Image
De fire astronauter ved Kennedy Space Center ses her med SLS-raketten i baggrunden. Fra venstre: Reid Wiseman, Victor Glover, Christina Koch og Jeremy Hansen.

Se NASA's visualisering af Artemis II's bane.

Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0

Artemis II var den anden opsendelse i Måneprogrammet Artemis, og det var den første bemandede opsendelse i programmet.

De fire astronauter ombord nåede 406.777,8 kilometer ud i rummet. Undervejs afprøvede de rumkapslen Orion i kredsløb om Jorden; herefter kom de ud omkring Månen og vendte tilbage i en free-return-bane.

Det var den første bemandede flyvning uden for lav jordbane, og det var den første bemandede mission rundt om Månen siden Apollo 17 i 1972.

Missionen Artemis II

Image
Launch. Måneraketten SLS sender rumkapslen Orion mod Månen. Rakettens fire hovedmotorer sidder i bunden af raketten, og på hver side er der hjælperaketter, der kobles af efter to minutter. Selve rumkapslen og servicemodulet, der leverer vand, strøm og luft til de fire astronauter, er indlejret i rakettens øverste del.
Af .
Licens: NASA

Artemis II blev opsendt med Space Launch System fra Kennedy Space Center natten til torsdag den 2. april 2026, klokken 00.36 dansk tid.

Rumkapslen Orion landede i Stillehavet nær San Diego natten til lørdag den 11. april kl. 02:07 dansk tid.

Artemis II
Besætning:
  • Reid Wiseman – NASA/USA (f. 1975)
  • Victor Glover – NASA/USA (f. 1976)
  • Christina Koch – NASA/USA (f.1979)
  • Jeremy Hansen – CSA/Canada (f. 1976)
Opsendelse: Den 2. april 2026
Landing: Den 11. april 2026
Varighed: 9 dage, 1 time, 31 minutter og 35 sekunder
Tilbagelagt afstand: 406.777,8 (kilometer fra Jorden)
Månelandingssted: -
Tid på Månens overflade: -
Antal månevandringer: -
Måneprøve hjembragt: -

De fire astronauter

Image
De fire astronauter i rumkapslen Orion. Fra venstre: Christina Koch, Jeremy Hansen, Reid Wiseman og forrest Victor Glover.
Af .
Licens: NASA

Besætningen på den 9 dage lange tur var astronauterne Reid Wiseman, Victor Glover og Christina Kock fra NASA, samt Jeremy Hansen fra CSA i Canada. Victor Glover var den første farvede, Christina Koch den første kvinde og Jeremy Hansen den første ikke-amerikaner til at forlade Jorden og flyve rundt om Månen.

Jenni Gibbons fra CSA var backup for Jeremy Hansens og Andre Douglas fra NASA var backup for de tre NASA-astronauter.

Turen bragte astronauterne længere væk fra Jorden, end mennesket nogensinde har været tidligere – og de vendte tilbage til Jorden med over 40.000 km/t.

Månemissionens rute og bane

Image
Jorden fotograferet fra rumkapslen Orion den 6. april 2026. På den del af Jorden, der her henligger i mørke, er det nat.
Af .
Licens: NASA

Artemis benyttede en rute med en profil kaldet Multi-Trans Lunar Injection (MTLI). Turen tilbage fra Månen skete i en free-return-bane.

Høj jordbane

Først blev Orion sendt ind i en høj jordbane, der har en omløbstid på 24 timer. Her afprøvede besætningen rumkapslens forskellige systemer som toilet, vandsystem, iltmasker mv., ligesom de afprøvede forskellige manøvrer med SLS-rakettens øvre trin.

Free-return-bane

Rumkapslen Orion fulgte ruten ved hjælp af flere raketaffyringer. Turen tilbage fra Månen skete i en såkaldt free-return-bane. 'Free-return' betyder i denne sammenhæng, at returneringen fra Månen til Jorden sker automatisk, eller "gratis". Det er Månens tyngdefelt, der drejer rumskibets bane tilbage mod Jorden.

