Spring til indhold

Theresa Scavenius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Theresa Scavenius
Image
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
1. november 2022  24. marts 2026
ValgkredsNordjyllands Storkreds
Personlige detaljer
Født26. juli 1984 (41 år)
Svendborg, Danmark
Politisk partiGrønne Demokrater (2024-)
Alternativet (2017-2020 og 2022-2023)
Radikale Venstre (2016-2017)
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
BeskæftigelseForsker i klimapolitik
ArbejdsgiverAalborg Universitet
Links
www.theresascavenius.dk
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Theresa Birgitta Brønnum Scavenius[1] (født 26. juli 1984 i Svendborg)[2] er en dansk forsker og politiker som var været medlem af Folketinget fra 2022 til 2022. Hun blev valgt for Alternativet, men blev ekskluderet fra Alternativets folketingsgruppe 17. september 2023 og meldte sig efterfølgende ud af partiet 21. september. Scavenius meddelte 20. august 2024 at hun ville stifte et nyt parti med navnet Grønne Demokrater.

Hun er lektor ved Aalborg Universitet København med klimapolitik som sit forskningsområde. Hun har tidligere været medlem af Radikale Venstre (2016-17) og Alternativet (2017-20). Hun var folketingskandidat for Alternativet i Nordsjælland ved Folketingsvalget 2019, men blev ikke valgt ind.

Scavenius var kandidat til næstformandsposten i Radikale Venstre i 2017 og til formandsposten i Alternativet i 2020, men blev ikke valgt til nogen af posterne. 6. marts 2021 stiftede hun partiet "Momentum".[3] Kort før folketingsvalget 1. november 2022 vendte hun tilbage til Alternativet og blev valgt i Nordjyllands Storkreds med 1.081 personlige stemmer.

Efter intern uro i Alternativet indstillede de fem øvrige medlemmer af partiets folketingsgruppe i september 2023 til Alternativets hovedbestyrelse at Theresa Scavenius skulle ekskluderes fra partiet. Indstillingen blev ikke imødekommet, men Scavenius blev 17. september 2023 med hovedbestyrelsens opbakning frataget alle ordførerskaber og udvalgsposter i Folketinget, ligesom hun ikke længere måtte udtale sig på partiets vegne.[4]

Theresa Scavenius er gennem sin mor oldebarn af Fergus Roger Scavenius, der var lillebror til tidligere statsminister Erik Scavenius.[5]

Scavenius er student fra Christianshavns Gymnasium. I 2005 begyndte hun at studere tysk på Københavns Universitet og skrev sit bachelorprojekt om Thomas Mann i 2007. Hun studerede efterfølgende statskundskab, også på Københavns Universitet, og blev færdig i 2011. I 2014 forsvarede hun sin ph.d. Moral Responsibility for Climate Change: A Fact-Sensitive Political Theory.[6]

Akademisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Theresa Scavenius har været lektor ved Aalborg Universitet (AAU) siden 2017, og har klimapolitik som sit forskningsområde.[7] Hun arbejder på Institut for Planlægning på universitetets afdeling i København. I december 2017 blev hun udnævnt til en af 10 yngre AAU-talenter og tildelt et treårigt forskningsstipendium på i alt 3 mio. kr.[8] Hendes forskningsprojekt har titlen Institutional mediation, emergent technologies and green transition paths.[9]

I 2017 var hun sammen med Christian Rostbøll redaktør på bogen Compromise and Disagreement in Contemporary Political Theory,[10][11] og i 2018 redaktør på bogen Institutional Capacity for Climate Response: A New Approach to Climate Policy sammen med Steve Rayner.[12][13] Hun udgav i 2019 bogen Political Responsibility for Climate Change: Ethical Institutions and Fact-Sensitive Theory.[14][6]

Scavenius var en af 301 danske forskere, der i maj 2018 skrev under på et debatindlæg i Politiken, hvor de opfordrede politikerne til at prioritere en mere ambitiøs klimapolitik over økonomisk vækst.[15][16] Hun har været brugt som klimaekspert af danske medier og har deltaget i den offentlige debat.[5]

Politisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]
Image
Scavenius ved folketingets åbning 2025

Theresa Scavenius var medlem af det Radikale Venstre fra 2016 til 2017. I september 2017 stillede hun op som kandidat til næstformandsposten for partiet, men modtog ved valget 22 stemmer mod Camilla Kampmanns 52 og vinderen Bitten Schjødts Kjærs 225 stemmer.[17] Hun meldte sig efterfølgende ud af partiet.[18]

Scavenius meldte sig ind i Alternativet i december 2017, og var kandidat i Nordsjællands storkreds ved folketingsvalget i 2019.[19] Hun udtalte at hun stillede op, fordi hun var "dybt frustreret" over den danske klimapolitik, som hun opfattede som uambitiøs.[20] Scavenius blev ikke valgt, da Alternativet ikke vandt nogen pladser i Nordsjællands storkreds. Hun fik 1.267 stemmer, hvilket var flest blandt alle partiets kandidater i storkredsen. Folketingsmedlem Christian Poll fulgte efter med 1.162 stemmer.[21] [22]

I december 2019 meddelte hun, at hun var kandidat til at blive politisk leder af Alternativet, efter at grundlægger Uffe Elbæk meddelte, at han ville træde tilbage i februar 2020.[23] Før hun annoncerede sit kandidatur, var hun i medierne blevet betragtet som en af de sandsynlige kandidater.[19][24][25][26] Efter to afstemningsrunder tabte hun til Josephine Fock, som fik 936 mod Scavenius' 668 stemmer.[27]

Image
Scavenius på folketingets talerstol i oktober 2025

I marts 2020 meldte Scavenius sig ud af Alternativet. På sin Facebookside skrev hun, at hun med sin udmeldelse havde "taget konsekvensen af partiets de facto opløsning", med reference til den krise som valget af Fock havde skabt, hvori fire ud af partiets fem folketingsmedlemmer, inklusiv Elbæk, forlod partiet.[28]

6. marts 2021 offentliggjorde Scavenius lanceringen af et nyt parti-projekt "Momentum".[29][30] Partiet lykkedes dog aldrig at få indsamlet de nødvendige vælgererklæringer til at blive optillingsberrettigede til et folketingsvalg og fik ved kommunalvalget i november 2021 lidt under 3000 stemmer i København.[31] Partiet offentligegjorde på sin hjemmeside 9. marts 2022 at det ville gå i dvale.[32]

Siden Momentum blev sat på vågeblus, har Scavenius forladt projektet til fordel for Alternativet og blev ved Folketingsvalget 2022 valgt for partiet i Nordjyllands Storkreds med 1.081 personlige stemmer.

I forbindelse med folketingsvalgkampen i 2019, modtog Scavenius donationer på 300.000 kr. til sin kampagne, herunder 50.000 kr. fra en investor og 50.000 kr. fra en tidligere højststående ansat i investeringsbanken Goldman Sachs. Donationerne skabte debat, fordi kritikere i Alternativet mente, at pengene var "snavsede", og fordi Alternativet har et politisk mål om at fjerne penge fra politik.[33][34] Hun svarede på kritikken ved at sige at hendes donorer mente hun "står for noget særligt".[35] I februar 2020 anklagede frivillige, der havde arbejdet med hende under folketingsvalgkampen, Theresa Scavenius for at mangle "empati og ydmyghed", hvilket var et billede hun ikke kunne genkende.[36]

I forbindelse med, at Scavenius i april 2023 kritiserede Christiansborg for at være præget af en mobbekultur, udtalte Anders Storgaard, tidligere landsformand for Konservativ Ungdom, at han havde "oplevet hende som værende en af de absolut værste i dansk politik og i debatter, når det kommer til adfærd overfor andre debattører. Jeg oplever, at hun har rullet med øjnene. Hun gør nar af politiske modstandere, og hun har generelt en enormt grov tone." Dette var baseret på en enkelt debat mellem Storgaard og Scavenius. Til kritikken udtalte Theresa at "Hvis Anders har oplevet, at jeg har været for hård, så vil jeg godt undskylde for det."[37]

