avignon
Rådhuset i Avignon
LandFrankrig Frankrig
RegionImage Provence-Alpes-Côte d'Azur
DepartementVaucluse Vaucluse
ArrondissementAvignon
KantonHovedby for 4 cantoner
Interkommunal enhedCommunauté d'agglomération du Grand Avignon
BorgmesterCécile Helle (fra 2014)
Geografi
Koordinater43°57′00″N 4°49′01″Ø / 43.95000°N 4.81694°Ø / 43.95000; 4.81694
Højde (gns)19 m
Areal64,91 km²
Demografi
Indbyggere90.194
Befolkningstæthed1.390 indb./km²
Postnummer84000
INSEE-kode84007
Hjemmesidewww.avignon.fr
Kort over kommunen
Kort over kommunen

Avignon er en by i Sydfrankrig ved Rhônefloden i Provence, hvis historiske centrum siden 1995 har været optaget på UNESCO's verdensarvsliste. Byen har en særlig plads i europæisk kirkehistorie, da den efter pave Bonifacius 8.s nederlag til Filip 4. den Smukke blev valgt til sæde for pavedømmet, og i perioden 1309–1377 residerede syv paver i Avignon.[1]

Avignon-paverne var i høj grad afhængige af den franske konge og måtte blandt andet acceptere opløsningen af tempelherreordenen. Denne afhængighed blev et alvorligt knæk for pavernes europæiske anseelse, ikke mindst fordi det verdsliggjorte Avignon-pavedømme samtidig i vidt omfang benyttede sig af afladshandel og salg af kirkelige embeder. Kritikken voksede derfor betydeligt. Da paven i 1377 forsøgte at vende tilbage til Rom, udløste det et skisma, idet der fra 1378 til 1417 blev valgt paver både i Rom og i Avignon. Området forblev en del af Kirkestaten helt frem til 1791, da det blev indlemmet i Frankrig.[1]

Avignon ligger midt i Provence, hvor floden Durance løber ud i Rhonefloden.

Seværdigheder

[redigér | rediger kildetekst]

Mange turister kommer til byen for at opleve nogle af de mange seværdigheder som resterne af broen St. Bénezét, der når halvt ud i Rhonefloden, men som før forbandt Rhônes bredder med øen Barthelasse. Og se det store pavepalads med de gamle vægmalerier og ikke mindst den sandstenspudsede bymur omkring det indre Avignon, som smukt spejler sig i Rhonefloden.

Teaterfestival

[redigér | rediger kildetekst]

I juli afholdes den traditionelle teaterfestival med teatergrupper og kunstnere fra hele Europa. De traditionelle teatergrupper viser deres stykker i teatrene i byen, mens de alternative grupper kan opleves på gaderne og på pladserne. Der er alle slags artister og dansere, portrætmalere og mennesker, der har malet sig og står så stille, at folk tror de er statuer - og ikke mindst kan man støde på traditionelle mimere, som lader som om de er inde i en usynlig kasse.

  1. 1 2 Ulff-Møller, Paul (2016). "Avignon". I Jensen, Grethe (red.). Gads Historieleksikon (5. udgave). Gads Forlag. s. 41. ISBN 9788712054399. OCLC 957388478.
Spire
Denne artikel om Frankrigs geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.