Albertslund

Albertslund Storkøbenhavn
Albertslund class=notpageimage| Albertslunds beliggenhed 55°39′35″N 12°21′42″Ø
Overblik
Bydel:	Albertslund
Postnr.:	2620 Albertslund
Kommune:	Albertslund Kommune
Indbyggertal kommune:	29.262 (2026)
Indbyggertal bydel:	29.128 (2026)
Sogn(e):	Herstedvester-, Herstedøster-, Opstandelseskirkens Sogne
Albertslund Albertslund
Oversigtskort
Albertslund class=notpageimage| Albertslunds beliggenhed

Albertslund er en bydel i Storkøbenhavn med 29.128 indbyggere (2026) Den ligger i Albertslund Kommune og udgør det eneste byområde i kommunen. Bydelen er beliggende 15 kilometer vest for Københavns centrum mellem Glostrup og Taastrup. Den moderne by blev bygget i 1960'erne og 1970'erne omkring ældre landsbyer, blandt andet Herstedvester, Herstedøster og Vridsløselille. De bevarede landsbymiljøer med gårde, ældre huse, kirker, gadekær og gamle vejforløb adskiller sig fra det øvrige Albertslund.

Albertslund er et markant eksempel på efterkrigstidens planlagte byudvikling. På få årtier blev det tidligere landbrugsområde udbygget med boliger, erhvervsområder, skoler, daginstitutioner, kultur- og idrætsfaciliteter og et nyt bycentrum.

Byen er især kendetegnet ved tæt-lavt boligbyggeri med blandt andet rækkehuse samt et omfattende stisystem, der adskiller gående og cyklende fra biltrafikken.

Albertslund Syd og senere Galgebakken og Hyldespjældet er eksempler på periodens eksperimenter med arkitektur, boligformer, beboerdemokrati og fællesskab og er i dag udpeget som værdifulde kulturmiljøer.

Over 60 procent af kommunens areal består af skov og grønne områder. Vestskoven er det største sammenhængende naturområde, mens blandt andet Store Vejleådal og Kongsholmparken indgår i de store grønne områder i og omkring byen.

I det 21. århundrede gennemgår Albertslund igen en omfattende udvikling. Ældre boligområder renoveres, mens tidligere erhvervs- og institutionsområder omdannes til nye bydele som Vridsløse, Coop Byen og Hersted. Samtidig vokser byen igen efter flere årtier med et forholdsvis stabilt indbyggertal, og boligmassen bliver mere varieret.

I folkemunde kaldes Albertslund også Lunden eller A-Town.

Historie

De gamle landsbyer

Herstedvester Kirke.

Området omkring Albertslund var beboet længe før den moderne by blev anlagt. Herstedøster og Herstedvester var etablerede landsbyer allerede i middelalderen, og deres kirker stammer fra 1100-tallet. Frem til det 20. århundrede var området overvejende et landbrugslandskab med Herstedøster, Herstedvester, Vridsløselille og Risby som centrale landsbyer.

Landsbyerne var oprindeligt fortebyer, hvor gårde og huse lå omkring en fælles åben plads, forten, ofte med gadekær eller branddam. De gamle landsbyer er i væsentligt omfang bevaret og er i dag udpeget som værdifulde kulturmiljøer.

Herstedøster har bevaret en tydelig landsbykarakter med kirke, præstegård, gadekær, gårde og ældre vejforløb. I Herstedvester er vejforløbene omkring den tidligere forte ligeledes bevaret sammen med blandt andet ældre gårde og Rytterskolen fra 1722. Vridsløselille har bevaret dele af sit krogede vejforløb, sin mindre skala og grønne karakter, mens Risby ligger som en mindre landsby i det nuværende Vestskoven.

Ole Rømer og Observatorium Tusculanum

Astronomen Ole Rømer havde fra slutningen af 1600-tallet tilknytning til området omkring Vridsløsemagle. På sit landsted Tusculanum opførte han i 1704 Observatorium Tusculanum, hvor han foretog astronomiske observationer uden for København.

Resterne af observatoriet blev genfundet ved arkæologiske undersøgelser i 1970'erne. Området ligger i dag ved Kroppedal Museum og indgår sammen med de omkringliggende landsbyer og landskaber i fortællingen om egnen før den moderne byudvikling.

Albertslundgården og byens navn

Navnet Albertslund stammer fra en gård ved Vridsløselille og er dokumenteret fra 1836. Navnet blev dannet efter gårdens daværende ejer, den franske adelsmand og hoftandlæge Albert de Rault de Ramsault de Tortonval.

Herstedernes Kommune købte gården i 1958. Den blev revet ned i 1964, og på dens jorder blev en væsentlig del af den nye by, herunder Albertslund Syd, anlagt. Kommunen skiftede officielt navn fra Herstedernes Kommune til Albertslund Kommune i 1973.

Vridsløselille og fængslet

Jernbanen mellem København og Roskilde åbnede i 1847 og kom til at løbe umiddelbart nord for landsbyen Vridsløselille. I 1859 åbnede Vridsløselille Statsfængsel ved banen. Omkring fængselsanlægget opstod efterhånden boliger for ansatte samt mindre virksomheder og butikker, og bebyggelsen voksede sammen med den ældre landsby. Fængslet kom dermed til at præge området længe før udbygningen af det moderne Albertslund.

Fra landsbyområde til byområde

Rækkehuse i Albertslund Syd

Albertslund bevarede langt ind i det 20. århundrede sin landlige karakter. Fingerplanen fra 1947 udpegede området som en del af hovedstadens kommende vækstområde. Herstedernes sogneråd bad senere arkitekten Peter Bredsdorff, der havde været en af hovedkræfterne bag Fingerplanen, om at udarbejde en dispositionsplan for kommunen.

Planlægningen tog blandt andet udgangspunkt i de kommunalt ejede arealer syd for jernbanen. Her blev Albertslund Syd anlagt, mens den mere detaljerede planlægning blev varetaget af et plankontor under ledelse af arkitekten Knud Svensson.

Albertslund Station åbnede som S-togsstation i 1963, og Albertslund Centrum fulgte i 1965. Sammen med det omfattende boligbyggeri skabte stationen og centret en ny bymæssig kerne med boliger, butikker, kollektiv trafik og offentlige institutioner.

Udbygningen skete i et højt tempo. Befolkningen voksede kraftigt, samtidig med at virksomheder flyttede fra København til de nye erhvervsområder. Blandt de mest markante var FDB, det nuværende Coop, der etablerede hovedsæde og centrallager ved Roskildevej. I de følgende år fortsatte udbygningen med nye boligområder, skoler, daginstitutioner samt kultur- og fritidsfaciliteter.

Grønne byrum og fællesskaber

Stisystemer og bilfrie byrum

Tæt-lavt boligbyggeri i Herstedvester.

Albertslunds fysiske udformning er i høj grad resultatet af den samlede byplanlægning fra 1960'erne og 1970'erne. Boliger, institutioner, skoler, indkøb, grønne områder og trafik blev tænkt sammen, og store dele af byen blev udformet med lav bebyggelse, fællesarealer og en vidtgående adskillelse mellem biler og bløde trafikanter.

Et omfattende net af stier, tunneler og broer gør det muligt at bevæge sig mellem boligområder, skoler, institutioner, centrum og grønne områder uden at krydse de større bilveje i niveau. Trafiksepareringen blev dermed ikke blot et trafikprincip, men en grundlæggende del af byens karakter. Parker, fællesarealer og stier binder samtidig boligområderne sammen og fortsætter ud mod blandt andet Vestskoven og Store Vejleådal.

Centrum og Albertslund Syd

Albertslund Centrum.

Albertslund Syd blev opført 1963–1968 og blev et tidligt og omfattende eksempel på tæt-lavt boligbyggeri med lave række- og gårdhusbebyggelser. Området blev planlagt i tæt forbindelse med Albertslund Centrum og S-togsstationen, så boliger, station, butikker og offentlige funktioner hang sammen.