I september 2023 fik Scavenius frataget alle ordførerposter og blev ekskluderet af Alternativets folketingsgruppe. Ifølge gruppeforperson Helene Liliendahl Brydensholt har Alternativets folketingsgruppe oplevet, at Scavenius har udvist modvillighed mod at samarbejde og været 'grov' over for medarbejdere og gruppemedlemmer.[38] Scavenius afviser selv alle anklager om samarbejdsproblemer. Hendes daværende politiske assistent udtalte om anklagerne "Det er overhovedet ikke et billede, jeg kan genkende – både vedrørende mit eget arbejde med Theresa, hvilket har været rigtig godt, og heller ikke et billede jeg kan genkende fra mine kolleger. Theresa og folketingsgruppen kunne på fin vis være gået hver til sit baseret på de uenigheder, de har haft. Det handler om uenigheder og samarbejdsproblemer og ikke om os medarbejdere".[39]

Konfliktmægleren som Alternativet havde bedt om at mægle i konflikten mellem Scavenius og den øvrige folketingsgruppe mente ikke at problemerne skyldtes Scavenius, men pegede i steder på interne forhold og magtkampe i partiet.[40]

21. september 2023 meldte Scavenius sig ud af Alternativet som følge af eksklusionen fra folketingsgruppen.[41] Hun lancerede partiet Grønne Demokrater 20. august 2024.[42]

