Anthonius de Corte

Faktaboks

Anthonius de Corte

Anthonius de Goech

Død: 11. marts 1578, Helsingør
Levetid - kommentar: Virksom i Danmark i 1577-1578
Profession: Tapetvæver

Anthonius de Corte blev i 1577 inviteret til Danmark af kong Frederik 2. for at indrette og lede et tapetvæveri ved det endnu ikke fuldførte Kronborg. Endnu inden arbejdet med at fremstille nye tapeter til slottet for alvor var kommet i gang, afgik tapetvæveren imidlertid ved døden. Herefter blev ledelsen af tapetvæveriet overtaget af maleren Hans Knieper, der i forvejen var blevet ansat til at levere kartoner til brug for væverne. I Kniepers virketid fremstillede tapetvæveriet blandt andet den berømte serie af kongetapeter, hvoraf 15 stykker er bevarede på Nationalmuseet og Kronborg, mens en tilhørende bordhimmel findes på Nationalmuseum i Stockholm.

Kronborg Slot i Helsingør fotograferet fra søsiden i 2025

Af Thomas Dahlstrøm Nielsen/Thomas Dahlstrøm Nielsen, CC BY 4.0 <https://creativecommons.org/licenses/by/4.0>, via Wikimedia Commons.

Licens:

Anthonius de Corte var en flamsk tapetvæver, der kortvarigt arbejdede ved det danske hof fra efteråret 1577 til foråret 1578. I Helsingør blev han leder af et nyt tapetvæveri, som på befaling af kong Frederik 2. skulle levere billedvævede tapeter til udsmykningen af Kronborg, som på dette tidspunkt stadig var under opførelse. Tapetvæveren døde imidlertid få måneder efter tapetvæveriets oprettelse, og ansvaret for driften måtte herefter overdrages til maleren Hans Knieper, der som specialist i fremstilling af væveforlæg i stort format, såkaldte patroner eller kartoner, var rejst med Anthonius de Corte til Danmark.

Hvervning i Brabant og ansættelse ved hoffet

Fra kalenderåret 1578 findes et par udaterede udgiftsposter i regnskaberne for Sundtolden, som blev regnet for kongens personlige indtægtskilde og blandt andet betalte byggeriet og udsmykningen af Kronborg, og heraf fremgår det, at en købmand ved navn Thomas Thennicker (“Tynnicker”) fik refunderet sine rejseudgifter fra året før på 749 ¾ daler. Nærmere bestemt var Thennicker på kongens vegne rejst til Brabant i nutidens Belgien, hvor han sluttede kontrakt med “Tapett mager, Anthonius de Goech selff Tyende suenne”, hvilket vil sige tapetmageren selv og ni medfølgende svende, samt “M: Hans Maller selff andenn”, der var identisk med maleren Hans Knieper og en ledsager.

Godt en tredjedel af Thennickers udgifter gik til køb af silke, flamsk garn og andet, som siden skulle afregnes med tapetmageren, andetsteds kaldet kongens “Tapezirer Anthonius de Corte”, efterhånden som de færdige tapeter blev leveret. Indeholdt i udgifterne var også købet i Antwerpen af stort formpapir, som Knieper skulle bruge til “att formale patroner paa”, hvilket var datidens betegnelse for væveforlæg i stort format, nu bedre kendt som kartoner.

Kongens kontrakter og vævearbejdets forberedelse

Det vides ikke præcis, hvor tapetvæveriet ved Kronborg blev indrettet under ledelse af Anthonius de Corte. I Kronborgs ældste bevarede inventarium, som er dateret 9. maj 1600, nævnes det sparsomme indbo “Wdi tappedtmaggers hus”, og derefter oplistes bohavet “Wdi weffuerstuffuenn”, hvor der blandt andet blev registreret otte udtjente “weffueler till att weffue tappetter Paa”. Ifølge Kronborg Lens regnskaber fra 1617-1618 fik en lokal tømrer langt senere til opgave at opsætte brædder på væggene “Runden omkring i Weffuerhusit wed den Nederste port, som hans førstelige Naade prindtzen schall Ride wdj”. Det gamle tapetmagerhus, der åbenbart var rummeligt nok til at tjene som ridehus for den unge prins, lå altså tilsyneladende i området lige ved porten til slottets ydre fæstningsværker.

Detalje med Kronborg fra Braun & Hogenberg, Civitatis Orbis Terrarum (1588)

Af Ukendt fotograf/Det Kongelige Bibliotek, Kort- og Billedafdelingen.

Licens: Public domain

Ifølge Sundtoldens regnskaber havde Anthonius de Corte modtaget sin første bestalling eller kontrakt med kongen den 19. juli 1577, mens tapetvæveren stadig befandt sig i hjemlandet, og senere blev endnu en kontrakt sluttet den 12. februar 1578 i Helsingør. Ingen af kontrakterne er bevarede, men af referaterne i regnskabsposterne kan man udlede, at tapetvæveren dels blev bevilget en årlig pension på 100 kroner, svarende til 125 daler, dels ville modtage fem daler i betaling for hver sjællandske kvadratalen, han leverede af færdig tapetvævning. Samtidig måtte han love at bruge mere ægte silke end (uld-)garn til arbejdet, hvilket var kongens garanti for, at resultatet blev tilstrækkeligt fornemt.

Det var dog næppe meget vævearbejde, han reelt nåede at få fra hånden. Den 22. februar 1578 udbetaltes den første halvårlige rate af pensionen på 62 ½ daler, men mindre end tre uger senere afgik han ved døden. Formentlig bestod hans varige bidrag til tapetvæveriet ved Kronborg derfor primært i, at han som specialist i tapetvævning på flamsk maner stod for den praktiske indretning og organisering af væveværkstederne. Det konkrete udbytte af anstrengelserne fulgte først, da Hans Knieper overtog posten som ledende tapetvæver.

Læs mere i Lex

Videre læsning

J.G. Burman-Becker: Forsøg til en Beskrivelse af og Efterretninger om vævede tapeter og andre mærkelige Væggedecorationer i Danmark, 1863
F.R. Friis: Samlinger til Dansk Bygnings- og Kunsthistorie, 1872-78
H. Göbel: Wandteppiche, III, bd. II, 1934
M. Mackeprang og S. F. Christensen: Kronborgtapeterne, 1950

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Tapetvævere

Ulrik Reindel

Cand.mag.

Faktaboks

Hvervning i Brabant og ansættelse ved hoffet

Kongens kontrakter og vævearbejdets forberedelse

Læs mere i Lex

Videre læsning

Kommentarer

Fagansvarlig for Tapetvævere

Det sker

Midtvejsvalg i USA 2026

Starlink

Kræft

Seneste ændringer på Lex