Kadetpartiet var et liberalt parti i det førrevolutionære Rusland. Det blev dannet i 1905 af den liberale opposition, der fortrinsvis bestod af akademikere og folk i liberale erhverv. Lederen var den fremtrædende historiker Pavel Miljukov.

Faktaboks

Etymologi

Partiets tilhængere blev kaldt kadetter. Betegnelsen, der begyndte som et øgenavn, henviser ikke direkte til den militære term, men er et ordspil ud fra forkortelsen KD, på russisk udtalt ka-de.

Også kendt som

Konstitutionelle Demokratiske Parti; kadetterne; KD

Kadetpartiet, der stod lidt til venstre for de mere konservative Oktobrister, deltog i den Provisoriske Regering, der kom til efter Februarrevolutionen i 1917; Miljukov blev udenrigsminister.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig