Artemis I

Orion-rumkapslen fra Artemis I eftre landingen i Stillehavet den 11. december 2022.

Rumkapslen Orion i Stillehavet

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Rumkapslen Orion under missionen Artemis I. Jorden og Månen ses i baggrunden. Efter 25 dage i rummet landede den ubemandede rumkapsel i Stillehavet.

Rumkapslen Orion

Af JSC/NASA.

Licens: NASA

Artemis I var den første opsendelse i rumprogrammet Artemis, samt den første opsendelse med måneraketten Space Launch System (SLS).

Formålet med den vellykkede opsendelse var at afprøve SLS-raketten og at sende rumkapslen Orion i kredsløb om Månen.

Artemis I var startskuddet i det program, der skal sikre, at USA igen bringer mennesker til Månen. Sidst det skete var i 1972 med Apollo-17, der var en del af rumprogrammet Apollo.

Artemis I
Besætning	Ingen
Opsendelse:	16.11.2022
Landing:	11.12.2022
Varighed:	25 dage og ca. 11 timer
Tilbagelagt afstand:	2,1 mio. km.
Månelandingssted:	-
Tid på Månens overflade:	-
Antal månevandringer:	-
Måneprøve hjembragt:	-

Afprøvning af Orion-kapslen

Toppen af SLS-raketten får monteret Orion-kapslen med redningstårnet i VAB-samlehallen på Kennedy-rumcenteret.

Space Launch System

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Udover afprøvningen af SLS-raketten var opsendelsens primære formål at afprøve rumkapslen Orion under turen ud og hjem fra Månen, særligt dens varmeskjold ved landingen på Jorden.

Udsat af orkaner og tekniske udfordringer

Toppen af SLS-raketten med Orionkapslen gemt bag et beskyttende skjold under opsendelsen.

SLS-raket.

Af Ukendt/NASA.

Licens: NASA Images and Media Usage Guidelines

Rumkapslen Orion blev monteret i toppen af blok 1 SLS-raketten den 20. okt. 2021, og den 17. august 2022 blev raketten rullet ud til affyringsrampe 39B på Kennedy-rumcenteret i Florida.

Efter udsættelser pga. af et par orkaner og to opsendelsesforsøg, som blev afbrudt af bl.a. en brintlækage under tankningen, blev Artemis I opsendt den 16. november 2022 kl. 06:47 UTC.

25 dage i rummet

Efter opsendelsen blev øverste trin frigivet fra SLS-raketten og sendt ud mod Månen via den satellitbane, der kaldes trans-lunar injection (TCI), på dansk kaldet Måneoverførselskredsløb.

Trinnets hovedmotor blev affyret, inden rumkapslen Orion blev frigivet sammen med 10 CubeSats. De små Satellitterne omfattede både forskning og teknologidemonstrationer. Efter frigivelsen foldede Orion-kapslen sin solpaneler ud.

Rundt om Månen

Den 21. november fløj Orion-kapslen for første gang forbi Månen og gik ind i en retrograd bane (Distant Retrograde Orbit – DTO) i seks dage, hvorefter den endnu en gang fløj forbi Månen den 5. december 2022.

Orion fløj forbi 130 km over Månens overflade, og da den var længst væk fra Jorden, var afstanden 432.210 km.

Månen og Orionkapslens servicemodeul fotograferet på missionens 20. dag, 5. december 2022.

Artemis I

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Hjemme igen

Rumkapslen Orion lander med faldskærme i Stillehavet den 11. december 2022.

Artemis I

Af NASA/NASA.

Licens: NASA

Efter at være kommet tilbage til Jorden frigav Orions dens servicemodul (bygget i Europa). Det blev bremset i Jordens atmosfære af sit varmeskjold landede i Stillehavet via tre faldskærme den 5. december 2022.

Landingen fandt sted præcist 50 år efter, at de sidste mennesker landede på Månen i Apollo-17.

Erfaringer fra Artemis I

Med Artemis I lærte NASA meget om Space Launch System og rumkapslen Orion. Dette er de følgende fire år blev brugt og implementeret under forberedelsen af den første bemandede Artemis-flyvning, Artemis II.

Orions varmeskjold

NASA lærte, at Orions varmeskjold fungerede fint ved hastigheder på 40.000 km/t og temperaturer på 2.760 grader celsius. Man indsamlede strålingsdata for at få viden om, hvad astronauterne ville blive udsat for.

NASA lærte også, at Orions navigation og computere kunne fungere i rummet i over en måned.

Opsendelser til Månen med Orion

Med Artemis I fik man bevist, at Space Launch System fungerer ved opsendelser til Månen med Orion.

Endvidere lærte man noget om brændstofpåfyldning (troede man indtil Artemis II prøvetankningen i februar 2026) og procedurerne på rampen inden opsendelsen.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Bemandede rumfartøjer

Thomas A.E. Andersen

civilingeniør