Spring til indhold

Sepp Piontek

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sepp Piontek
Image
Piontek i 2011. Foto: Lars Schmidt
Personlig information
Kæle-/øgenavnSepp Rediger på Wikidata
FødtJosef Emanuel Hubertus Piontek Rediger på Wikidata
5. marts 1940 Rediger på Wikidata
Wrocław, Polen Rediger på Wikidata
Død18. februar 2026 (85 år) Rediger på Wikidata
Odense, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
BopælBlommenslyst (til 2026) Rediger på Wikidata
Højde181 cm Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFodboldtræner, fodboldspiller Rediger på Wikidata
Deltog iEuropamesterskabet i fodbold 1988,
Europamesterskabet i fodbold 1984 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFodboldens Hall of Fame (2011),
Årets fodboldtræner i Danmark (1983),
Bundesverdienstkreuz (1986) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Josef Emanuel Hubertus Piontek, bedst kendt som Sepp Piontek (født 5. marts 1940 i Breslau, død 18. februar 2026[1]) var en tysk fodboldspiller og fodboldtræner, som blandt andet var træner for det danske herrelandshold. Han blev i 2011 indlemmet i Fodboldens Hall of Fame.[2]

Spillerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Piontek startede med at spille fodbold som 9-årig for VfL Germania Leer (de). Han spillede fra 1963 til 1972 203 Bundesliga-kampe for SV Werder Bremen.[3][4] Han startede egentlig som angriber, men blev tidligt i karrieren omskolet til forsvarsspiller.[3] Her vandt han i 1965 det tyske mesterskab og DFB-Pokalen i 1961. Han spillede også seks kampe på det vesttyske landshold.[5]

Trænerkarriere

[redigér | rediger kildetekst]

Efter at være stoppet som spiller, blev han træner for sin tidligere klub SV Werder Bremen. I 1975 skiftede han til Fortuna Düsseldorf, som han trænede i en enkelt sæson. Derefter blev han landstræner for Haiti (de), som han næsten fik kvalificeret til VM i fodbold 1978.[4]

Derefter vendte han tilbage til Tyskland, hvor han trænede FC St. Pauli.[6] På trods af klubbens økonomiske problemer førte han dem til en sjetteplads.[7][8] Han blev tilbudt jobbet som cheftræner for det amerikanske hold Philadelphia Fury (en), men afviste det.[8] Han forlod St Pauli efter en enkelt sæson, da holdet mistede sin spillerlicens og blev tvangsnedrykket til Oberligaen.[4]

Danmarks landsholdstræner

[redigér | rediger kildetekst]

Piontek blev i 1979 træner for det danske landshold. Han besad stillingen igennem 115 landskampe, hvoraf han vandt 52, indtil 1990.[9] Denne periode er blevet kendt som et vendepunkt i dansk fodbold,[10] og Sepp Piontek er tilskrevet en stor del af æren for den genrejsning af dansk fodbold. Han var med til at skabe en professionel attitude til fodbolden, hvor han blandt andet indførte regelmæssig søvn- og kostregler.[3]

Ved kvalifikationen til VM i fodbold 1982 fik Danmark 4 sejre og 4 nederlag, inklusiv en sejr over Italien. Det var dog ikke nok til at kvalificere sig, men det viste at det danske landshold var i forbedring.[3]

Under kvalifikationen til EM i fodbold 1984, slog Danmark England 1-0 på et straffespark af Allan Simonsen.[11] Danmark kvalificerede sig på Englands bekostning, hvilket var den første turnering for Danmark siden 1964. Ved turneringen nåede Danmark semifinalen, hvor man i en straffesparkskonkurrence tabte til Spanien.[12]

To år senere formåede Piontek at kvalificere Danmark til det første VM nogensinde. For anden turnering i træk, blev Danmark slået ud af Spanien 5-1.[13]

Ved EM i fodbold 1988 blev Danmark endnu engang kvalificeret med sejre over Finland og Wales, samt 2 uafgjorte mod Tjekkoslovakiet.[14] Ved selve turneringen tabte Danmark dog alle tre gruppekampe.[15]

Piontek sagde i april 1990 op som Danmarks landstræner, efter at det stod klart, at Danmark ikke ville kvalificere sig til VM i fodbold 1990. Han overvejede at forlænge kontrakten, men da han af Ekstra Bladet blev beskyldt for skattesvindel, valgte han at sige op.[3][16]

På trods af at han ikke længere var landstræner, har han ofte fået en del af æren for guldet ved EM i 1992. I 1983 blev han kåret til Årets Træner i Danmark.

Senere karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Senere blev han landstræner for Tyrkiet.[17] På trods af at Tyrkiet ikke formåede at kvalificere sig til nogen slutrunder, var han med til at forny tyrkisk fodbold, på samme måde som i Danmark.[18]

I 1995 vendte han tilbage til Danmark for at blive træner i AaB, hvor han var i en enkelt sæson, og blev den første træner for et dansk hold i Champions League. AaB havde godt nok tabt play-off kampen til ukrainske Dynamo Kiev, men efter en korruptionsdom blev Dynamo Kiev smidt ud, og AaB kunne tage deres plads.[19] I 1995-96 sæsonen endte AaB på en skuffende femteplads, og det resulterede i Pionteks fyring.[19]

Den efterfølgende sæson trænede Piontek Silkeborg IF, hvor han i 1998 vandt sølvmedaljer. Han stoppede som træner i 1999 af hensyn til sit helbred.[3] Sepp Piontek var endvidere landstræner for det grønlandske fodboldlandshold.[20] I sine senere år holdt han foredrag om lederskab med baggrund i sine erfaringer fra fodboldverdenen.[21] Senere var han deltidstræner for det danske oldboys landshold.[22]

Piontek er født i Breslau (nuværende Wrocław) i 1940, der på daværende tidspunkt var en del af Tyskland. I dag ligger det i Polen.

