Vrigsted Kirke

De romanske dele af Vrigsted Kirke er planlagt som et samlet hele, hvor også kalkmalerierne, som er nogle af landets ældste, må opfattes som en del af arkitekturen. Vrigsted Kirke er som de fleste andre romanske kirker bygget af naturmaterialer, her i form af frådsten.

Selvom kirken som de fleste andre har været igennem flere ombygninger og reparationer, fx ved indsættelsen af nye, større vinduer, kan flere oprindelige detaljer spores. Tre oprindelige vinduer er fx bevaret eller genåbnet, nemlig skibets vestligste vindue i syd samt de to vinduer i tårnrummets sidemure.

Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret, mens den tilsvarende syddør endnu er i brug, dog i udvidet form, og forbinder våbenhuset med skibet. Et noget sjældnere træk ved Vrigsted Kirke er tilstedeværelsen af en dør i vestenden, som stadig kan ses tilmuret på ydersiden.

Inde i tårnrummet, hvor vestdøren førte ind, løber en usædvanlig trappe gennem murene og op i tårnet. Oprindeligt førte trappen bl.a. til en nu forsvunden etage, hvor man gennem nu tilmurede åbninger kunne kigge ind i skibet oppefra. Tilsvarende "gallerier" kendes fra enkelte andre romanske kirker og har formentlig været et sted, hvor herskab og adel kunne følge gudstjenesten. Etagen er med al sandsynlighed taget ud af brug, da man opsatte hvælvede lofter i slutningen af middelalderen.

Selve tårnrummet er også usædvanligt udformet, da det består af et midterfag og to smalle sidefag. Det midterste fag bærer tårnet. Fra skibet er der adgang til tårnrummet gennem tre åbninger: en høj rund bue i midten og to mindre til siderne. Dette var formentlig et arkitektonisk træk inspireret af romernes triumfbuer.

Omkring 1520 gennemgik kirken flere forandringer. De forhenværende bjælkelofter blev erstattet af højtsiddende hvælv, og det nordre sidefag i tårnrummet blev helt muret til og stod lukket indtil 1960. I middelalderen byggede man også et våbenhus, som blev erstattet af det nuværende i 1876.

I 1876 blev de ydre mure i øvrigt også forhøjet med ca. 60 cm og forsynet med den gesims, der i dag ses under taget.

I 1882 blev også tårnet hævet. Dengang som nu afsluttes tårnet øverst af et firesidet pyramidespir.

Kirkens indre præges helt igennem af en restaurering i 1999-2001. Her blev cementpuds fra 1876 hugget væk samt også nyere kalkpuds, som viste sig at sidde dårligt fast på underlaget. Dermed fremkom kirkens oprindelige kalkmalerier. I stedet for at hvidkalke kirkerummet igen lod man væggene og hvælvene stå umalede, således at murværket og kalkmalerifragmenter i dag står frit fremme.

Allerede kort efter opførelsen blev kirken rigt udsmykket med kalkmalerier i romansk stil. Disse kalkmalerier er i dag synlige, hvor de er bevarede, men er ikke restaurerede. Motiverne er righoldige. I apsissen er der svage rester af en tronende Kristus i en spids oval, en såkaldt mandorla. På korets vægge er der forskellige scener fra Det Nye Testamente, bl.a. den sidste nadver og Jesus, der bliver taget til fange. Skibets kalkmalerier er endnu mere fragmentariske og derfor svære at identificere, men flere personer og ansigter er endnu synlige.

Også hvælvene er udsmykket med kalkmalerier. Disse er samtidige med selve hvælvene, fra omkring 1520, og forestiller forskellige sparrer (pile), ranker, rosetter og blomster.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er ganske enkel og uden videre udsmykning.

Kirkens prædikestol er et sent eksempel på renæssancestil. Den er opbygget af fire fag, som opdeles af udskårne figurer af de fire evangelister og Kristus med et lam. Prædikestolen er malet i rød og blå marmorering, dvs. med mønstre, så træværket ligner marmor. Figurerne er forgyldte.

Det meste af kirkens øvrige inventar er i minimalistisk moderne stil og stammer fra 1960'erne eller istandsættelsen i starten af 2000'erne.

Af gravminder i kirken kan nævnes to ulæselige gravsten fra hhv. ca. 1675 og ca. 1725. De står i våbenhuset og tårnrummet.