Christopher Isherwood

Det er Berlins kulturelle og politiske dekadence før Adolf Hitlers magtovertagelse i 1933, der skildres med en bevidst naiv, selvbiografisk impressionisme. Men denne fortællestil — som i Farvel til Berlin sammenlignes med "et kamera med lukkeren åbnet ... helt passivt, det ser og bevarer, men det tænker ikke" — camouflerer samtidig den unge englænders motiv til det selvvalgte eksil i Berlin, nemlig hans homoseksualitet.

Først i Christopher and His Kind (1976, dansk titel Christopher og hans kreds: 1929-1939, 1978) kunne Isherwood tale åbent om denne side af berlineropholdet. Han befandt sig da i sit amerikanske eksil, hvor han efter mødet med Ramakrishna-guruen i My Guru and His Disciple (1980) for længst havde udskiftet sit berlinske ungdomsoprørs ateisme med californisk-indisk mystik.

I 1996 udkom første bind af Christopher Isherwoods dagbøger (skrevet i perioden 1939-1960), og de viser bl.a., at han trods sin hang til mysticisme bestemt ikke gav afkald på mere jordnære interesser såsom unge elskere og Hollywood-karrieren som drejebogsforfatter.

• Storbritanniens litteratur
• W.H. Auden