Albertslund Syd blev senere en markant reference for dansk efterkrigsbyggeri. Sammen med Galgebakken og Hyldespjældet er området udpeget som værdifuldt kulturmiljø på grund af byggeformen, trafiksystemet samt de grønne arealer og fælles rum mellem husene.

Albertslund rummer samtidig traditionelle villa- og parcelhuskvarterer, blandt andet i Albertslund Vest, og boligmassen er dermed mere varieret end de store almene bebyggelser, byen ofte forbindes med.

Galgebakken og Hyldespjældet

Boligområdet Galgebakken.

I 1970'erne blev det tæt-lave byggeri videreudviklet. Galgebakken blev opført 1972–1974 ved Vestskoven, mens Hyldespjældet stod færdigt i 1976. Boliger, stræder, pladser og fællesarealer blev udformet med overgange mellem den private bolig og de fælles rum.

Begge boligområder er præget af beboerdemokrati og fælles funktioner. Fællesspisning, beboerhuse, værksteder og andre fælles aktiviteter er fortsat en del af livet i områderne. På Galgebakken førte blandt andet konflikter om husleje og byggeskader i 1970'erne til en omfattende beboerorganisering.

Fællesskabsorienterede boligformer findes også i nyere byggeri. I Herstedlund ligger Lange Eng, et beboerinitieret bofællesskab fra slutningen af 2000'erne med ejerboliger omkring et stort fælles gårdrum og fælleshus. Fællesspisning og fællesfaciliteter indgår i boligformen, der senere er blevet brugt i planlægningen af nye boligområder i Albertslund.

Byfornyelse

En væsentlig del af byudviklingen i det 21. århundrede retter sig mod den eksisterende by. Store dele af den almene boligmasse fra 1960'erne og 1970'erne gennemgår omfattende renoveringer. I Albertslund Syd er rækkehusene eksempelvis renoveret i 2010'erne.

Renoveringerne tilpasser boligerne til nutidige krav til blandt andet energi og byggeteknik, samtidig med at de arkitektoniske og byplanmæssige kvaliteter søges bevaret.

Natur, klima og miljø

Over 60 procent af Albertslund Kommunes areal består af skov og grønne områder. Den grønne profil strækker sig fra Vestskoven mod nord og vest gennem Store Vejleådal til Kongsholmparken og naturområderne mod syd. Betydelige dele er sikret gennem blandt andet fredskov, fredninger, naturbeskyttelse og Fingerplanens grønne kiler.

Vestskoven

Herstedhøje i Vestskoven.

Vestskoven blev anlagt fra slutningen af 1960'erne som en del af hovedstadsområdets grønne kiler. Skoven består både af skovbevoksninger og åbne sletter, enge og græsarealer, hvor dele af det tidligere landbrugslandskab fortsat kan aflæses. Den moderne by og den store nye skov blev således i vid udstrækning skabt i samme periode.

I Vestskoven ligger Herstedhøje, der er opbygget af overskudsjord og fungerer som udsigtspunkt og rekreativt område. Ved højene ligger Naturcenter Herstedhøje. Skoven rummer desuden et varieret dyre- og fugleliv med blandt andet rådyr, ræv, grævling og hare samt rovfugle, trækfugle og vandfugle. Søerne giver desuden mulighed for lystfiskeri.

Store Vejleådal og de sydlige naturområder

Mod syd fortsætter den grønne struktur gennem Store Vejleådal. Landskabet består af skov, enge, søer, vådområder og parkarealer. Kongsholmparken indgår i området, der længere mod syd hænger sammen med Vallensbæk Mose omkring Tueholm Sø og Vallensbæk Sø.

Områderne fungerer både som natur- og friluftsområder og som en del af vandhåndteringen langs Store Vejleå.

Natur og biodiversitet

Udsigt til søen øst for Herstedvester Kirke fra Tårnet i Hyldespjældet

Natur og grønne områder findes også mellem bebyggelserne. Parker, græsarealer, kanaler, gadekær og beplantede stiforbindelser er integreret i byplanen og forbinder boligområderne med de større naturområder.

