Board of Peace er en international organisation oprettet på initiativ af USAs præsident Donald Trump med det erklærede fokus at skabe fred, sikkerhed og genopbygning i Gaza. Organisationens formål er dog ikke begrænset til Gaza, og dens skabelse er i vid udstrækning blevet tolket som en udfordring af FN og den regelbaserede verdensorden, FN repræsenterer.
Organisationen blev formelt etableret i januar 2026 og ledes af Trump, som er organisationens formand. Board of Peace skal blandt andet koordinere genopbygningen af Gaza, mobilisere international finansiering og føre tilsyn med den midlertidige administration af området. Organisationen indgår i samme ramme, som blev etableret gennem USAs plan for Gaza der er en del af FN's Sikkerhedsråds resolution 2803 fra November 2025.
Board of Peace er dog ikke en del af FN systemet, men Sikkerhedsrådet har midlertidigt givet organisationen en international rolle i forbindelse med Gaza, og dermed bemyndiget den til at iværksætte en international stabiliseringstyrke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.