Space Launch System er USA's første måneraket til bemandede missioner siden Saturn V. Den er designet til at sende rumskibet Orion til Månen i forbindelse med rumprogrammet Artemis, som er det første bemandede måneprogram siden Apollo.
Space Launch System forkortes SLS
SLS udvikles af den amerikanske rumfartsorganisation NASA.
SLS kan i den første version sende ca. 95 tons i lav jordbane, mens senere versioner skal kunne komme op omkring 130 tons. Ved udgangen af 2025 har SLS kun været opsendt én gang.
Den første og hidtil eneste opsendelse med SLS var i forbindelse med missionen Artemis I. Den 16. november 2022 blev et ubemandet Orion-rumskib sendt rundt om Månen og tilbage til Jorden. Orion vendte tilbage til Jorden den 11. december samme år; det landede i Stillehavet ud for Californiens kyst og blev fisket op af et amerikansk krigsskib.
SLS blev opsendt igen natten til den 2. april 2026. Opsendelsen skete i forbindelse med missionen Artemis II, hvor fire astronauter fløj rundt om Månen og tilbage til Jorden. Det var første gang, mennesker blev sendt mod Månen siden 1972.
I modsætning til fx Saturn V-raketten, hvor trinene sad ovenpå hinanden (seriel staging), består SLS af et centertrin (engelsk ”core stage”) og to faststofboostere på siden (parallel staging). Når faststofboosterne løber tør for brændstof frakobles de, og centertrinet fortsætter, indtil det også er tomt. Så frakobles centertrinet, og et øvre trin bringer nyttelasten i kredsløb.
SLS er det, man kalder et rumfærge-afledt fartøj (engelsk shuttle-derived vehicle), da såvel centertrin som boostere består af modificeret rumfærge-hardware. SLS er dog helt igennem en engangsraket; ingen af trinene kan genbruges, heller ikke faststofboosterne, der sammen med centertrinet ender i havet efter opsendelsen.
I bunden af centertrinet sidder fire RS-25-motorer; samme motorer, som sad i enden af rumfærgen – der brugtes dog kun tre. Faktisk er nogle af motorerne på de første fire opsendelser i Artemis-programmet gamle rumfærge-motorer, som man har afmonteret og erstattet med attrapper, før rumfærgerne blev udstillet på museer.
Det affødte i sin tid en vis kritik, at man hermed valgte at tage raketmotorer, som ikke blot er designet til at blive genbrugt, men som også har været fløjet før, og anvender dem i en engangsraket, der ender sine dage i havet efter blot én mission.
RS-25 anvender flydende hydrogen og oxygen, som de får fra tanke højere oppe i centertrinet.
De to faststofboostere på siden af centertrinet anvender ammoniumperklorat som oxidationsmiddel og polybutadien acrylonitril (PBAN) – en gummiagtig plasttype – iblandet aluminiumspulver som brændstof. I modsætning til rumfærgens boostere kan disse ikke genbruges og medbringer derfor hverken faldskærm eller udløsersystem.
Forløberen for Artemis-programmet, Constellation, blev skrinlagt i 2010 og omdannet til det, der senere skulle blive til Artemis. I den forbindelse gav det amerikanske senat NASA den opgave, at de skulle udvikle et opsendelsessystem beregnet specifikt til at vende tilbage til Månen og understøtte fremtidige bemandede missioner til Mars.
Som det ofte ses i USA i forbindelse med større offentlige projekter har politikerne ikke bare bestemt, hvad der skal bygges, men også hvilke virksomheder i hvilke stater, der skal levere delsystemerne – princippet kaldes i USA for "pork barrel". Kritikere har af denne grund påpeget, at SLS snarere end ”Space Launch System” skulle stå for ”Senate Launch System”.
I 2012 blev det anslået, at SLS – fraset udviklingsomkostningerne – ville koste 500 mio. dollars pr. opsendelse, og allerede året efter anslog det anerkendte rumfartsmedie The Space Review en pris på det tidobbelte. Det nuværende estimat ligger omkring 2,5 milliarder dollars pr. opsendelse.
Lars Løkke Rasmussen (M) vil ikke deltage i videre regeringsforhandlinger med Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger, før hun indkalder Venstre og Konservative til en ny forhandlingsrunde.
Libanon er blevet et stridspunkt i fredsforhandlingerne mellem USA og Iran, fordi der er uenighed om, hvorvidt våbenstilstanden også gælder Israels nuværende angreb målrettet Hizbollah i Libanon.
Økologiske køer i Danmark skal på græs hver dag i sommerhalvåret. Den 12. april bliver køerne lukket ud for første gang denne sæson. Kvæg har stor betydning i det danske landbrug, og påvirker beskæftigelse, hjemmemarked og eksport.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.