I 2010 medvirkede han i samtalebogen VM-Bosserne, der (blandt andet) handler om VM-deltagelse, sammen med to andre, der har opnået kvalifikation: Morten Olsen og Bo Johansson. Bogen udkom på Forlaget Turbulenz.

Sepp Piontek boede sammen med sin kone, Gitte Piontek, i Blommenslyst nær Odense.[20] De havde en datter sammen, Stephanie, født 1985.

Piontek beskrev sig selv som 55% dansk og 45% tysk, og både når han talte tysk og dansk, bar det præg af det andet sprog.[23][24]

  1. Jensen, Jimmi Willemoes (19. februar 2026). "Sepp Piontek er død". Ekstra Bladet. Hentet 19. februar 2026.
  2. "Optaget i Hall of Fame to gange". TV2 Danmark. 19. februar 2026. Hentet 19. februar 2026.
  3. 1 2 3 4 5 6 Marco De Los Reyes (19. februar 2026). "Nekrolog: Sepp forvandlede dansk fodbold for altid". Danmarks Radio. Hentet 19. februar 2026.
  4. 1 2 3 "Sepp Piontek: Werder-Legende und Wahl-Däne" (tysk). Norddeutscher Rundfunk. 5. marts 2010. Arkiveret fra originalen 3. november 2025. Hentet 3. november 2025.
  5. Arnhold, Matthias (1. oktober 2015). "Josef "Sepp" Piontek - International Appearances". Rec.Sport.Soccer Statistics Foundation. Hentet 9. oktober 2015.
  6. "„Seppl" Piontek hat die Ärmel hochgekrempelt" (PDF) (tysk). Hamburger Abendblatt. 8. august 1978. Hentet 9. marts 2021.
  7. "Finanz-Kollaps bei St. Pauli?" (PDF) (tysk). Hamburger Abendblatt. 21. november 1978. Hentet 15. marts 2021.
  8. 1 2 "Nicht nach Philadelphia: Piontek bleibt in Hamburg" (PDF) (tysk). Hamburger Abendblatt. 7. december 1978. Arkiveret fra originalen (PDF) 6. april 2023. Hentet 15. marts 2021.
  9. "En del af fodboldens Hall of Fame". Danmarks Radio. 19. februar 2026. Hentet 19. februar 2026.
  10. Morten Bruun (19. februar 2026). "Enorm indflydelse på landsholdet og samfundet". TV2 Danmark. Hentet 19. februar 2026.
  11. "I 1983 var det Allan Simonsen, der blev aftenens helt på Wembley". Information. 6. juli 2021. Hentet 19. februar 2026.
  12. Smyth, Rob; Eriksen, Lars (13. oktober 2009). "The forgotten story of ... Danish Dynamite, the Denmark side of the mid-80s". The Guardian. London.
  13. "VM1986: Danmark-Spanien 1-5". Danmarks Radio. 22. marts 2007. Hentet 19. februar 2026 via Ritzau.
  14. 1988 Qualification group D - Uefa
  15. "Landstræner fra 1979-1990". Tv2 Danmark. 19. februar 2026. Hentet 19. februar 2026.
  16. ""Jeg kunne have skudt Preben. Hvis jeg havde haft en pistol": Sepp Piontek har fortalt sin sidste anekdote". Politiken. 19. februar 2026. Hentet 20. februar 2026.
  17. McCarra, Kevin (7. oktober 2003). "German foundation beneath Turkey's rise to greatness". The Guardian. Hentet 26. marts 2020.
  18. Mamrud, Roberto (1. oktober 2015). "Josef "Sepp" Piontek - International Matches as Coach". Rec.Sport.Soccer Statistics Foundation. Hentet 9. oktober 2015.
  19. 1 2 "Sepp Piontek er død: Husker du hans turbulente tid i AaB?". TV2 Nord. 19. februar 2026. Hentet 19. februar 2026.
  20. 1 2 "Pionteks karriere i fodboldens verden". TV2 Danmark. 19. februar 2026. Hentet 19. februar 2026.
  21. "Sepp Piontek". TTbooking. Hentet 19. februar 2026.
  22. "Pionteks karriere i fodboldens verden". TV2 Danmark. 19. februar 2026. Hentet 19. februar 2026.
  23. "Der Bayer und der Ostfriese – beide arbeiteten früher in der Hansestadt". Hamburger Abendblatt (tysk). 11. juni 1986. Arkiveret fra originalen (PDF) 11. maj 2024.
  24. "Sepp Piontek fylder 80 og fortæller fodboldanekdoter". TV2 Fyn on youtube.com. 6. marts 2020. Hentet 8. marts 2021.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]