Kommunens naturpleje omfatter blandt andet blomstrende enge, dødt ved og beplantning, der skal skabe flere levesteder for dyr og planter. Mindre områder som Birkelundparken, Hyldemarken og Biotopia bidrager til den grønne struktur inde i byen.

Kanaler, søer og regnvand

Vand er et synligt element i Albertslunds byplan. Gennem Albertslund Syd løber en åben kanal, der blev anlagt sammen med bydelen i 1960'erne som en del af regnvandssystemet. Langs kanalen ligger Kanalgaden, og vandet indgår samtidig som et rekreativt element i centrum og boligområderne.

Kanalen og Kanalgaden er senere blevet renoveret med større kapacitet til regnvand. Vandet ledes videre gennem Vandhaverne til De Våde Enge i Kongsholmparken, hvor det tilbageholdes og frigives gradvist til Store Vejleå. Systemet forbinder dermed den oprindelige åbne regnvandshåndtering med nyere klimatilpasning.

Miljøprofil

Albertslund har gennem flere årtier arbejdet systematisk med miljø- og klimaspørgsmål. Kommunen udgav i begyndelsen af 1990'erne et af landets første kommunale grønne regnskaber og arbejdede tidligt med Lokal Agenda 21. Senere er indsatsen udvidet til blandt andet energirenovering, klimatilpasning og biodiversitet.

Befolkningsudvikling

Albertslunds befolkningsudvikling hænger tæt sammen med byens udbygning. Indbyggertallet voksede meget kraftigt under udbygningen i 1960'erne og 1970'erne og lå derefter forholdsvis stabilt gennem flere årtier.

I 2020'erne vokser befolkningen igen i takt med renovering og opførelse af boliger. Nye bydele som Vridsløse, Hersted og Coop Byen tilfører flere boliger og en større variation af boligformer. Tilflytningen betyder samtidig flere børn og voksne i de yngre erhvervsaktive aldersgrupper og ændrer dermed også byens alderssammensætning. Kommunen har blandt andet begrundet udviklingen med ønsket om flere boligmuligheder og et bredere skattegrundlag samt bedre muligheder for at skifte bolig inden for kommunen gennem forskellige livsfaser.

En mangfoldig befolkning

Danmarks Internationale Kollegium

Befolkningen er sammensat på tværs af sociale, kulturelle og nationale baggrunde. Det afspejles også i boligområderne, der spænder fra store almene bebyggelser og bofællesskaber til parcelhuskvarterer, ejerboliger, ungdomsboliger og kollegier. De forskellige boligformer ligger ofte tæt på hinanden, og Albertslund rummer derfor betydelige forskelle i boligtype, ejerform og socioøkonomisk profil inden for et forholdsvis lille geografisk område.

Den almene boligsektor er et karakteristisk træk ved Albertslund. Nogle af de almene boligområder har især i tidligere årtier været præget af sociale udfordringer og har siden gennemgået omfattende fysiske og boligsociale indsatser.

Samtidig rummer byen veletablerede villa- og parcelhuskvarterer og ejerboliger i forskellige prisklasser. Albertslund har dermed en bredere social og boligmæssig sammensætning, end byens store almene boligsektor umiddelbart kan give indtryk af.

Indvandrere og efterkommere udgør omkring en tredjedel af byens befolkning, hvilket er en væsentligt større andel end i Danmark som helhed. Befolkningens forskellige kulturelle baggrunde er blevet en integreret del af byens hverdagsliv og kommer blandt andet til udtryk i handels- og butikslivet, hvor blandt andet Vestegnens Bazar ligger centralt i Albertslund. Blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er beskæftigelsen i Albertslund høj og ligger over landsgennemsnittet.

Danmarks Internationale Kollegium har over 550 beboere fra hele verden og bidrager sammen med andre ungdomsboliger til et miljø med både danske og udenlandske unge og studerende.

Kultur, musik og børneliv

Albertslunds kultur- og fritidsliv er i høj grad udviklet sammen med den moderne by. Kulturinstitutioner, bibliotek, musikskole og fritidstilbud blev etableret i takt med udbygningen, og flere af tilbuddene har et særligt fokus på børn og unge.

Børn og unge

Børnefestugen i Albertslund.

Børn og unge har en fremtrædende plads i Albertslunds kultur- og fritidsliv. Det hænger sammen med den oprindelige planlægning, hvor skoler, daginstitutioner, legepladser og fritidstilbud ligger tæt på boligområderne og forbindes gennem stisystemet. Byen har samtidig en tradition for fritidstilbud med vægt på leg, udeliv, selvstændighed og børnenes deltagelse.

Et markant eksempel er Baunegård, der ligger på en tidligere landejendom ved Vestskoven og omfatter børnehave, fritidshjem og klub. Fritidshjemmet fungerer i vid udstrækning efter de grundidéer, der prægede stedet fra 1970'erne, med blandt andet bygge- og legearealer, dyrehold, musik, kreativitet og aktiviteter i skoven. Børnene har indflydelse på aktiviteterne, og institutionen bruger aktivt byen og naturen omkring sig.

Traditionen kommer også til udtryk i Børnefestugen, hvor byens daginstitutioner, skoler og fritidstilbud siden 1984 hvert år flytter ud på en fælles festivalplads i Kongsholmparken. Her opbygges teltlejre, scener og aktivitetsområder, og børn og pædagoger deltager i blandt andet musik, teater, leg, kreative aktiviteter og fællesspisning. En del af børnene overnatter i telte på pladsen, og forældre deltager også i arrangementer og praktiske aktiviteter. Børnefestugen samler omkring 3.000 børn og er dermed den største fælles begivenheder for byens børn.

Musik og scenekunst

Dig & Mig på Forbrændingen, 2012

Albertslund Musikskole spiller en central rolle i byens musikliv og underviser både på musikskolen og rundt om på skoler og institutioner. Musikundervisning og sammenspil har gennem mange år været et bredt tilbud til byens børn og unge.

MusikTeatret Albertslund har rødder i det aktivitetshus, der åbnede i 1970'erne som en del af det nye centrum og senere udviklede sig til koncert- og teaterscene. Forbrændingen supplerer som spillested især inden for rytmisk og alternativ musik.

Albertslund har fostret flere markante navne inden for dansk populærmusik. Rapgruppen Suspekt blev dannet i Albertslund, mens Phlake og De Danske Hyrder ligeledes har rødder i byen. Det eksperimenterende projekt Albertslund Terrorkorps har taget navn efter byen.

Museer og kulturhistorie

Kroppedal Museum ved Vestskoven arbejder blandt andet med astronomi, arkæologi og lokalhistorie. Forbindelsen til Ole Rømer og Observatorium Tusculanum indgår som en væsentlig del af museets astronomiske formidling.

Vikingelandsbyen ved Risby formidler vikingetidens hverdagsliv og håndværk og bruges blandt andet af Albertslunds skoler og daginstitutioner. Sammen med Kroppedal Museum har landsbyen opført Haralds bro, et rekonstrueret vej- og broforløb inspireret af Ravningbroen i Vejle Ådal, som børn og unge fra Albertslund deltog i byggeriet af.

Lokalhistorisk Samling Albertslund holder til på Toftekærgård og indsamler og formidler materiale om områdets historie fra de gamle landsbysamfund til den moderne by. Albertslund Lokalhistoriske Forening har ligeledes til huse her.

Birkelundgård ved Birkelundparken er en af de ældre gårde, der er bevaret i det moderne Albertslund. Den nuværende gård blev opført i 1916 efter en brand og fungerer i dag som kultur- og mødested med blandt andet udstillinger, koncerter og foredrag.

Albertslund i populærkulturen

Anders Matthesen

Komikeren, forfatteren og filmskaberen Anders Matthesen voksede op i Albertslund, og byen har sat spor i hans værker. Blandt andet har han fortalt, at figuren Jasons sprog i Terkel i knibe er en overdrevet udgave af den tone og jargon, han forbinder med sin opvækst i Albertslund i 1980'erne.