For at opnå en gratis returnering til Jorden skal rumskibet følge en nøje fastlagt bane. Banen er bestemt forud for missionen, og rumskibet følger denne bane hele vejen fra Jorden til Månen og tilbage til Jorden.

Forskningsprojekter

Image
I forbindelse med missionen Artemis II udføres en række forskningsforsøg. Her ses en AVATAR-chip, der indeholder knoglemarv fra en af de fire astronauter. Hver af astronauterne afgav knoglemarv til en sådan chip, og de fire chips var med på turen omkring Månen. AVATAR-projektet skal bl.a. give viden om, hvilke konsekvenser stråling og mikrogravitation har for den menneskelige krop.

AVATAR er en forkortelse for A Virtual Astronaut Tissue Analog Response.

Af .
Licens: CC BY NC ND 4.0

Månemissionen Artemis II havde også det formål at teste udstyr og sikkerhed samt teste, hvordan den mennesket responderer på at opholde sig uden for Jordens atmosfære. Således var Artemis II et centralt led i forberedelserne til at bygge en bemandet base på Månen.

Kommunikationsudstyr

Under turen afprøvede astronauterne bl.a. et nyt optisk kommunikationssystem, hvor data blev sendt ned med 260 megabit i sekundet via jordstationer i New Mexico og Californien.

CubeSats

SLS-raketten medbragte også en række amerikanske og fem internationale CubeSats, som skal være en del af forskellige videnskabelige undersøgelser. De blev frigivet, efter at Orion-kapslen er sendt i kredsløb.

Turen forbi Månen

Orion fløj forbi Månen i en afstand af 6.513 km fra Månens bagside. Turen ud til Månen tog tre dage, og efterfølgende svingede rumkapslen – via Månens tiltrækning – rundt om Månen og tilbage mod Jorden.

Observation af Månens bagside

Under forbiflyvningen af Månen brugte besætningen en dag på observationer af Månens bagside. Dele af bagsiden har aldrig været set før, og astronauterne er særligt trænet i disse observationer under forskellige lysforhold.

Med ombord var der også en række forskellige eksperimenter, bl.a. et som målte den stråling, astronauternes organer er blevet udsat for.

Artemis II – splashdown

Image
Rumkapslen Orion med de fire besætningsmedlemmer lander sikkert i Stillehavet fredag den 11. april kl. 02:07 dansk tid (10. april 17:07 lokal tid).
Af /NASA.
Licens: CC BY NC ND 3.0

Under hjemturen og landingen dykkede Orion-kapslen først en anelse ned i Jordens atmosfære for derved at bremse farten og igen blive løftet lidt. Herefter trådte kapslen igen ind i Jordens atmosfære; denne manøvre muliggør en mere præcis landing.

Med mere end 40.000 kilometer i timen blev den rødglødende rumkapsel med de fire astronauter igen sendt ned gennem Jordens atmosfære og landede sikkert i Stillehavet tæt ved San Diego. Herefter blev besætning og rumkapslen Orion samlet op af et af det amerikanske forsvar.

Planlagt opsendelse aflyst

Image
SLS-raketten med den hvide rumkapsel Orion. Billedet er taget den 1. februar 2026; raketten var klar til launch, men missionen måtte udskydes.
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

En planlagt opsendelse i begyndelsen af februar 2026 blev aflyst, da en prøvepåfyldning af raketten viste lækager ved brændstofpåfyldningen, noget som man troede var løst efter tilsvarende problemer med Artemis I. På denne baggrund blev missionen udskudt.

Tidligere forsinkelser

Før denne første planlagte opsendelse i februser var der flere forsinkelser; de opstod primært som følge af skader, Orion-kapslen fik under missionen Artemis I. Det drejede sig særligt om skader på varmeskjoldet, der opstod under hjemturen gennem Jordens atmosfære.

Tilsvarende missioner

I december 1968 gennemførte Apollo 8 en tur ud til Månen og gennemførte ti omløb af Månen.

Apollo 13, som pga. tekniske problemer aldrig landede på Månens overflade, er den eneste bemandede mission til dato, som har fløjet forbi Månen via en free-return.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig