Nordby på Samsø

I de smalle og snørklede gyder med mærkværdige navne ligger de små, stråtækte bindingsværkhuse side og side. Hvis man sammenligner en kort over Nordby fra 1790 med et kort fra i dag, er der kun sket få ændringer i den centrale del af byen. Gadestrukturen er omtrent den samme som for mere end 200 år siden.

Den kompakte landsby havde omkring 50 gårde og 70 huse i midten af 1800-tallet og var måske Danmarks største landsby. Siden har der været ildebrande og ombygninger, men byen rummer stadig et smukt bevaret bymiljø. Mange huse i byen er i dag fredet og overtaget af fritidssamsinger. Nordby er et af øens populære turistmål.

I 1600- og 1700-tallet var der især i Nordby flere skipperbønder. Ud over deres gård ejede eller havde de en anpart i et skib. De forstod at kombinerede landbrug med sejlads og handel.

Samsø havde som ø nogle særlige øborettigheder, der blandt andet gav samsingerne lov til at udskibe egne produkter. Skipperbønderne havde en omfattende handel med både Østdanmark, Nordtyskland, Sverige og Norge.

Jørgen Sørensen Thunbo (1677-1755) var en af de mange skipperbønder i Nordby. Hans slægt kom oprindeligt fra fra naboøen Tunø. Thunbo ejede eller havde del i krejerten Fortuna med tre master.

Fortuna fragtede især landbrugsvarer til Sydnorge og kom hjem til Samsø med især tømmer og fx fisk, kul eller jern. På toppen af Majstangen midt i Nordby er der opsat en model af krejerten, den tremastede skonnert.

Oprindeligt var Nordby en forteby, hvor bøndernes gårde lå som en ring omkring en åbne og udyrket plads, Forten. Her lå også gadekæret, men efterhånden blev Forten bebygget med små og tætliggende husmandshuse.

Bønderne havde brug for arbejdskraft, og husmændene havde lidt jord og adgang til fælles kålhaver. Det var livsnødvendigt for en husmand for at kunne brødføde sin familie. Hvis folk ikke passede afgrøderne i kålhaverne godt nok, kunne Nordby Bylov udstedte en bøde på fire skilling.

Gadekæret blev bl.a. brugt til at vande bøndernes kreaturer. Indtil 1797 skulle bønderne have et dyrkningsfællesskab efter helt bestemte regler. I Nordby havde de en fælles byhyrde, der om morgenen guidede deres kvæg de 4-5 km til græsning på Nordby Hede. Ved solnedgang gik turen med de tørstige køer retur til Nordby.

Gadekæret og Skræddertorvet var byens livlige centrum med plantebede og kålhaver. På torvet står en af byens i alt fem bevarede brønde med et vandspejl, der ligger 10 meter nede. Brønden, bygget af sten fra markerne for måske 500 år siden, tjente både til at rydde markerne for sten og til at skaffe drikkevand.

Brønden er tøndeformet, og kampestenene er omhyggeligt tilpasset og kilet solidt sammen. Byggeriet har krævet slid og stor ingeniørkunst. Sandsynligvis gravede man en sliske på 25-30 meter skråt ned i jorden, indtil grundvandet piblede frem, stenene blev slæbt ned i hullet og den præcise stensætning kunne gå i gang.

På torvet boede flere af byens skræddere, og den første skriftlige kilde om navnet 'Skrædder’ stammer fra 1424. Navnet bruges fortsat som efternavn på Samsø. Andre håndværkere har også holdt til på det centrale torv, og overfor bybrønden ligger fx Karetmagerens Hus.

Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet i forbindelse med landboreformerne blev dyrkningsfællesskabet mellem bønderne opløst, og hver bonde kunne flytte uden for byen til et samlet stykke land, hvor gården så kunne genopbygges.

I Nordby skete der dog kun få ændringer, for på Samsø ejede bønder og husmænd selv deres bygninger og haver. Kun ganske få var interesserede i at flytte ud på landet og væk fra byens fællesskab. Jorden var heller ikke særlig frugtbar ude i Nordby Bakker. De fleste blev boende inde i byen og fordelte jorden omkring byen imellem sig. Det betød, at de fleste fik langt ud til deres marker, men hellere det end at bo alene og isoleret et sted ude i Nordby Bakker.

I Nordby sørger et frivilligt ringerlav for at ringe solen og op ned. Det sker fra det velholdte og farverige tårn i byens centrum. Klokketårnet, der er opført i 1857, blev sponsoreret af byens indbyggere.

Initiativtagerne til byggeriet var byens præst og en bygmester. Efter sigende havde de to fået ideen fra et lignende tårn i Belgien. Klokketårnet anvendes også ved andre specielle begivenheder som f.eks. ’Sommer i by’.

Nordby har samtidig en kirke med klokke fra først i 1200-tallet, Nordby Kirke, der ligger 2 km syd for byen. Tidligere har kirken også betjent to andre landsbyer, der blev lagt øde allerede i 1300-tallet. Enten blev byerne plyndret af sørøvere, brændt ned eller lagt øde af ’den sorte død’. Afstanden mellem kirke og by var årsag til det ekstra klokketårn midt i Nordby.

Den gamle skik, 'Sommer i by', med hedenske rødder afholdes stadig hvert år i Nordby som det eneste sted på øen. Første søndag efter pinse danner Majstangen rammen om det traditionelt arrangement.

Til ære for de velhavende skipperbønder er der på toppen af Majstangen anbragt en tremastet skonnert.

På dagen for 'Sommer i by' bliver heste, ryttere, vogne og folk majet ud med flag, blomster, bøgegrene og farverige bånd til optoget gennem byens smalle gader. Ikke mindst Majstangen er udsmykket og majet ekstra ud for at fejre den kommende sommer.

• Samsø
• Nordby Bakker
• bomærke
• Møgelskår
• Nordby Hede
• Nordby Kirke

• Samsø Kommune