Albertslund har også sat et tydeligt visuelt præg på Ternet Ninja-universet. Hovedpersonen Aske bor i Albertslund, og ved arbejdet med den første film brugte Matthesen og filmholdet byen som inspiration til filmens visuelle udtryk. Holdet foretog researchture til Albertslund, og Matthesen, der selv var med til at tegne blandt andet bygningerne, lagde vægt på at skabe et realistisk miljø med tydelige træk fra sin hjemby. Personer og oplevelser fra Matthesens opvækst indgår ligeledes i universet; blandt andet er en episode fra en byggelegeplads i hans barndom inspiration til en scene i den første film.

Idræt og Badesøen

Albertslunds idrætsliv er tæt forbundet med byens fritidsfaciliteter og grønne områder.

Albertslund Stadion i den nordlige del af kommunen er det største samlede idrætsanlæg og danner rammen om en stor del af den organiserede idræt, blandt andet fodbold, håndbold, atletik, tennis, padel og cricket. Albertslund IF har hjemme på stadion og driver både senior- og ungdomsidræt. Andre dele af byen har egne idrætsmiljøer og -faciliteter, blandt andet omkring B72 og idrætsanlægget i Albertslund Syd.

Vestskoven, Herstedhøje og Store Vejleådal skaber samtidig gode muligheder for blandt andet vandring, løb, cykling, ridning, mountainbike og lystfiskeri.

Badesøen

Friluftsbadet Badesøen.

Friluftsbadet Badesøen åbnede i 1973 som en del af den nye by og udviklede sig til et stort friluftsbad med besøgende fra både Albertslund og det øvrige hovedstadsområde. Badesøen er bygget omkring det karakteristiske runde bassin og rummer blandt andet store vandrutsjebaner, vipper, soppebassin, legepladser, boldarealer og minigolf. De store græsarealer omkring bassinet giver samtidig anlægget karakter af park og sommerudflugtsmål.

Badesøen er nabo til Albertslund Stadion og har gennem årtier været et samlingssted for byens børn, unge og familier. I 2025 blev en flerårig renovering og modernisering indledt med fornyelse af det store bassin, herunder ny folie og nye badebroer. Projektet omfatter desuden fornyelse af områdets bygninger og faciliteter, blandt andet kiosk- og omklædningsfaciliteter.

Den nyere byudvikling

Den aktuelle byudvikling sker i høj grad gennem omdannelse af tidligere fængsels-, erhvervs- og institutionsområder samt gennem fortætning og fornyelse af den eksisterende by. Det adskiller sig fra den store udbygning i 1960'erne og 1970'erne, der hovedsageligt skabte nye byområder på hidtil ubebyggede arealer.

Udviklingen ændrer samtidig nogle af den oprindelige bys principper. Hvor Albertslund i høj grad blev opdelt i særskilte områder til boliger, erhverv og andre funktioner, planlægges flere af de nye områder som blandede bydele. Andre grundtræk videreføres, blandt andet grønne forbindelser, stier og fælles opholdsarealer.

Vridsløse

Det tidligere Vridsløselille Statsfængsel omdannes til den nye bydel Vridsløse med forskellige boligtyper, grønne områder, stier og nye byfunktioner. Dele af fængselsanlægget og den eksisterende beplantning bevares.

Omdannelsen åbner et område, der siden 1859 har været fysisk lukket mod omgivelserne, og forbinder det med den øvrige by. Det tidligere indgangsområde Porten bruges til kulturelle og sociale aktiviteter og udvikles som samlingssted.

Hersted

I Hersted omdannes dele af det tidligere Hersted Industripark gradvist fra et erhvervsområde til en blandet bydel med boliger, erhverv, butikker og andre funktioner. Udviklingen hænger tæt sammen med Hovedstadens Letbane og stationen Glostrup Nord–Hersted.