  1. "Theresa Birgitta Brønnum Scavenius". Aalborg Universitet. 21. december 2019. Hentet 21. december 2019.
  2. Theresa Scavenius (ALT), Folketinget, 22. august 2023, hentet 13. september 2023
  3. "Tidligere medlem af Alternativet starter nyt grønt parti - Altinget". www.altinget.dk. 2021-03-07. Hentet 2026-03-15.
  4. Laura Kirkebæk-Johansson (17. september 2023), Alternativet smider Theresa Scavenius ud af folketingsgruppen, DR, hentet 17. september 2023
  5. 1 2 Nissen, Marie (21. december 2019). "En ny Scavenius vil til magten: Kendt klimapolitisk forsker stiller op som formandskandidat for Alternativet". Politiken. Hentet 21. december 2019.
  6. 1 2 "Om Theresa". Theresa Scavenius. Arkiveret fra originalen 21. december 2019. Hentet 21. december 2019.
  7. Nissen, Marie (21. december 2019). "Theresa Scavenius vil være Alternativets leder: »Hvorfor var det så crazy?«". Politiken. Hentet 21. december 2019.
  8. "Her er de 10 nye AAU-talenter". Aalborg Universitet. 20. december 2017. Hentet 21. december 2019.
  9. "The Team". Green Transition Paths (engelsk). Hentet 21. december 2019.
  10. "Compromise and Disagreement in Contemporary Political Theory". Routledge (engelsk). Hentet 21. december 2019.
  11. "Compromise and Disagreement in Comtemporary Political Theory". Københavns Universitet (engelsk). Hentet 21. december 2019.
  12. "Institutional Capacity for Climate Change Response: A New Approach to Climate Politics". Routledge (engelsk). Hentet 21. december 2019.
  13. Grønbech, Dan (24. februar 2018). "Dansk forsker: klimavaner skal med ind i stemmeboksen, hvis de skal rykke noget". DR. Hentet 21. december 2019.
  14. "Political Responsibility for Climate Change: Ethical Institutions and Fact-Sensitive Theory". Routledge (engelsk). Hentet 21. december 2019.
  15. 301 danske forskere (11. maj 2018). "Klimaopråb: Politikerne spiller hasard med vores fremtid". Politiken. Hentet 21. december 2019.
  16. "301 forskere i fælles opråb: Danmark er langt fra klimamål". DR. Ritzau. 12. maj 2019. Hentet 21. december 2019.
  17. "De Radikale genvælger landsformand". Fyens Stiftstidende. Ritzau. 17. september 2017. Hentet 21. december 2019.
  18. "Ny kandidat på banen: Scavenius vil være Uffe Elbæks afløser". DR. 21. december 2019. Hentet 21. december 2019.
  19. 1 2 Agger, Renna (17. december 2019). "Her er fire bud på en ny leder i Alternativet". Politiken. Hentet 21. december 2019.
  20. Wisbech, Solveig; Valdimarsson, Emil (1. juni 2019). "»Dybt, dybt frustreret klimaforsker« vil i Folketinget: Jeg kan ikke blive i rollen som videnskabelig ekspert, hvis jeg vil ændre verden". Politiken. Hentet 21. december 2019.
  21. "Folketingsvalg onsdag 5. juni 2019". Danmarks Statistik. 12. juni 2019. Hentet 21. december 2019.
  22. "Christian Poll (ALT)". Folketinget. 4. juli 2019. Hentet 21. december 2019.
  23. "Forsker i klimapolitik vil være Uffe Elbæks afløser". TV2. ritzau. 21. december 2019. Hentet 21. december 2019.
  24. "Kommentator: Nordqvist ikke nødvendigvis favorit". Berlingske. Ritzau. 19. december 2019. Hentet 21. december 2019.
  25. Trads, David (19. december 2019). "David Trads: Her er et offensivt bud på ny leder af Alternativet". Altinget. Hentet 21. december 2019.
  26. Reimar, Morten (18. december 2019). "Forfatter bag ny bog om Uffe Elbæk: Her er fem bud på hans efterfølger". Altinget. Hentet 21. december 2019.
  27. Scheel, Agnete Finnemann (1. februar 2020). "Josephine Fock er Alternativets nye politiske leder". DR. Hentet 1. februar 2020.
  28. Tidligere formandskandidat melder sig ud af Alternativet. Artikel på politiken.dk 31. marts 2020.
  29. Nyt klimaparti: Vi er en samling meget forskellige mennesker, der alle har forskellige perspektiver på klimakrisen - politiken.dk
  30. "Klimabevægelsens nye klæder - Konfront". Arkiveret fra originalen 27. november 2022. Hentet 27. november 2022.
  31. Tak! — Momentum
  32. Momentum i dvale — Momentum
  33. Arnfred, Carl Emil; Kjeldtoft, Sebastian Stryhn (15. marts 2019). "Donation skaber røre i Alternativet: To erhvervsfolk har foræret kandidat 100.000 kroner". Politiken. Hentet 21. december 2019.
  34. Arnfred, Carl Emil; Kjeldtoft, Sebastian Stryhn (21. december 2019). "Alternativet vil forbyde alle donationer over 1.000 kroner – bare ikke endnu". Politiken. Hentet 16. marts 2019.
  35. Arnfred, Carl Emil; Kjeldtoft, Sebastian Stryhn (14. marts 2019). "Theresa Scavenius: »Pointen er, at jeg står for noget særligt«". Politiken. Hentet 21. december 2019.
  36. "Nu er den gal igen: Skandale-Scavenius". EB. 13. september 2023. Hentet 13. april 2023.
  37. "Politikere kan ikke genkende mobbekultur". DR. 19. april 2023. Hentet 19. april 2023.
  38. "Scavenius langer ud efter partitoppen: Et forsøg på karaktermord". EB. 18. september 2023. Hentet 18. september 2023.
  39. "Ansat i Alternativet genkender ikke grov behandling fra Scavenius - TV 2". nyheder.tv2.dk. 2023-09-20. Hentet 2026-03-19.
  40. Mette Pabst; Anders Byskov Svendsen (21. september 2023), Interne mails fra Alternativet afslører: Mægler så ikke Scavenius som problemet, DR, hentet 21. september 2023
  41. August Olaf Jersild (21. september 2023), Theresa Scavenius melder sig ud af Alternativet, DR, hentet 21. september 2023
  42. Niels Christian Juul Dejgaard (20. august 2024), Eks-alternativist og løsgænger stifter nyt parti, DR