Planlægningen lægger blandt andet vægt på varieret bebyggelse, grønne gårdrum, fællesfaciliteter og nye stiforbindelser.

Coop Byen

På Coops område ved Roskildevej udvikles Coop Byen. Dele af et område, der siden 1960'erne har været præget af FDB's og senere Coops hovedsæde og erhvervsaktiviteter, får boliger og nye byfunktioner. Første etape omfatter lejligheder og rækkehuse samt blandt andet fællesfaciliteter, daginstitution og bypark.

Hyldager Bakker

Legepladsen Isfuglen i Hyldagerbakker.

Ved Hyldager er Hyldager Bakker etableret som et kuperet landskab langs jernbanen og Holbækmotorvejen. Bakkerne dæmper trafikstøj og skaber samtidig nye natur- og fritidsområder. Støjdæmpningen åbner mulighed for senere boligbyggeri på Hyldagergrunden, men der er endnu ikke fastlagt et endeligt boligprojekt.

Albertslund Centrum

Også Albertslund Centrum står over for forandring. Her handler udviklingen om selve centrum i den oprindelige planlagte by. Tidligere udviklingsplaner er blevet ændret, og kommunen arbejder med ny planlægning for området.

Tilsammen markerer projekterne en ny fase i Albertslunds udvikling. Byen vokser i høj grad gennem omdannelse og fortætning, mens nogle af principperne fra den oprindelige planlagte by videreføres i nye former.

Erhverv

Albertslund har et omfattende erhvervsliv i forhold til kommunens størrelse og fungerer som en arbejdspladsby med betydelig indpendling fra det øvrige hovedstadsområde. Erhvervslivet er især koncentreret inden for handel, transport, lager, service og bygge- og anlægsvirksomhed.

Erhvervsområderne blev hovedsageligt udviklet som en del af efterkrigstidens planlagte by. Hersted Industripark er et tydeligt eksempel på den oprindelige funktionsopdeling mellem erhverv og boliger.

Coop

Coop har en særlig plads i Albertslunds erhvervshistorie. Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, FDB, flyttede i begyndelsen af 1960'erne hovedsæde og centrale funktioner fra København til Albertslund. Etableringen blev en væsentlig del af den nye bys erhvervsudvikling.

Coop har fortsat hovedsæde ved Roskildevej, mens dele af de omkringliggende arealer omdannes til Coop Byen.

Trafik og forbindelser

Albertslunds udvikling hænger tæt sammen med forbindelserne til det øvrige hovedstadsområde. Jernbanen mellem København og Roskilde løber gennem byen, og Albertslund Station har siden åbningen som S-togsstation i 1963 været et centralt trafikknudepunkt.

Albertslund er samtidig præget af omfattende pendling både til og fra kommunen. Vejtrafikken er især knyttet til Roskildevej, Ring 4 og de nærliggende motorveje.

Cykeltrafikken har en særlig plads i byen. Det omfattende stisystem er i vid udstrækning adskilt fra biltrafikken og forbinder boligområder, skoler, centrum og grønne områder. Albertslundruten mod København blev etableret som hovedstadsområdets første supercykelsti.

Hovedstadens Letbane

Hovedstadens Letbane giver Albertslund en ny kollektiv forbindelse på tværs af hovedstadsområdet. Letbanen følger Ring 3 mellem Ishøj og Lundtofte og forbinder blandt andet Glostrup, Herlev, Gladsaxe og Lyngby.

Stationen Glostrup Nord–Hersted ligger ved Hersted og understøtter samtidig omdannelsen af området fra erhvervsområde til blandet bydel. Hvor S-banen især giver Albertslund en øst-vestgående forbindelse mod København, skaber letbanen en tværgående forbindelse mellem forstæderne langs Ring 3.

Skoler og institutioner

Albertslund har fire kommunale folkeskoler: Egelundskolen, Herstedlund Skole, Herstedvester Skole og Herstedøster Skole. Hertil kommer den frie grundskole Albertslund Lille Skole samt Brøndagerskolen, der er en specialskole for børn og unge med autismespektrumforstyrrelser og modtager elever fra både Albertslund og omkringliggende kommuner. Kommunen har desuden et ungecenter med blandt andet 10. klasse og ungdomsskole.

Vestskoven Gymnasium er en del af NEXT Uddannelse København og har siden 2020 haft til huse i et moderne gymnasiebyggeri i Albertslund.

Blandt offentlige institutioner med funktion ud over kommunen ligger Kennedy Centret, der er en del af Rigshospitalet og blandt andet varetager landsdækkende specialfunktioner inden for synshandicap, rehabilitering og sjældne øjensygdomme.

Københavns Vestegns Politi har desuden politigård og kredsledelse i Albertslund.

Fængsler

Vridsløselille Statsfængsel.

Albertslund har gennem en stor del af sin nyere historie rummet to store fængselsinstitutioner. Vridsløselille Statsfængsel, der åbnede i 1859, fungerede som statsfængsel frem til 2016. Det blev desuden landskendt gennem Olsen-banden-filmene, hvor Egon Olsen gentagne gange løslades gennem hovedporten; en del af vejen foran fængslet fik senere navnet Egon Olsens Vej. Efter lukningen indgår området i udviklingen af den nye bydel Vridsløse.

Herstedvester Fængsel åbnede i 1935 og fungerer fortsat som fængsel. Institutionen har historisk haft en særlig behandlingsmæssig profil og huser blandt andet forvaringsdømte. Psykiatrisk og psykologisk behandling har derfor haft en mere fremtrædende rolle end i almindelige fængsler.

Politik

Albertslund Rådhus

Albertslund Kommune var fra kommunalreformen i 1970 til udgangen af 2025 uafbrudt ledet af socialdemokratiske borgmestre.

Finn Aaberg var borgmester fra 1978 til 2009 og fik stor betydning for udviklingen af den unge kommune. Under hans borgmestertid blev børn, kultur og miljø centrale kommunale indsatsområder. Han blev efterfulgt af Steen Christiansen, der var borgmester fra 2010 til 2025.

Efter kommunalvalget i 2025 blev Lars Gravgaard Hansen fra Det Konservative Folkeparti borgmester fra 1. januar 2026. Dermed fik Albertslund for første gang siden kommunalreformen en ikke-socialdemokratisk borgmester.

Kendte personer

Blandt kendte personer med tilknytning til Albertslund er:

• Gert Petersen (1927–2009), politiker, medstifter af og mangeårig formand for SF samt folketingsmedlem; bosat i Albertslund.
• Anders Matthesen, komiker, forfatter og filmskaber; opvokset i Albertslund.
• Timm Vladimir, skuespiller og tv-vært; opvokset i Albertslund.
• Amin Jensen, entertainer, komiker og sanger; opvokset i Albertslund.
• Tine Høeg, forfatter; opvokset i Albertslund.
• Jim Lyngvild, designer, forfatter og tv-personlighed; opvokset i Albertslund.
• Simi Jan, journalist og forfatter; opvokset i Albertslund.
• Mattias Tesfaye, politiker og tidligere udlændinge- og integrationsminister, justitsminister samt børne- og undervisningsminister; bosat i Albertslund.
• Branco, rapper; opvokset i Albertslund.
• Jonathan Groth, bordtennisspiller; født i Albertslund.

Musikgrupperne Suspekt, Phlake og De Danske Hyrder har ligeledes rødder i Albertslund og er omtalt under Musik og scenekunst.

Venskabsbyer

Hovedartikel: Venskabsbyer i Danmark.

Albertslund har fire officielle venskabsbyer:

• Grabow, Tyskland (siden 1972)
• Borken, Tyskland (siden 1987)
• Říčany, Tjekkiet (siden 1993)
• Whitstable, England (siden 1995)

Kommunen har desuden haft venskabs- og samarbejdsforbindelser med blandt andet Mölndal i Sverige, Sisimiut i Grønland og East Renfrewshire i Skotland.

Eksterne henvisninger

• Albertslund Kommune